OVERBLIK Det sidste halve år er konflikten mellem Iran og USA eskaleret

Den 8. maj 2018 offentliggjorde den amerikanske præsident, Donald Trump, at han trækker USA ud af atomaftalen med Iran.

- Efter disse konsultationer er det klart for mig, at vi ikke kan forhindre en iransk atombombe under den rådnende struktur i den gældende aftale. Iran-aftalen er defekt hele vejen igennem. Hvis vi ikke gør noget, ved vi, hvad der vil ske - verdens største statssponsor af terrorisme vil være tæt på at udvikle verdens farligste våben, sagde Trump tilbage i 2018.

I atomaftalen med Iran var blandt andet en aftale om, at Iran stopper udviklingen af sit atomprogrram til gengæld for en ophævelse af amerikanske sanktioner mod landet.

Den blev underskrevet af USA, Kina, Rusland, Storbritannien, Tyskland og Frankrig i juli 2015 efter mere end to et halvt års forhandlinger. Aftalen trådte i kraft i januar 2016.

Et år efter, at præsident Donald Trump meddelte, at USA trækker sig fra den internationale atomaftale, kom iranernes modsvar: I et brev til lederne af Storbritannien, Kina, EU, Frankrig, Rusland og Tyskland meddelte Iran, at landet trækker sig delvist fra atomaftalen, som modtagerne af brevet alle har underskrevet.

Irans præsident, Hassan Rouhani, skrev i brevet til Donald Trump også, at Iran fremover vil beholde beriget uran og tungt vand i stedet for at sælge det til andre lande, som man gjorde med atomatalen.

Rouhani oplyste samtidig, at Iran var villig til at forhandle en ny atomaftale på plads.

I foråret tog spændingerne mellem USA og Iran til, og amerikanerne følte sig nødsaget til at sende hangarskibet ’USS Abraham Lincoln’ og B-52-bombefly til Den Persiske Golf.

Det medførte, at fire olietankere, to saudiske, et norsk og et japansk, blev saboteret. I sidste ende tweetede Donald Trump følgende:

- Hvis Iran starter med at kæmpe, så vil det være den officielle afslutning på Iran. Prøv aldrig at true USA, skrev han.

I juni sidste år hævdede styrker fra Irans Revolutionsgarde at have skudt en amerikansk drone ned over iransk luftrum.

Det amerikanske militær bekræftede, at der var skudt en drone ned, men hævdede samtidig, at det var foregået i internationalt luftrum.

Senere bekræftede amerikansk militær, at en amerikansk drone på vej ind i internationalt luftrum over Hormuz-strædet blev skudt ned af et iransk missil.

Ikke mange måneder efter ramte et droneangreb to kæmpe olieanlæg i det østlige Saudi-Arabien. Angrebet var en del af den stedfortræderkrig, som Iran og Saudi-Arabien udkæmper i blandt andet Yemen.

Houthi-oprørere tog skylden for angrebene mod de saudiske olieanlæg og begrundede dem med den saudiskledede koalition, der fører krig mod houthierne i Yemen.

Ifølge Maria-Louise Clausen, postdoc ved Dansk Institut for Internationale Studier, var angrebet et led i konflikten mellem USA og Iran, selvom USA ikke var direkte indblandet.

- Hvis houthierne har gennemført det her angreb, så har de højst sandsynligt gjort det med støtte fra Iran. Og hvis Iran er involveret, så må man se det i relation til den igangværende konflikt, som Iran har med USA, og som et forsøg på at underminere amerikansk politik i Mellemøsten, sagde hun dengang.

Den 27. december regnede 30 Katyusha-raketter ned over en militærbase uden for oliebyen Kirkuk i det nordlige Irak.

Ved angrebet omkom en amerikansk statsborger ifølge det amerikanske forsvarsministerium, og adskillige amerikanske og irakiske militærfolk kom til skade efter et missilangreb på K1-basen i Kirkuk i Irak.

Som gengældelse på drabet på den amerikanske statsborger i Kirkuk udfører USA to dage efter tre angreb i Irak og to i Syrien, der dræber 26 medlemmer af den iransk-støttede milits og sårer mindst 51 andre.

Angrebene var ifølge USA rettet mod våbenlagre og kontrolcentre, der tilhører den militante bevægelse Kataib Hizbollah, der er støttet af Iran.

Hundreder af irakere forsøgte nytårsaftensdag at storme den amerikanske ambassade i Bagdad.

Her stak de ild til indgangspartiet, og ifølge billeder fra området og nyhedsmediet Al Jazeera viftede demonstranterne med gule flag, der tilhører grupperingen Kataib Hizbollah.

Denne gruppe var mål for de angreb, som amerikanerne udførte den 29. december.

USA har længe haft et horn i siden på Soleimani, der var leder af Quds-elitestyrken i Irans Revolutionsgarde.

Soleimani stod bag mange shia-muslimske militser, der kæmper for Irans interesser i Mellemøsten.

Amerikanerne dræbte ham og en række andre, heriblandt den irakiske leder af den paramilitære bevægelse Folkehæren, Abu Mahdi al-Mohandes, i et droneangreb uden for lufthavnen i Bagdad.

Nu venter hele verden på, hvordan Iran vil gøre gengæld. Irans øverste leder, Ayatollah Ali Khamenei, har lovet, at man vil "hævne sig brutalt på US" efter angrebet.

Artiklen er opdateret en præciseringen af angrebet uden for Kirkuk den 27. december 2019. DR Nyheder skrev tidligere, at den dræbte var en amerikansk entreprenør. Det har vi nu rettet til amerikansk statsborger.