OVERBLIK Ét år siden Hamas angreb Israel - sådan er krigen forløbet

Om morgenen lokal tid den 7. oktober sendte den palæstinensiske, militante bevægelse Hamas, der er på EU og USA's terrorliste, tusindvis af raketter ind over Israel.

Efterfølgende fandt et terrorangreb mod Israel sted. Angrebet var ledet af Hamas. Blandt andre blev flere beboelsesområder og musikfestivalen Nova angrebet.

Ifølge den israelske regerings pressekontor (PMO) blev omkring 1.200 personer dræbt under terrorangrebet. Omkring to tredjedele var civile og en tredjedel var israelske soldater.

Over 250 personer blev ifølge pressekontoret taget som gidsler.

Talsperson for Hamas, Khaled Qadomi, sagde til Al Jazeera, at angrebet skete som svar på de 'grusomheder', som palæstinenserne ifølge ham har været udsat for gennem årene.

Efter terrorangrebet den 7. oktober indledte Israel en ny krig i Gazastriben.

Ifølge den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, var der tre formål med krigen:

Krigen begyndte med, at det israelske militær (IDF) indledte omfattende luftangreb i Gaza den 7. oktober.

- Mellem lørdag og mandag morgen (den 7.-9. oktober, red.) blev over 1.200 mål ramt af israelske fly over hele Gazastriben - herunder våbenlagre, produktionssteder, kommandocentre og raketaffyringsramper. I dag har vi fordoblet det tal, skrev IDF på det sociale medie X den 9. oktober.

Den 10. oktober skrev Reuters, at Gaza havde oplevet 'et af de voldsomste israelske luftangreb i Gaza i 75 år'.

På denne dato, tre dage efter krigens start, meldte sundhedsmyndighederne i Gaza, der er kontrolleret af Hamas, at over 800 var blevet dræbt i Gaza siden den 7. oktober.

Sundhedsmyndighederne skelner ikke mellem civile og kombattanter.

I artiklen nedenfor kan du læse mere om, hvor dødstallene i Gaza kommer fra, og hvor pålidelige de er.

Efter 7. oktober frygtede mange, at konflikten ville brede sig og blandt andet indbefatte den libanesiske Hizbollah-milits, der er støttet militært og økonomisk af Iran, og hvis militante gren er på EU og USA's terrorliste.

Dagen efter, den 8. oktober, udvekslede det israelske militær (IDF) og Hizbollah-militsen, angreb ved grænsen mellem Israel og Libanon.

- Vores historie, vores kanoner og vores raketter er med jer, sagde den højtstående Hizbollah-leder Hashem Safieddine i solidaritet med palæstinenserne i Gaza.

Siden har de to parter nærmest dagligt angrebet hinanden. Det har blandt andet betydet, at over 60.000 israelere ifølge det israelske pressekontor er evakueret fra det nordlige Israel, og over 100.000 er evakueret fra det sydlige Libanon ifølge de libanesiske sundhedsmyndigheder.

Israels forsvarsminister, Yoav Gollant, sagde den 9. oktober, at han havde beordret en 'total blokade' af Gazastriben.

- Der vil ikke være elektricitet, ingen mad, ingen brændstof og alt vil være lukket.

- Vi kæmper mod menneskelige dyr, og vi handler derefter, sagde forsvarsministeren.

FN's generalsekretær, António Guterres, sagde senere samme dag, at han var 'dybt bekymret' over Israels planer om at indlede en 'total belejring'.

I kølvandet på israels blokade meldte både FN og flere humanitære nødhjælpsorganisationer om, at den humanitære situation i Gaza var kritisk.

I december 2023 vedtog FN's sikkerhedsråd en resolution, der opfordrede til fremskyndelse af, at nødhjælp kunne komme mere sikkert og uhindret ind i Gaza for at modvirke 'den humanitære katastrofe' i Gaza.

