Omverdenen står i vejen for fred i Syrien.
For eksempel skal Ruslands og Irans støtte af den syriske præsident Bashar al-Assad stoppes, hvis fred i Syrien skal have en chance.
Det mener lederen for en af de store militser i den syriske borgerkrig, skriver nyhedsbureauet Reuters.
- Regimet og dets allierede er ikke overbevist om en politisk løsning. Det største bevis er, at de fortsat bomber syriske byer og belejrer hundredetusinder af ubevæbnede civile, siger Buwaydani, der er leder af oprørsgruppen Jaish al-Islam.
Jaish al-Islam, der støttes af Saudi-Arabien, er en de oprørsgrupper, der deltager i de FN-styrede fredsforhandlinger i Geneve.
Og lederen af oprørsgruppen har ikke den store tiltro til, at krigen kan bringes til ende.
- Hvis det internationale samfund mente det alvorligt med en politisk løsning, ville de tøjle Rusland og Iran og bede dem forlade Syrien, mener Buwaydani.
- Den syriske regering havde trukket sit sidste åndedrag, hvis det ikke var for Ruslands involvering i konflikten sidste september.
Op mod 20.000 syrere er netop nu samlet ved tyrkiske grænse, oplyser FN.
Mange af dem er på flugt fra landet største by, Aleppo, som i øjeblikket bliver bombarderet af det syriske Assad-styre med støtte fra Ruslands kampfly.
Mange har kurs mod nabolandet Tyrkiet. Derfor er der opstået en prop ved grænsen mellem det nordlige Syrien og Tyrkiet.