Midtvejsvalget 8. november burde være en ren walkover for oppositionspartiet i USA, Republikanerne.
Partiet, som har præsidentposten - aktuelt Demokraterne - klarer sig med få undtagelser altid dårligt i midtvejsvalg. Dertil kommer, at valget finder sted midt under en økonomisk krise, som i perioder har været med til at gøre præsident Joe Biden endnu mere upopulær, end forgængeren Donald Trump var på samme tidspunkt.
I foråret så det da også ud til, at Republikanerne havde kurs mod en storsejr, men så skiftede valgkampen karakter.
Den 24. juni fjernede USA’s højesteret den forfatningssikrede ret til abort og gjorde dermed en af de demokratiske vælgeres mærkesager til valgkampens hotteste emne. Snart begyndte meningsmålingerne at rykke på sig. Midtvejsvalget var pludselig blevet spændende.
Det er med andre ord særdeles vigtigt, hvilke sager, der kommer til at dominere debatten under en valgkamp. Så her følger en gennemgang af de emner, som har fyldt mest op til midtvejsvalget - og hvad det har betydet for partierne:
Økonomi
Et af de berømteste citater i nyere amerikansk politik lyder: “It’s the economy, stupid” - det er økonomien, din idiot.
Udsagnet fra 1992 skulle minde den demokratiske præsidentkandidat Bill Clintons kampagnefolk om hele tiden at bruge USA’s dårlige økonomi mod den republikanske præsident George H.W. Bush i valgkampen. I dag er slagordet næsten blevet ophøjet til lov - for økonomien er altid vigtig, når amerikanerne går til valg.
Midtvejsvalget bekræfter til fulde reglen. I en nylig vælgerundersøgelse fra Pew Research Center kommer emnet ind på en førsteplads over valgets vigtigste emner, især fordi 92 procent af de republikanske vælgere siger, at økonomien er “meget vigtig” for deres stemme.
Det er altsammen dårlig nyt for Joe Biden og Demokraterne, som skal prøve at bevare deres flertal i Kongressen, mens USA har kurs mod recession.
Opgaven har været ekstra vanskelig, fordi det måske vigtigste nøgletal for amerikanske forbrugere, benzinprisen, ligesom i resten af verden steg voldsomt efter Ruslands invasion af Ukraine. Mange amerikanere har intet alternativ til bilen, når de for eksempel skal på arbejde eller i skole, så stigende bezinpriser har stor betydning for privatøkonomien.
Benzinprisen begyndte dog at falde igen i juni, og det var en sjælden god timing for Demokraterne, fordi partiet netop da fik sin store chance i valgkampen.
Abort
Højesterets beslutning om at omstøde en afgørelse fra 1973, der sikrede retten til abort, var kynisk set noget af det bedste, som kunne ske for Demokraternes chancer ved midtvejsvalget.
Emnet kombinerer nogle af de sager, som ligger demokratiske vælgere allermest på sinde. De bliver derfor mere motiverede for at stemme, og det er vigtig ved midtvejsvalg, hvor valgdeltagelsen typisk ligger under 50 procent.
Men abortspørgsmålet har et endnu større potentiale for Demokraterne. Meget tyder nemlig på, at Republikanerne her bevæger sig ude af trit med flertallet i befolkningen.
61 procent af amerikanerne mener, at abort skal være tilladt i de fleste eller alle tilfælde. Og da staten Kansas - som plejer at stemme republikansk - i august forsøgte at fjerne retten til abort ved en folkeafstemning, blev det et klart nej.
Demokraternes comeback i meningsmålingerne fik ligefrem analytikere til at overveje, om midtvejsvalget i 2022 kunne blive undtagelsen, der bekræftede reglen om midtvejsvalg - altså at præsidentens parti altid taber.
De seneste målinger tyder dog på, at partiet har toppet for tidligt. En avanceret valgsimulator hos hjemmesiden FiveThirtyEight siger nu, at det mest sandsynlige scenarie er, at Republikanerne vinder flertallet i begge Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus.
Kriminalitet
Republikanernes genfundne favoritrolle skyldes blandt andet, at partiet har haft held til at dreje debatten i valgkampens slutspurt. Den handler nu igen i høj grad om emner, der taler til republikanske vælgeres bekymringer.
Udover et fornyet fokus på økonomiske problemer som inflation har mere venstreorienterede medier som Washington Post noteret, at republikanske kandidater og den konservative tv-station Fox News den seneste tid har talt uforholdsmæssigt meget om faren for voldelig kriminalitet.
Og det virker tilsyneladende. I målinger udtrykker vælgerne - især republikanske - stigende frygt for at blive udsat for en voldsforbrydelse - selvom risikoen ifølge de officielle statistikker ikke er steget.
Demokrati
Indtil nu har vores gennemgang af de vigtigste emner i valgkampen op til midtvejsvalget mest understreget den dybe politiske splittelse i USA.
Det er simpelthen nogle forskellige ting, som republikanske og demokratiske vælgere går op i. Det tydeligste eksempel er nok klimaforandringer, som er på demokraters top 5 i undersøgelsen fra Pew Research Center, mens kun 9 procent af republikanere finder dem “meget vigtige”.
Men i hvert fald én bekymring har de to politiske lejre tilfælles: Fremtiden for demokratiet i USA. Her nikker 70 procent af Republikanerne og 80 procent af Demokraterne.
Men hvis man borer bare en smule dybere i emnet, står det hurtigt klart, at også dét spørgsmål understreger splittelsen.
For når republikanske vælgere ser en trussel mod demokratiet, er det primært Joe Bidens valgsejr i 2020, de tænker på. 65 procent af dem opfatter da også stadig præsidenten som illegitim.
De demokratiske vælgere nævner derimod Donald Trump og hans tilhængeres løgne om valget i 2020, højesteret og valgmandskollegiet som truslerne mod demokratiet.