Den 17. oktober var der en voldsom eksplosion ved Al-Ahli Hospitalet i Gaza by. Sundhedsmyndighederne i Gaza, der er kontrolleret af Hamas, meldte om flere hundrede dræbte.

Der var ikke enighed om, hvem der stod bag angrebet. USA's præsident, Joe Biden, og Israel sagde, at ud fra den information, de havde fået, kom eksplosionerne fra en vildfaren raket, sendt af Islamisk Jihad, en militant palæstinensisk organisation med base i Gaza og som er på USA og EU's terrorliste.

De palæstinesiske myndigheder hævede, at Israel var bag angrebet, som de kaldte et 'målrettet angreb'.

Baseret på beviser, der blev indsamlet i undersøgelser udført af Associated Press, CNN, The Guardian og flere, var konklusionen, at en vildfaren raket fra Gaza var den mest sandsynlige forklaring på eksplosionen. I slutningen af november 2023 sagde Human Rights Watch, at de tilgængelige beviser gjorde et israelsk luftangreb 'meget usandsynligt'

Eksplosionen markerede første gang i krigen, at et af Gazas hospitaler blev ramt af omfattende eksplosioner. Sidenhen er det sket flere gange.

Blandt andet gik billeder og videoer af et sønderbombet hospital verden rundt, da det israelske militær (IDF) den 1. april 2024 trak sig ud af Al Shifa-hospitalet, Gazas største hospital, efter 14 dages belejring. Det var anden gang, israelsk militær angreb hospitalet.

Sundhedsmyndighederne i Gaza, der er kontrolleret af Hamas, sagde, at 'adskillige lig' efterfølgende blev fundet i og omkring hospitalet.

Ifølge IDF blev operationen iværksat på baggrund af efterretninger, som angiveligt viste, at hospitalets faciliteter blev benyttet af ledende figurer fra Hamas.

Hamas nægtede, at Al Shifa og andre sundhedsfacilieter blev brugt til militære formål.

Uafhængige undersøgelser fra blandt andre The Washington Post konkluderede, at de beviser, som den israelske hær havde fremlagt, ikke var tilstrækkeligt til at bevise, at Hamas havde brugt hospitalet som et kommandocenter, og at der skulle være underjordiske tuneller, der kunne tilgås via hospitalet.

1,1 millioner indbyggere i den nordlige del af Gazastriben opfordres til at søge mod syd indenfor 24 timer.

Sådan lød budskabet fra det israelske militær (IDF) til Gazastribens nordlige indbyggere den 13. oktober 2023.

Siden da har det israelske militær flere gange udstedt evakueringsordrer i forbindelse med militære operationer forskellige steder i Gaza.

Ifølge FN's Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender (OCHA) er 1,9 millioner palæstinensere i Gaza blevet fordrevet fra deres hjem siden 7. oktober. Det svarer til omkring 90 procent af den samlede befolkning i Gaza.

Efter evakueringsordren rykkede israelske styrker ind i Gazastriben den 13. oktober 2023. Det var første gang, siden krigen begyndte, at israelske styrker rykkede ind på landjorden i Gaza, skriver blandt andre Reuters.

Den 28. oktober påbegyndte det israelske militær (IDF) en større landoffensiv.

I den forbindelse sagde den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, at israelske styrker havde indledt 'anden fase' af krigen i Gaza, da de intensiverede landoperationerne i Gaza.

Denn 22. november 2023 indgik Israel og Hamas en aftale om en midlertidig våbenhvile.

Aftalen betød blandt andet, at omkring 50 gidsler, kvinder og børn, der blev taget fra Israel den 7. oktober, skulle frigives i løbet af en fire dages pause i kamphandlingerne i Gazastriben.

Ud over en fire dages lang pause forpligtigede Israel sig også til at frigive en række palæstinensiske fanger – kvinder og børn, der sad i israelske fængsler.

I slutningen af november havde Hamas løsladt 105 gidsler siden krigens start, mens Israel havde løsladt 240 palæstinensiske fanger, skriver Reuters.

