OVERBLIK 5 gange Trump har hældt benzin på bålet

Donald Trump får kritik verden over for at have ansporet til stormløbet mod Kongressen.

Donald Trump er i årevis blevet kritiseret for at opildne til had og vold blandt sine tilhængere. (Foto: © TOM BRENNER, Scanpix)

- Hvis I ikke kæmper som ind i helvede, så kommer I ikke til at have et land længere, lød det onsdag aften fra Donald Trump, da han talte til sine tilhængere, der var mødt op for at protestere mod valgnederlaget i november.

Kort forinden havde hans personlige advokat og støtte Rudy Giuliani foreslået menneskemængden, at tvisten skulle løses med en duel til døden.

Få timer senere stormede Trump-tilhængere Kongressen for at bremse den officielle godkendelse af Joe Biden som præsident.

Det var kulminationen på måneder, hvor Trump har opfordret sine støtter til at hjælpe ham med at få omgjort valgresultatet.

Men faktisk er Donald Trump blevet kritiseret for opfordre til vold og had lige siden, at han meldte sig på banen som præsidentkandidat.

Her er fem eskempler:

"Bank ham sønder og sammen"

Til et vælgermøde i februar 2016, før Donald Trump blev valgt som præsident, fortalte han sine tilhængere, at hans sikkerhedsfolk havde informeret ham om, at nogen måske kunne finde på at kaste med tomater.

- Hvis I ser nogle, der gør klar til at kaste med tomater, så bank ham sønder og sammen, lød det fra Trump, der lovede, at han ville betale alle advokatregninger.

- Jeg kunne godt tænke mig at slå ham i ansigtet, lød det fra Trump til et senere vælgermøde i februar 2016 i Las Vegas. Her blev en demonstrant smidt ud af sikkerhedsvagter.

Trump talte om, hvordan det var nemmere at løse ting med vold i gamle dage.

- Her ser du en fyr som er totalt forstyrrende... Men vi har ikke lov til at slå tilbage længere. Jeg elsker gamle dage. Ved I, hvad de plejede at gøre ved fyre som ham, hvis de var sådan et sted her? De ville blive båret ud på en båre, folkens.

Du kan se klippet her.

CNN-logo får tæsk

Det var ikke kun Kongressen i Washington D.C., som blev angrebet af vrede Trump-tilhængere onsdag.

Det samme gjorde flere af de pressefolk, som forsøgte at rapportere fra de kaotiske scener.

Kritiske medier som aviserne New York Times, Washington Post og især tv-stationen CNN har været genstand for Trumps vrede, lige siden han blev præsidentkandidat. De medier, han ikke kan lide, omtaler han rutinemæssigt som "fake news medier" eller "fjender af folket".

Trump er flere gange blevet anklaget for ligefrem at tilskynde til vold mod journalister.

Anklagerne blev særligt udtalte i juli 2017. Her tweetede præsidenten en manipuleret video, hvor han tæsker løs på en mand, der har et CNN-logo som hoved.

Volden kom "fra mange sider"

I august 2017 dannede byen Charlottesville i staten Virigina ramme om den største forsamling af højreekstreme kræfter i USA i mange år.

Grupper som Alt-right, Ku Klux Klan og nynazister protesterede mod myndighedernes beslutning om at fjerne en statue af sydstatsgeneralen Robert E. Lee fra en park.

Optoget tiltrak moddemonstranter fra USA's venstrefløj. Det kom til sammenstød, som fik myndighederne til at indsætte soldater fra Nationalgarden. Da gruppen af moddemonstranter var på vej væk, kørte en nynazist sin bil direkte ind i menneskemængden. 32-årige Heather Heyer blev dræbt.

Efterfølgende kastede præsident Trump sig ud i en gevalig slingrekurs i forhold til de højreekstreme grupper.

Først sagde præsidenten, at volden "kom fra mange sider". Det vakte hård kritik, som Trump tilsyneladende tog til sig.

- Racisme er ondskab - og de, der udøver vold i dens navn, er kriminelle og slyngler, sagde han nu og nævnte specifikt "Ku Klux Klan, nynazister, hvide racister og andre hadgrupperinger".

Men så dagen efter var Trump tilbage ved udgangspunktet med udtalelser om, at der var "fine folk på begge sider", og at venstreorienterede demonstranter "angreb den anden gruppe voldeligt".

"Når plyndringerne begynder, begynder skyderiet"

Et vægmaleri af George Floyd i New York. (Foto: © Brendan MCDermid, Scanpix)

Politiets drab på den sorte mand George Floyd i byen Minneapolis i Minnesota i maj 2020 udløste en bølge af demonstrationer under parolen "Black Lives Matter" i USA og resten af verden. I flere amerikanske byer udviklede demonstrationerne sig til uroligheder.

Præsident Trump blev dengang beskyldt for at forværre situationen ved at true med at indsætte militæret.

I et tweet skrev præsidenten, at han havde talt med Minnesotas guvernør, og at "militæret var med ham hele vejen".

Ved samme lejlighed kaldte Trump demonstranterne i Minneapolis for "bøller" og sluttede med ordene: "Når plyndringerne begynder, begynder skyderiet".

Det tolkede mange - blandt andre Twitters moderatorer - som en opfordring til vold, der ikke blev mindre potent af, at præsidenten lige havde nævnt militæret.

Trump forklarede senere, at han bare påpegede det faktum, at plyndringer fører til skyderier.

- Det ønsker jeg ikke skal ske, skrev præsidenten i et nyt tweet.

"Træk jer tilbage, og hold jer klar"

Trumps forhold til racistiske grupper kom igen i søgelyset under valgkampen i 2020.

Under en tv-debat mod Joe Biden i september blev præsidenten spurgt, om han ville tage afstand fra stærkt racistiske personer og grupper, der tror på hvide menneskers overherredømme.

Trump ville hellere tale om radikale grupper på venstrefløjen. Men da debattens moderator holdt fast, spurgte præsidenten, hvem det var, han skulle tage afstand fra. Joe Biden foreslog gruppen Proud Boys.

- Proud Boys, træk jer tilbage, og hold jer klar, sagde Trump.

Proud Boys er kun for mænd og beskriver sig selv som pro-vesten, anti-indvandring. Proud Boys er flere gange blevet beskrevet som en voldelig gruppe.

Trump sagde efterfølgende, da kritikken endnu engang haglede ned, at han ikke kendte Proud Boys.

Gruppen var dog særdeles begejsteret for præsidentens omtale og ændrede straks sit logo, så det indeholdt ordene "stand back and stand by".