Kampen om magten i Ukraine begyndte i slutningen af 2013 som et oprør mod den daværende præsident Viktor Janukovitjs Rusland-venlige kurs.
Det oprør førte til en ny, europæisk orienteret regering og er foreløbig endt med Ruslands annektering af Krim og en storpolitisk gyser mellem Rusland og Vesten.
Som svar på Ruslands fremfærd i Ukraine indførte EU sanktioner mod landet i marts 2014 og har siden da gradvist optrappet straffen ved at gå direkte efter den russiske økonomi.
EU's sanktioner mod Rusland
6. marts EU's stats- og regeringschefer enes om at suspendere forhandlinger, der sigter mod at gøre det nemmere for russiske statsborgere at rejse ind i EU samt om en ny aftale om styrket samarbejde mellem EU og Rusland kendt som 'The New Agreement'.
17. marts EU indfører sanktioner mod i alt 21 personer, hvoraf 13 er russere og otte er borgere på Krim-halvøen. Herefter tilføjes der flere gange personer til listen i takt med, at situationen udvikler sig, og EU udvider kriterierne for, hvem der kan tilføjes.
16. juli EU-landenes stats- og regeringschefer beslutter at bede Den Europæiske Investeringsbank og Østbanken (EBRD) om at stoppe nye investeringer og finansieringer af nye projekter i Rusland.
28. juli Små to uger senere tilføjer EU-landene russiske pengemænd, som har støttet beslutningstagere, der er ansvarlige for annekteringen af Krim-halvøen og urolighederne i det østlige Ukraine, til sanktionslisten.
29. juli EU-landene beslutter desuden at indføre brede økonomiske sanktioner mod Rusland, som blandt andet vil begrænse russiske, hovedsageligt statsejede, bankers adgang til EU's finansmarked, ramme dele af oliesektoren og fremtidig våbenhandel med EU.
8. september Samtlige EU-lande siger god for en ny stramning af de økonomiske sanktioner mod Rusland. Sanktionerne rammer blandt andet oliedelen af de store statsejede energivirksomheder som Rosneft, Transneft og Gazprom Neft, mens gassektoren ikke påvirkes.
De nye sanktioner føjer yderligere 24 personer til listen over folk, der er forment adgang til EU's 28 medlemslande og derudover får indefrosset deres økonomiske aktiver.
18. december EU forbyder europæiske borgere og virksomheder at investere i Krim. Der lukkes for eksport af varer til brug inden for transport-, telekommunikation- og energisektoren. Forbuddet gælder også inden for turisme.
29. januar EU's udenrigsministre beslutter at forlænge første runde af EU's sanktioner med seks måneder.
På det tidspunkt er 132 russere og russiskstøttede ukrainere samt 28 virksomheder eller andre 'enheder' ramt af EU's sanktioner. Det samme er fem russiske banker.
9. februar Som optakt til fredsforhandlinger med Rusland og Ukraine i den hviderussiske hovedstad Minsk strammer EU endnu en gang tommelskruerne på Rusland, da EU's udenrigsministre principgodkender en udvidelse af EU's sanktionsliste over for Rusland og russiskstøttede separatister i Ukraine.
Der er ifølge flere medier tale om 19 personer - deriblandt en russisk viceforsvarsminister - og ni virksomheder eller andre 'enheder'. Denne gang er der angiveligt militære enheder på listen.
De nye sanktioner træder i kraft mandag den 16. februar, hvis ikke Rusland allerede på søndag ser ud til at overholde den netop vedtagne fredsaftale.
Sanktioner trods torsdagens våbenhvile
Derudover har USA en række sanktioner, som er nogenlunde identiske med Europas sanktioner mod Rusland.
Omvendt underskrev Vladimir Putin et dekret i august, der forbyder importen af landbrugsvarer fra lande, der har indført sanktioner mod Rusland. Det har blandt andet ramt dansk landbrug hårdt.
Den nyeste fredsaftale træder i kraft med en våbenhvile klokken 24 natten til søndag den 15. februar.
Men torsdag aften afgjorde EU's stats- og regeringschefer, at de nyeste sanktioner gennemføres, selv om en fredsaftale er på plads.
Årsagen er ifølge DR's EU-korrespondent, Ole Ryborg, at fredsaftalen fra september knap blev underskrevet, før den blev brudt.
Kilder: Europa-Kommissionen, Reuters, Politiken, Information og Jyllands-Posten.