I Tyrkiet startede det med et indkøbscenter, der skulle bygges i en park. I Brasilien var det prisen på busbilletter, der kickstartede protester, som siden har udviklet sig til massedemonstrationer mod regeringen, korruption og arbejdsløshed.
Men hvor i verden demonstrerer befolkningen ellers mod deres regering lige nu? Og hvorfor gør de det? Her er eksempler fra både nær og fjern:
Grækerne er stadig rasende
Vi behøver ikke rejse særlig langt væk. I Grækenland massedemonstrerede befolkningen mod regeringen i efteråret 2012, og der er stadig ikke helt roligt i landet. I efteråret vedtog parlamentet en sparepakke, der kommer til at gå hårdt ud over den menige græker - blandt andet med højere pensionsalder, nedsat pensionsudbetaling og lavere lønninger.
Grækerne rasede over, at statens enorme underskud greb radikalt ind i deres liv. For landet havde ikke råd til at betale af på sin gæld, og ingen andre lande eller investorer havde lyst til at købe græske værdipapirer, og udenlandske banker ville heller ikke låne penge til det voldsomt forgældede land.
Men sparepakken fra EU reddede grækerne fra fallit.
Cyperns lukkede banker
Grækenlands nabo mod øst, Cypern, har også været vært for stor opstandelse, fordi landet stod på randen af en bankerot. Cyperns banker lukkede i marts, men åbnede igen i slutningen af samme måned - dog med restriktioner om, at folk ikke måtte hæve mere end 300 euro om dagen.
I et dekret, som blev læst op i de statslige medier, sagde finansministeren, at mangel på kontanter og risiko for mulig udførsel af store summer ville kunne føre til kreditinstitutionernes sammenbrud.
I dagene efter, at regeringen i Cypern blev enig med EU og Den Internationale Valutafond om en redningspakke på 10 milliarder euro til landets bankvæsen, gik cyprioterne på gaden og demonstrerede mod deres regering.
Flere tusinde bankansatte vil formentlig miste deres job.
Arbejdsløse spaniere
Det samme sker i Spanien. Her skyldes opstandelsen også landets elendige økonomi, nedskæringer og enorm arbejdsløshed. Alene i Spanien har recession skubbet arbejdsløsheden op på over 27 procent.
En meningsmåling viser, at hele 96 procent af spanierne mener, at korruption gennemsyrer det politiske liv.
Det har resulteret i en ny autonom besætterkultur i landet, hvor nogle er tvunget fra hus og hjem på grund af finanskrise og recession.
Islamisk broderskab i Egypten
Egypten var en del af det arabiske forår, men i dag er der stadig ikke ro i landet. Diktatoren Hosni Mubarak blev væltet i 2011 efter store demonstrationer og uroligheder i Kairo. Men de verdslige studerende og andre demonstranter havde nok ikke lige forestillet sig, at Mubaraks afløser blev Mohamed Mursi, som blev valgt til ny præsident i 2012.
Han tilhører organisationen Det Muslimske Broderskab og bliver kritiseret for en stigende islamisering af samfundet.
Smog i Kina
Så er der Kina. Her demonstrerer man også mod regeringen - men det handler om forurening. Antallet af miljøprotester stiger eksplosivt i Kina.
Information skrev for kort tid siden, at de gennemsnitligt er steget med 29 procent hvert år siden 1996 - i 2011 alene steg antallet med hele 120 procent. Og denne type demonstrationer anses nu for at udgøre en stor del af de omkring 180.000 protester, der vurderes at finde sted hvert år i landet.
Ifølge en ny spørgeundersøgelse foretaget af Shanghais Jiaotong Universitet, så mener 80 procent af de adspurgte kinesere, at miljøbeskyttelse bør prioriteres højere end økonomisk udvikling. Og næsten præcist den samme andel siger, at de agter at deltage i protester, hvis der opføres forurenende fabrikker nær deres hjem.
Det er tegn på, at specielt Kinas voksende middelklasse i byerne er klar til oprør mod vækst for enhver pris - en vækst, der har skabt en massiv forurening, der ikke kun har gjort Kinas floder sorte og himlen grå af smog. Den er også til fare for kinersernes helbred.
Brændende dæk i Bahrain
Selv om man I danske medier ikke hører meget om Bahrain i øjeblikket, er det kun kort tid siden, aktivister demonstrerede mod styret. Ifølge BBC forlangte demonstranter i april, at et rally-løb ikke skulle gennemføres på grund af landets problemer med menneskerettigheder.
De blokerede veje med brændende dæk og politiet svarede igen med tåregas.
Bahrain Center for Menneskerettigheder oplyste, at 13 mennesker blev anholdt.
Ifølge Thomas Boje, der er professor i socialvidenskab på Roskilde Universitet har de sociale medier en stor rolle i de mange protester rundt om i verden:
- Ved hjælp af Twitter, Facebook og Youtube er det blevet nemt at mobilisere folk og samle dem hurtigt. I Brasilien og Tyrkiet startede demonstrationerne småt med protester mod henholdvis stigende bustakster og nedlæggelse af et grønt område, siger han og fortsætter:
- Disse protester udviklede sig på de sociale medier med voksende krav og kritik af myndighedernes magtfuldkommenhed. Man protesterede mod noget og blev afvist. Derefter udviklede det sig til generelle protester mod levevilkår og for demokratiske rettigheder.
De sociale medier har dog også visse ulemper i forhold til særligt længden af de organiserede prostetser, forklarer Thomas Bøje.
Eksempelvis kan det være svært at fastholde samarbejdet, efter man har opnået, det man ville.
. De sociale medier er gode til at mobilisere folk, men de er ikke gode til er at organisere befolkningen på lang sigt i form af vedvarende protester. I Egypten kunne man mobilisere befolkningen til at vælte man Mubarak, men man var ikke i stand til at fastholde modstanden og organisere befolkningen omkring en alternativ kandidat ved præsidentvalget, siger Thomas Boje.