Det kunne være et besværligt quiz-spørgsmål:
Hvad har engangsbestik ved en børnefødselsdag, størrelsen på din telefonregning efter skiferien og dansk eksport af svinekød til Japan til fælles?
Og hvis nogen stillede sådan et spørgsmål, ville der næppe være andre end EU-politikere, EU-lobbyister og Bruxelles-korrespondenter, der ville svare, at det alle tre er emner, som medlemmerne af Europa-Parlamentet har været med til at regulere.
Mange af de ting, som har stor betydning i danskernes hverdag, besluttes af europaparlamentarikerne.
Men det er formentlig kun de færreste af dem, der skal stemme ved det kommende europaparlamentsvalg den 26. maj, som ved, hvad de nuværende 751 medlemmer af Europa-Parlamentet har beskæftiget sig med de seneste fem år siden det seneste valg i 2014.
Tusindvis af forslag
På en god dag er beslutninger om eksempelvis at forbyde engangsplastik eller øge forbrugernes rettigheder ved online-shopping i andre EU-lande blevet opfanget af de europæiske vælgere. Men det er næppe sager, som fylder meget i bevidstheden.
Endnu mindre opmærksomhed er der om sager, hvor europaparlamentarikerne ikke har vedtaget ny lovgivning, men har ageret for at stoppe nye regler. Som dengang MEP´erne - som EU-parlamentarikerne kaldes - bremsede nye regler, der ville have betydet, at man fremover ville tillade tre gange så meget sukker i babymad.
De nuværende 13 danske parlamentarikere har været begravet i kompleks lovgivningsarbejde, siden de blev valgt i maj 2014. Hundredvis af lovgivningsforslag er havnet på bordet foran dem, og i fællesskab har de fremsat titusindvis af ændringsforslag.
Ja, faktisk er der så mange ændringsforslag i Europa-Parlamentet, at hvis man lagde dem alle sammen, og hvis alle EU-politikerne skulle tage stilling til dem alle, så ville de næsten skulle tage stilling til et ændringsforslag i timen – døgnet rundt.
Både i hverdagen og i weekenden.
Her kan du læse om de 10 danske spidskandidater, der kæmper om en plads i Europa-Parlamnetet den 26. maj i år:
Forholdet til resten af verden
Kvaliteten af det drikkevand, som kommer ud af hanen, fastlægges eksempelvis af medlemmerne af Europa-Parlamentet. De afgør, hvilke farvestoffer og tilsætningstoffer der må findes i den mad, vi spiser.
Det var i høj grad pres fra EU-politikerne og et efterfølgende omfattende lovgivningsarbejde, som tvang teleselskaberne til at ændre roamingafgifterne for både telefonsamtaler og datatrafik på telefonen, når vi rejser rundt i EU-landene.
I dag koster det det samme, om man bruger telefonen i Vejle eller Venedig. For få år siden var der stadig forældre, som kunne komme hjem fra ferie og opdage en telefonregning, der var så stor, at den betød, at den kommende ferie ville blive begrænset til at være en telttur i baghaven.
Og det er ikke kun i EU-borgernes hverdag, hvor EU-politikerne i Bruxelles og Strasbourg fastlægger reglerne for, hvad som gælder.
Medlemmerne af Europa-Parlamentet spiller også en helt afgørende rolle, når EU´s forhold til resten af verden fastlægges.
Pres på May
I Storbritannien kæmper premierminister Theresa May med sit nationale parlament om den brexit-aftale, hun har indgået med EU. Aftalen kan ikke træde i kraft, før parlamentet godkender den.
Men den skal også godkendes af Europa-Parlamentets medlemmer, før det kan ske.
Som aftalen ser ud, er der ingen, der forventer, at Europa-Parlamentet ikke vil stemme for aftalen. Det skyldes frem for alt, at EU´s brexit-forhandler, Michel Barnier, under de igangværende forhandlinger har holdt en lang stribe møder med Europa-Parlamentets brexit-forhandlere og derfor kendte deres krav, da forhandlingerne gik i gang.
I det omfang Folketinget ønskede indflydelse på forhandlingerne, skulle de instruere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om, hvad han skulle sige, når de 27 EU-lande fastlagde deres forhandlingsposition overfor Theresa May.
