Obama blander sig i våbendebatten i USA: Sig fra over for had og racisme

Han har kaldt det en af de største frustrationer og udfordringer under sin regeringsperiode og henvist til et skoleskyderi som en af de værste dage i sin tid som præsident.

Og nej, det er ikke Donald Trump, der er tale om.

Derimod er det USA’s tidligere præsident Barack Obama der i en sjælden udtalelse nu blander sig i debatten efter masseskyderierne i Texas og Ohio.

- Vi bør på det kraftigste afvise sprogbrug - fra en hvilken som helst leder - der udvikler en kultur af had eller frygt og normaliserer racistiske synspunkter, står der blandt andet i udtalelsen, der opfordrer til at tage afstand fra:

- Ledere, der dæmoniserer dem, som ikke ligner os, eller dem, der antyder, at andre mennesker - inklusive immigranter - er en trussel mod det liv, vi lever, eller omtaler andre mennesker som undermennesker eller antyder, at USA kun tilhører en særlig slags mennesker.

Barack Obama understreger, at den slags retorik ikke ligefrem er ny og påpeger, at den gennem historien har dannet fundamentet for slaveriet i USA, folkedrabet i Rwanda og den etniske udrensning på Balkan.

Skoleskyderi ændrede ikke meget

Både under og efter sin tid som præsident har Barack Obama gentagne gange udtalt, at en af hans største frustrationer har været, at han ikke var i stand til at forhindre og forebygge masseskyderier.

Flere af de dødeligste skyderier i USA har fundet sted, mens Obama var præsident, heriblandt skoleskyderier som på Sandy Hook-skolen i Newton, Conneticut, hvor 26 blev dræbt, heraf 20 børn.

- Hver gang det sker, får vi at vide, at en strammere våbenlovgivning ikke vil forhindre drab. At det ikke vil bremse et forstyrret menneske i at anskaffe sig et våben og skyde uskyldige et offentligt sted. Men der er dokumentation for, at det kan forhindre drab, skriver Obama og understreger:

- Vi er ikke hjælpeløse.

En måned efter skyderiet på Sandy Hook i 2012 blev der i Repræsentanternes Hus blandt andet udarbejdet et lovforslag, der skulle regulere og forbyde automatvåben og tilhørende magasiner.

Tanken var at genindføre det forbud, der i en ti år lang periode under tidligere præsident Bill Clinton, fik masseskyderier til at falde med 37 procent. Lovforslaget blev dog afvist i Senatet.

Her kan du se Barack Obamas reaktion efter skyderiet i Newton i 2012:

Siden gik Barack Obama udenom Kongressen og underskrev flere tiltag for at sikre kontrol med våbensalg, men blev skarpt kritiseret af både våbenorganisationen National Rifle Association og af tidligere ledende republikanere.

Trump: Videospil og internetkultur bærer ansvar

I modsætning til Obama undlod Donald Trump i sin tale i går helt at tale om stramninger i våbenlovgivningen, men understregede i stedet, at han sammen med justitsministeren og det amerikanske forbundspoliti arbejder på at sikre, at gerningsmændene bag masseskyderierne kan straffes hårdere.

Han pegede på, hvordan voldelige videospil, psykisk sygdom og en internetkultur, der fremmer vold og had bidrager til racisme og såkaldt hvid nationalisme.

Samtidig tog han afstand fra det manifest, som gerningsmanden bag skyderiet i El Paso menes at have forfattet og lagt ud på nettet.

- Med fælles stemme skal vi forkaste og fordømme racisme, intolerance og forestilingen om hvidt overherredømme. Disse truende ideologier skal bekæmpes. Had hører ingen steder hjemme i USA. Had fordrejer sindet, ødelægger og fortærer sjælen, lød det blandt andet fra Donald Trump.

Ifølge en undersøgelse fra Pew Research Center er antallet af amerikanere, der er tilhængere af en strammere våbenlovgivning, vokset. Sidste år var 57 procent af amerikanerne positivt stemt overfor en striks lovgivning, hvor 31 procent fandt den nuværende tilfredsstillende.

Tidligere i år vedtog et flertal i Repræsentanternes Hus et lovforslag, der sikrer et øget baggrundstjek, men den republikanske leder i Senatet, Mitch McConnell, har indtil videre blokeret for, at lovforslaget kommer til afstemning i Senatet.