USA gør sig muligvis klar til en militær aktion i Syrien, efter et gasangreb angiveligt dræbte flere hundrede syrere i sidste uge. Flere andre lande som Frankrig, Storbritannien og Danmark har også sagt ja til at gå ind i Syrien på trods af det manglende mandat fra FN.
Men hvad vil landene helt konkret gøre, hvis de vælger at angribe Syrien?
DR Nyheder har talt med professor på Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Mikkel Vedby Rasmussen, der svarer på, hvordan de forskellige militær-aktioner ser ud.
Bombeangreb
Vesten kan vælge at udføre bombeangreb mod de lagre med kemiske våben, som Syrien angiveligt har. De kan også vælge andre bombemål som for eksempel våbeninstallationer og Assadregeringens efterretningstjenester.
Helt konkret vil det foregå sådan, at de formentlig vil sende missiler fra amerikanske og britiske skibe i Middelhavet, mener Mikkel Vedby Rasmussen.
Fordelen ved denne type angreb er, at Vesten kan gøre det hurtigt, og at det kortvarigt vil svække præsident Assad, forklarer han.
- Men ulempen er, at det er det eneste, man gør. For man kan aldrig stoppe en borgerkrig med luftbombardementer, siger han.
Han forklarer, at den i forhold til andre typer operationer er forholdsvis enkel for præsident Barack Obama.
- For han kan gennemføre den uden at slå for mange af sine egne soldater ihjel, og han kan samtidig få budgettet til at hænge samme, forklarer Vedby Rasmussen.
Derfor er det en type operation, som USA har brugt flere gange siden den kolde krig. Og Mikkel Vedby Rasmussen vurderer, at denne type angreb vil være mest plausibelt i forhold til en militær aktion i Syrien.
Det er i en sådan form for aktion, at Danmark muligvis kan bidrage, mener Mikkel Vedby Rasmussen.
- Man kunne godt forestille sig, at vi Danmarks deltagelse vil være på samme måde som vores deltagelse i Libyen, hvor vi sender fly ned som led i aktionen. Men det forudsætter, at amerikanerne efterspørger det, forklarer han.
Våben og træning til oprørerne
En anden mulighed er at give oprørerne våben og militær træning. Ulempen ved denne form for aktion er, at man kan komme til at støtte de forkerte, forklarer Vedby Rasmussen.
- Det er svært at undgå at støtte nogen, som man bagefter kan fortryde at have støttet, siger han.
Fordelene er derimod, at man lader syrere kæmpe deres egen krig. For efter et bombeangreb skal man enten selv sætte styrker på landjorden eller også skal syrerne selv kæmpe videre, forklarer han.
Han mener også, at det i høj grad er en mulighed, at USA allerede støtter oprørerne med våben og træning.
- Amerikanerne gjorde noget lignende i Jugoslavien, hvor man satte et privat firma til at hjælpe kroaterne med militæraktioner mod serberne, forklarer han.
Militær på landjorden
Når vestlige lande vælger at udføre en militæraktion mod et andet land er der også den mulighed at sætte militær på landjorden.
- Det er den mest ekstreme mulighed, forklarer Mikkel Vedby Rasmussen.
Med militær på landjorden kan tropperne beskytte flygtningelejre og andre hårdt ramte områder og på den måde skabe såkaldte sikre zoner.
- Det kræver et enormt engagement, og det vil kræve mange penge og soldater, forklarer Mikkel Vedby Rasmussen.
Flyveforbudszone
En flyveforbudszone over Syrien kræver, at Vesten først bomber det syriske forsvar, så de vestlige landes militær kan få kontrol over luftrummet. Det gjorde amerikanerne i Irak efter den første golfkrig.
Helt konkret betyder det, at man kan bestemme, hvem der flyver i luftrummet over Syrien.
- Det kræver ikke helt så meget som at sætte styrker på landjorden, men det har den svaghed, at man ikke kan kontrollere, hvad der sker på landjorden, forklarer Mikkel Vedby Rasmussen.
Han mener også, at det kan skabe konflikt mellem USA og andre lande.
- Det vil betyde meget i forhold til forholdet til Rusland, Kina og Irak og måske også påvirke mulighederne for fred i for eksempel området omkring Palæstina, Israel og Libanon, forklarer han.
- Det kan resultere i en konflikt, man ikke helt ved, hvor vil ende, tilføjer han.
Stødpudezoner
En stødpudezone er en beskyttet zone, hvor oprørerne kan operere fra. Man har blandt andet gjort det i Rwanda, i Irak og Jugoslavien.
- Det er en måde at begrænse indsatsen, men samtidig gøre noget på landjorden, forklarer Mikkel Vedby Rasmussen, der understreger, at det kræver soldater på landjorden.
Mens fordelen er, at Vesten med stødpudezoner kun tager ansvar for dele af landet, er det også ulempen, forklarer han.
- For det kan være et problem, at man ikke tillader, at børn inden for zonen bliver dræbt, mens man i princippet tillader det med børnene uden for zonen, forklarer han.
Se og hør major Lars Cramer Larsen fra Forsvarsakademiet forklare mulige angreb i Syrien i videon øverst i artiklen.