Et af de emner, som drøftes i brexit-forhandlinger, er, om Storbritannien skal være med i en såkaldt toldunion med EU efter brexit.
Men hvad er en toldunion, og hvorfor er emnet så kontroversielt?
Få overblikket her:
Hvad er en toldunion?
En toldunion er et samarbejde mellem flere lande, hvor landene i fællesskab bliver enige om, at der ikke skal opkræves told på varer, som sælges mellem landene.
Når Danmark eksempelvis eksporterer skinke til Tyskland eller bacon til Storbritannien, må tyskerne og briterne ikke opkræve told på de danske varer. Det er med andre ord et slags toldfrit salg mellem de lande, som er med i toldunionen.
De lande, som laver en fælles toldunion, fastlægger fælles toldregler i forhold til varer, der kommer fra lande, som ikke er med i toldunionen.
Når EU-landene er i en toldunionen sammen, opkræver de alle den samme told på varer, som kommer fra lande uden for unionen. Hvis en amerikansk virksomhed vil eksportere Harley Davidson-motorcykler til Europa, er tolden den samme, uanset om motorcyklerne sendes til København eller Amsterdam.
Der er med andre ord ingen told mellem landene i toldunionen, men en fælles "toldmur" over for alle lande uden for toldunionen.
Hvad er fordelen ved, at Storbritannien deltager i EU's toldunion?
Hvis Storbritannien deltager i en toldunion med EU, vil der ikke skulle opkræves told på varer, som bevæger sig mellem Storbritannien og EU.
Det vil for eksempel være en fordel for bilindustrien i Storbritannien. Når man samler en bil på bilfabrikkerne i England, består den af bildele fra mange forskellige leverandører, som ligger mange forskellige steder i Europa. Hvis Storbritannien var med i toldunionen, ville fabrikanterne slippe for, at der skulle opkræves told, og det vil spare en masse administration og papirarbejde.
Derudover vil Storbritannien slippe for at skulle deklarere, om varer, som kommer ind i EU fra Storbritannien, faktisk er produceret i Storbritannien, eller om hovedparten af varen er produceret i et andet land - og dermed ikke skal klassificeres som et UK produkt.
Det er de såkaldte rules of origin. Dem slipper Storbritannien for at følge, hvis de er med i EU's toldunion.
Hvad er ulempen ved, at Storbritannien deltager i EU's toldunion?
Selv om Storbritannien deltager i EU's toldunion, vil briterne ikke være med i de handelsaftaler, som EU har indgået med andre lande. Uden for EU skal Storbritannien altså forhandle sine egne handelsaftaler med lande i resten af verden.
Men som medlem af EU's toldunion kan Storbritannien ikke selv fastlægge, hvilke toldsatser der skal være på hvilke produkter. Hvis EU eksempelvis har en told på 10 procent på biler, som importeres fra USA, er Storbritannien tvunget til at have den samme toldsats på amerikanske biler.
Hvis alle toldsatser på varer allerede er fastlagt af EU, bliver det mere besværligt for Storbritannien at lave handelsaftaler med andre lande.
Man kan stadig lave handelsaftaler, som omfatter andre emner som eksempelvis handel med serviceydelser eller åbning af markeder for offentlige udbud. Men vurderingen er, at det ville være meget lettere for Storbritannien at lave en handelsaftale med et land som USA, hvis briterne som et led i den forhandling for eksempel kunne tilbyde at fjerne al told på amerikanske landbrugsprodukter.
Deltagelse i EU's toldunion vil gøre det sværere at gennemføre den vision om det såkaldte Global Britain, som mange konservative brexiteers førte kampagne for op til folkeafstemningen.
Kan en toldunion løse problemerne omkring grænsen mellem Irland og Nordirland?
En toldunion mellem EU og Storbritannien vil mindske behovet for kontrol ved grænsen mellem Irland og Nordirland, men den vil ikke fjerne behovet for grænsekontrol.
Hvis Storbritannien er med i EU's toldunion, skal der ikke opkræves told på varer, som kommer fra EU. Men hvis Storbritannien ikke er med i EU's indre marked og ikke følger reglerne for det, vil der stadig være behov for andre typer af kontrol.
Det skal eksempelvis kontrolleres, om varer fra Storbritannien opfylder EU's krav om produktsikkerhed. Hvis en virksomhed i Nordirland laver fødevarer og vil sælge dem til Irland, så vil der være behov for at kontrollere, om de nordirske fødevarer følger EU's regler for fødevaresikkerhed.
På samme måde vil der også være veterinærkontrol med dyr, som passerer grænsen.
Ønsker EU at indgå i en toldunion med Storbritannien?
Ja.
EU-landene har flere gange inviteret Storbritannien til både at deltage i en toldunion med EU og også til at deltage i EU´s indre marked.
Hvis det sker, skal Storbritannien følge de regler, som gælder for henholdsvis toldunion og det indre marked.
Inden Storbritannien kan deltage i en toldunion med EU, er der dog en række spørgsmål, som skal afklares. Skal der for eksempel være tale om en toldunion, der gælder alle varer?
EU har i dag en toldunion med Tyrkiet, men den omfatter ikke landbrugsprodukter. Det første, som de britiske politikere skal bestemme sig for, er, hvor omfattende en toldunion mellem EU og Storbritannien i givet fald skal være.
Lande, som indgår i en toldunion, har også normalt en aftale med fælles regler for statsstøtte. Hvis EU og Storbritannien laver en toldunion, som omfatter landbrugsvarer, og Storbritannien så dropper at betale støtte til britiske landmænd, mens EU fortsætter med at støtte EU's landmænd, vil EU-landmænd kunne udkonkurrere britiske landmænd, fordi de får statsstøtte.
I Storbritannien har Labours leder, Jeremy Corbyn, flere gange talt om, at en Labour-regering vil støtte bestemte industrier i Storbritannien. Hvis EU og Storbritannien etablerer en toldunion, vil der formentlig skulle laves en aftale, der regulerer spørgsmålet om statsstøtte på de områder, som toldunionen dækker.
Hvilke udfordringer kan en toldunion med EU give briterne?
Hvis Storbritannien er med i EU's toldunion, er briterne også tvunget til at følge de toldsatser, EU fastlægger med andre lande. Så hvis EU eksempelvis laver en handelsaftale med Australien, skal Storbritannien indføre de toldsatser, som EU og Australien vedtager.
Det er en aftale, som EU laver, og da Storbritannien ikke længere er med i EU, er briterne heller ikke med i forhandlingerne med Australien - og britiske politikere er ikke med til at fastlægge toldsatserne.
Det er tvivlsomt, at en sådan ordning vil være acceptabel for britiske politikere. Derfor vil det formentlig blive et britisk krav i forhandlingerne om en toldunion, at Storbritannien ønsker en eller anden form for indflydelse på de handelsaftaler, EU indgår med lande uden for EU.
Spørgsmålet er dog, om EU vil acceptere det. I dag er Tyrkiet tvunget til at følge de handelsaftaler EU indgår – uden at tyrkerne har nogen videre indflydelse på EU's forhandlinger.