Forsamlingsforbud, lukkede grænser og tvangskarantæne, hvis en person er blevet smittet med corona.
Det er helt forståeligt, at Danmark og de andre EU-lande i disse uger tyer til ekstraordinære nødretslove for at komme corona-pandemien til livs.
Men det skal ske i respekt for de demokratiske spilleregler, som normalt gælder i den europæiske union. Og der skal være en udløbsdato, så hastelovene ikke bare fortsætter, når corona-krisen på et tidspunkt er ovre.
Det er meldingen fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), efter at Ungarns regering med premierminister Viktor Orban i spidsen har fået vedtaget en omstridt nødretslov, der gør det muligt for den at lede per dekret.
Det betyder, at resten af det ungarske parlament ikke længere har noget at skulle have sagt, når der skal vedtages love i Ungarn.
Og der er ingen automatisk udløbsdato, som man eksempelvis kender det fra den danske epidemilov, der blev vedtaget tidligere på måneden. Det kræver derimod et to tredjedeles flertal at få den ungarske corona-lov afskaffet igen.
- Jeg er ret bekymret over de foreløbige oplysninger, jeg har om den ungarske nødretslov. Det må jeg sige helt klart, siger udenrigsministeren.
Kommissionen på banen
Med den nye lov bliver det blandt andet muligt at fængsle personer i op til fem år, hvis de spreder falske nyheder om coronasmitten. Samtidig kan der ikke blive afholdt valg i Ungarn, så længe nødretsloven gælder.
- Det er helt afgørende for at passe på vores grundlæggende værdier, demokratiet og retsstaten. Det er der desværre en del, der tyder på, ikke er tilfældet i Ungarn. Derfor ser jeg meget gerne, at EU-Kommissionen kigger den ungarske lovgivning grundigt igennem og tager alle relevante skridt. Samtidig er det klart, at det er et spørgsmål, der bør drøftes i Ministerrådet i EU, siger Jeppe Kofod.
Hvad den ungarske nødretslov får af konsekvenser for samarbejdet i EU, er ifølge ministeren for tidligt at sige. Men den har allerede vakt både opsigt og bekymring i Bruxelles.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen understregede tidligere på dagen, at medlemsstaternes nødforanstaltninger under coronakrisen ikke må ske ”på bekostning af vores grundlæggende værdier”.
- Eventuelle tiltag skal begrænses til, hvad der er nødvendigt, og det må ikke være på ubestemt tid. Desuden skal regeringerne sørge for, at sådanne foranstaltninger er underlagt regelmæssig kontrol, lød det fra kommissionsformanden.
Her kan du se, hvorfor Viktor Orban har skabt så meget debat i EU:
Ikke første gang
Europa-Kommissionen vil nu holde nøje øje med de tiltag, som Ungarn og de andre medlemslande tager i kampen mod coronasmitten, og kommissærerne skal vende det i morgen på deres ugentlige møde.
Det er dog ikke første gang, at Ungarn, der blev medlem af EU i 2004, bevæger sig på kanten af EU’s retsstatsprincipper. Den stærkt EU-kritiske Viktor Orban og hans nationalkonservative Fidesz-parti er blandt andet blevet kritiseret for at indskrænke ytringsfriheden og begrænse internationale menneskerettighedsorganisationers muligheder for at arbejde i landet.
Og Europa-Parlamentet har indledt en såkaldt artikel 7-procedure mod det østeuropæiske medlemsland. Det sker, hvis man mener, at et EU-land bryder de helt grundlæggende demokratiske principper, og det kan føre til, at landet mister sin stemmeret i Ministerrådet.
Derudover har Europa-Kommissionen foreslået, at man fremover skal kunne straffe de medlemslande økonomisk, som ikke lever op til retsstatsprincipperne.
Det er en del af de forhandlinger om EU’s kommende langtidsbudget, der lige nu er i gang. Og det er endnu uvist, hvor de ender, for både Ungarn og Polen, som også er blevet kritisereret for at se stort på de fælles retsstatsprincipper, er imod.
K: Vi har fået nok
Den ungarske nødretslov møder dog også hård kritik i Europa-Parlamentets kristenkonservative EPP-gruppe, hvor Fidesz i dag er medlem.
Det er også her, De Konservative er repræsenteret, og europaparlamentariker Pernille Weiss er nu klar til at smide det ungarske parti ud af gruppen, hvis ikke de retter ind.
- Der er ikke mange tegn på, at Fidesz har lyst til at gå i retning af københavnerkriterierne (de politiske kriterier, heriblandt demokrati, retsstat og menneskerettigheder, som alle EU-landene skal overholde, red.), og derfor er der ikke andet at gøre end at ekskludere dem, siger hun.
Sidste år valgte EPP at suspendere Fidesz-partiet, efter at det blandt andet havde kørt en række kampagner mod den daværende konservative kommissionsformand, Jean-Claude Juncker. Men nu er de danske konservative klar til gå skridtet videre. Og Pernille Weiss fornemmer, at den holdning er ved at sprede sig i resten af den kristenkonservative partifamilie, som samler konservative partier på tværs af Europa.
- I Norden, Baltikum, Benelux-landene, Østrig og også Spanien er vi ved at være godt trætte af det her. Vi ønsker rent ud sagt, at det politiske lederskab i EPP får afsluttet det her. Det går ikke, det her, siger hun.
Den ungarske regering har dog afvist alle beskyldningerne.
- Vores primære bekymring er at beskytte menneskeliv. Dem, der helt uden grundlag bekymrer sig for demokratiet og retsstatsprincipperne i Ungarn, kæmper mod en usynlig fjende, lød forsvaret i sidste uge fra justitsminister Judit Varga.