Tirsdagens terrorangreb i den belgiske hovedstad, Bruxelles, er en påmindelse om, at USA må stå sammen med Belgien, Nato og EU om at bekæmpe terroristerne.
Det siger den amerikanske præsident, Barack Obama, under sit besøg i Cuba.
- Vi kan, og vi vil nedkæmpe dem, som truer trygheden og sikkerheden for folk rundt om i verden, lovede han.
Også den demokratiske favorit til at blive demokraternes præsidentkandidat, tidligere udenrigsminister Hillary Clinton, lover støtte til Europa i kampen mod terrorisme.
- De vil ikke lykkes med det, siger hun.
Hun lover, at USA vil stå sammen med Europa i bekæmpelsen af terroristerne.
/ritzau/