Situationen i Syrien udvikler sig i disse dage time for time.
De seneste uger er borgerkrigen i landet igen blusset op, og siden oprørsgrupper for nyligt indledte en offensiv mod regimet, har de overraskende hurtigt taget kontrol med flere byer.
Det seneste døgn har oprørerne igen vundet kraftigt frem og flere lande, blandt andre USA og Danmark, har nu opfordret sine borgere i landet til at komme væk, mens det stadig er muligt.
Her kan du læse et overblik over situationen i Syrien lige nu.
Hvem er parterne i konflikten?
På den ene side i den nuværende konflikt i Syrien står et kludetæppe af forskellige oprørsgrupper og lokale militser. De seneste dage har det særligt været gruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS), der har ledt offensiven, som har fået meget opmærksomhed.
Gruppen er udsprunget af al-Qaeda og anses af blandt andre FN’s Sikkerhedsråd og USA som en terrorgruppe.
Ifølge Sune Haugbølle, der er professor og forsker i Mellemøsten på Roskilde Universitet, er det lige nu mest oplagt, at det er netop denne gruppe, som kommer til at lede en offensiv hvis – eller når – oprørerne sætter kurs mod hovedstaden Damaskus.
De forskellige gruppers interesser og støtter er forskellige, men fælles for flere af grupperne er en modstand mod konfliktens anden part: Præsident Bashar al-Assad og hans styre.
I 2011 opstod der, inspireret af Det Arabiske Forår, et oprør mod styret i Syrien, der ledte til en borgerkrig. Efterfølgende har al-Assad særligt været afhængig af Rusland, som har været til stede i Syrien siden 2015, hvor de blandt andet har ydet luftstøtte til nedkæmpning af modstandere af regeringen.
Al-Assad støttes også af Iran og den libanesiske milits Hizbollah.
Hvad er situationen i Syrien lige nu?
Den seneste tid er det for alvor gået stærkt i Syrien.
Den 27. november indledte flere oprørsgrupper en lynoffensiv mod det syriske styre, og siden har grupperne indtaget flere byer. Først var det byerne Aleppo og Hama, som er nogle af de største i landet.
I går meldte oprørsgrupper så, at man også havde taget kontrol med byen Daraa i det sydlige Syrien, skriver Reuters. Daraa har både en symbolsk og strategisk betydning. Byen ligger tæt på grænsen til Jordan, og den var arnestedet for oprøret mod styret for mere end 13 år siden.
Ifølge Sune Haugbølle er der ved Daraa tale om andre oprørsgrupper end HTS, som har egne lokale agendaer og tidligere har haft en slags forståelse med regimet og derfor har fået lov til at bevare deres våben.
- Men nu har de vendt sig mod regimet. Og så sker der det, som vi også ser flere andre steder: At regimets soldater flygter, siger han i programmet P1 Morgen.
- Det er det billede, der begynder at tegne sig i hele landet: At regimet faktisk er i gang med at kollapse – eller i hvert fald i gang med at trække sig tilbage til Damaskus og måske tage en slags sidste kamp der, siger mellemøstforskeren.
Hvad der måske er endnu mere bekymrende for al-Assad er, at andre oprørsgrupper i går hævdede at have rykket frem til udkanten af Syriens tredjestørste by, Homs, som er et "meget vigtigt strategisk knudepunkt", siger Sune Haugbølle.
Fredag tydede det på, at de syriske regeringsstyrker havde trukket sig fra byen, fortalte Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr), der overvåger situationen i Syrien fra Storbritannien.
Den oplysning er dog blevet afvist af det syriske forsvarsministerie, og måske var meldingerne i går en smule præmature, mener Sune Haugbølle.
- Byen er måske ikke faldet helt endnu, selvom der har været meldinger om det. Men der er kampe, og det ser ud til at gå den vej.
Hvordan står Assad lige nu?
Oprøret mod styret kommer på et særdeles ubelejligt tidspunkt for præsident Bashar al-Assad. For hans støtter i Rusland er optaget af krigen i Ukraine, mens Iran og Hizbollah har deres fokus særligt rettet mod Israel.
Siden oprørene begyndte deres offensiv, har russerne igen støttet regeringen – blandt andet ved at angribe oprørsgrupper fra luften. Støtten fra Rusland har dog ikke været i samme skala som tidligere.