Sammenlignet med medlemmerne af Folketinget har medlemmerne af Europa-Parlamentet haft en væsentligt bedre position til at påvirke brexit-forhandlingerne. For de kan helt enkelt true med at blokere for aftalen. Det kan medlemmerne af Folketinget ikke.
Skal blåstemple frihandelsaftaler
Og EU-politikernes indflydelse på brexit er reel. Fra begyndelsen af definerede Europa-Parlamentet et ultimatum:
De ville ikke acceptere, at Storbritannien efter brexit ville behandle de EU-borgere, som bor i Storbritannien, dårligere end den behandling, borgerne får i dag. Deres rettigheder til alt fra pension til lægebesøg skulle være den samme som britiske borgeres. Det var et ufravigeligt krav, hvis en brexit-aftale skulle godkendes af Europa-Parlamentet.
Den britiske forhandlers udgangspunkt var et noget andet. Men forhandlingerne endte med, at medlemmerne af Europa-Parlamentet fik det, som de ville.
Det er også EU, der forhandler frihandelsaftaler på vegne af medlemslandene. Aftalerne skal godkendes af Europa-Parlamentet, før de kan træde i kraft.
Når EU og USA forhandler om frihandel, har amerikanerne ofte brugt argumentet, at det ville være umuligt at få godkendt bestemte typer af indrømmelser i den amerikanske kongres. Derfor måtte sådanne EU-krav tages af bordet.
EU´s forhandler gør det samme. Hun kan forklare amerikanerne, at et krav om eksempelvis at åbne EU-markedet for amerikansk oksekød, som kommer fra hormonbehandlede køer, vil betyde, at hun ikke vil kunne få en EU-USA handelsaftale godkendt i Europa-Parlamentet.
Og uden godkendelse, ingen handelsaftale.
Nye tider på vej
I de 40 år, der har været direkte valg til Europa-Parlamentet, har EU´s lovgivningsmaskine kørt rimeligt uforstyrret.
Komplekse forhandlinger mellem EU´s ministre og medlemmerne af Europa-Parlamentet, som i fællesskab udgør de to kamre i EU's beslutningsmaskine, betyder, at det stort set altid ender med, at der vedtages ny EU-lovgivning, når der er brug for det.
Men vil det fortsætte efter valget den 26. maj?
På den ene side står EU over for større udfordringer, end man har gjort meget længe. Forholdet til USA er anstrengt. Det samme er forholdet til Kina og Rusland.
Internt i EU er landene mere splittede end nogensinde før. Især migrantkrisen har skabt meget markante skillelinjer mellem europæiske politikere.
Samtidig er et af EU´s store medlemslande, Storbritannien, ved at forlade EU. Og ser man på de europæiske vælgere, så vokser skaren af borgere, som forventer handling fra de europæiske politikere.
Det gælder både på store globale emner som klima – og på meget lokale emner, som eksempelvis borgere i Vestjylland, der gerne vil have EU til at ændre reglerne i det såkaldte habitatsdirektiv, sådan at det ville blive tilladt at skyde de ulve, som har bevæget sig til Danmark.
Afgørende beslutninger på dagsordenen
Der venter en stribe helt afgørende beslutninger, som skal træffes af de 14 danskere, der skal vælges til Europa-Parlamentet den 26. maj.
De kan ende med at afgøre alt fra EU´s forhold til USA og Donald Trump, de vil skulle bestemme, hvordan det fremtidige forhold bliver mellem EU og Storbritannien, når de to parter efter brexit skal enes om en handelsaftale.
Hvis der skal ske en indeksering af børnecheks, som sendes fra EU-borgere, der arbejder i Danmark, til eksempelvis børn i Polen eller Bulgarien, så er det medlemmerne af Europa-Parlamentet, der skal vedtage en sådan.
Hvis EU´s udlændingepolitik skal reformeres, så skal reformen forhandles på plads med medlemmerne af Europa-Parlamentet.
Valget den 26. maj bliver et skæbnevalg.
Men inden da skal kandidaterne håndtere den store udfordring at sikre, at vælgerne også forstår det, inden de sætter deres kryds.