Ifølge optællinger foretaget af det israelske sundhedsministerium, er der fortsat 101 gidsler i Gaza. Mange af dem vurderes af israelske myndigheder at være blevet dræbt.

Den 23. december 2023 indbragte Sydafrika Israel for Den Internationale Domstol (ICJ) for brud på FN's konvention om folkedrab.

I maj 2024 anmodede anklageren ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) om at få udstedt en arrestordre på blandt andre Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Ifølge anklageren kunne han stilles til ansvar for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Du kan læse om de to sager i faktaboksen nedenfor:

12 personer blev den 1. april meldt dræbt, efter det iranske konsulat i Syriens hovedstad, Damaskus blev ramt af et luftangreb. Blandt de dræbte var, ifølge den iranske Revolutionsgarde og AP, to generaler fra den iranske Revolutionsgarde og et medlem af Hizbollah-militsen.

Både Syrien og Iran gav israel skylden for angrebet, skriver AP.

Mindre end to uger efter affyrede Iran, ifølge det israelske militær (IDF), omkring 300 raketter i, hvad revolutionsgarden selv kaldte et modsvar på angrebet i Damaskus, skriver Reuters.

IDF meldte senere ud, at man havde skudt 99 procent af raketterne ned.

Den 17. september 2024 eksploderede tusindvis af såkaldte 'personsøgere' i Libanon, der tilhørte medlemmer af den Hizbollah-militsen.

Libanesiske sundhedsmyndigheder siger, at mindst 12 mennesker - herunder kvinder og børn - blev dræbt i angrebet, mens tusindvis blev såret.

Israel har ikke officielt taget ansvar for angrebet. Men en lang række eksperter vurderer, at Israel står bag.

Dagen efter, den 18. oktober, eksploderede walkie-talkier tilhørende Hizbollah-medlemmer. Op mod 30 blev dræbt, mens hundredvis blev såret, siger de libanesiske sundhedsmyndigheder.

ADVARSEL: I videoen i herunder vises der voldsomme billeder. DR Nyheder kender ikke til personernes tilstande efter eksplosionerne.

Siden krigen i Gaza begyndte, har der været kontinuerlige angreb mellem israelske styrker og Hizbollah-militsen.

De seneste uger er angrebene intensiveret - både i hyppighed og i omfang.

Særligt det sydlige Libanon blev ramt, men den 20. september 2024 ramte et omfattende luftangreb de sydlige forstæder til Beirut. I alt blev 45 personer ifølge Libanons sundhedsministerium dræbt.

De omfattende angreb fortsatte, og den 28. september blev Hassan Nasrallah, Hizbollahs mangeårige leder, dræbt i et israelsk luftangreb.

Ifølge IDF befandt Hassan Nasrallah sig i tunneller under bygningerne, hvor den militante gruppes hovedkvarter angiveligt også lå. Hizbollah har ikke kommenteret på, hvorvidt deres hovedkvarter lå i ejendomme, der husede civile.

Knap 2.000 mennesker er blevet dræbt i Libanon siden 7. oktober, de fleste i løbet af de seneste to uger, siger de lokale sundhedsmyndigheder i Libanon.

Natten til den 1. oktober 2024 iværksatte den israelske hær (IDF) en landoffensiv i det sydlige Libanon.

- I overensstemmelse med den politiske ledelses beslutning indledte IDF for få timer siden begrænsede, lokaliserede og målrettede landangreb baseret på præcise efterretninger mod Hizbollahs terrormål og infrastruktur i det sydlige Libanon, skrev den israelske hær, IDF, på det sociale medie X.

Senere samme dag angreb Iran igen Israel.

Denne gang blev omkring 180 raketter ifølge IDF skudt ind over Israel. En enkelt person, en palæstinensisk mand, blev meldt dræbt på den israelsk besatte Vestbred som følge af det iranske angreb.

Det israelske militær sagde den 4. oktober 2024, at de havde dræbt 250 medlemmer fra Hizbollah, siden de indsatte landtropper i det sydlige Libanon.