- Rusland kommer ikke til at sende tusindvis af soldater ind for at redde Assad. Det er den syriske hær, der selv skal kæmpe, siger Sune Haugbølle.
I flere medier kan man læse om spekulationer, der går på, at Bashar al-Assad og hans familie skulle være flygtet ud af landet. Dette er på nuværende tidspunkt dog kun rygter.
Men noget tyder på, at støtten til Assad-regimet måske er ved at vakle, påpeger Sune Haugbølle.
I går bad Rusland sine borgere om at forlade Syrien på grund af uroen i landet. Desuden skriver New York Times – med henvisning til unavngivne regionale og iranske embedsmænd – at Iran i går er begyndt at evakuere sine militære ledere og personel fra Syrien. Dette er dog ikke blevet officielt bekræftet fra nogen sider.
- Det er meget, meget vigtigt. Vi får lidt de samme meldinger fra russerne. Vi har hørt, at de har sendt en besked til regimet om, at hvis den syriske hær ikke vil kæmpe, så kan de ikke gøre noget for dem.
- Jeg tolker det som, at iranerne og russerne i virkeligheden måske har indset, at momentum er for meget imod dem til, at de reelt kan gøre noget, siger Sune Haugbølle, der dog fortæller, at Hizbollah skulle have meldt ud, at man sender soldater til Homs for at kæmpe mod oprørerne.
Hvad sker der, hvis styret falder?
Situationen i Syrien er lige nu "ekstremt åben" og "virkelig svær at forudsige", siger Sune Haugbølle.
Hvad der sker, hvis det nuværende styre skulle falde, er derfor også et åbent spørgsmål. For der er for eksempel klare interessekonflikter mellem flere af grupperne.
- Det er ikke sådan, at alle oprørsgrupperne bare er fuldstændigt enige om, at Assad skal falde, og så kan de finde ud af det sammen i ro og fred bagefter. Det kan godt være, det udvikler sig sådan, men der er også et andet scenarie, og det er, at vi kommer til at få interne kampe mellem forskellige grupper.
Desuden vil bekymringerne for forskellige befolkningsgrupper også være til stede, fortæller Sune Haugbølle. Blandt andet for de syrere, som har arbejdet for og støttet Assad-regimet i mange år, samt de cirka 10 procent af befolkningen, som er kristne.
Lederen HTS, Abu Mohammad al-Jolani, har i et interview med CNN fortalt, at minoriteter kan føle sig sikre, hvis gruppen kommer til magten.
- Spørgsmålet om beskyttelse af minoriteter er vigtigt. Især også beskyttelse af alawitterne, som er den sekt, Assad-familien tilhører. Man kan frygte, at der vil blive taget en kollektiv hævn mod dem, siger Sune Haugbølle.
Hvad er situationen for civile i Syrien?
Ifølge en opdatering fra FN i går er mere end 370.000 syrere nu blevet fordrevet fra deres hjem.
De fleste af dem er kvinder og børn, og mange flygtninge søger mod den nordøstlige del af landet, lyder det fra FN's generalsekretærs talsmand, Stephane Dujarric.
Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder melder, at tusindvis af borgere allerede er flygtet fra Homs og har sat kursen mod middelhavskystområderne Latakia og Tartus, hvor regeringen stadig står stærkt.
Ifølge samme gruppe er mere end 111 civile blevet dræbt, siden oprørsgrupperne indledte deres offensiv, skriver BBC.
FN's fødevareprogram, WFP, følger også situationen. Her er forventningen, at konflikten kan lede til mange flere internt fordrevne.
- Hvis situationen fortsætter med at udvikle sig i det nuværende tempo, forventer vi, at der samlet vil være omkring 1,5 millioner fordrevne, som vil have brug for vores støtte, sagde Samer AbdeJaber, der står i spidsen for koordinering af beredskab hos WFP, i går.
Lørdag formiddag har Udenrigsministeriet i Danmark opfordret alle danskere til at forlade Syrien, hvor sikkerhedssituationen er "meget alvorlig og uforudsigelig", lyder det.
I går opfordrede den amerikanske ambassade i Syrien også landets borgere til at forlade Syrien med det samme, mens det stadig er muligt at komme ud med rutefly.
Det samme har Sverige tidligere opfordret sine borgere til.