Selvom coronavirus har kapret den globale dagsorden i månedsvis, er der ikke tvivl om, at budskabet på Den Nationale Folkekongres (NPC) i Kina klart skal være, at krisen er ved at være et overstået kapitel.
Men på den årlige folkekongres, der går i gang i dag i Beijing, må pandemien dele fokus med en situation, der i mange måneder forinden corona-udbruddet ellers har taget rigeligt plads på den kinesiske politiske dagsorden: Hongkong.
Den nye sikkerhedslov, som Kinas kommunistparti er klar til at indføre for Hongkong, vil gøre det muligt at forebygge og straffe oprør, forræderi, løsrivelse og indblanden fra udenlandske magter, hvis det vurderes, at det truer den nationale sikkerhed.
Loven er allerede af kritikere og oppositionen blevet kritiseret for at være et brud med tanken om "et land, to systemer", som siden 1997 ellers har skullet sikre Hongkong en vis uafhængighed fra Kina.
Ifølge Hongkongs regeringschef, Carrie Lam, er der dog opbakning til den kinesiske regerings planer om at indføre en ny sikkerhedslov. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Der har tidligere været forsøg på at få indført lignende lovgivning i Hongkong tilbage i 2003, men forsøget blev mødt med massive protester.
Men den nye lov vidner om, at man i Kina har mistet tålmodigheden med Hongkong efter sidste års omfattende protester, der udsprang af et lovforslag om udlevering af kriminelle til retsforfølgelse i Kina.
Kritikken væltede ned over regeringschef Carrie Lam, der siden skrottede lovforslaget, men demonstranterne krævede fortsat hendes tilbagetrædelse, og demonstrationerne udviklede sig til en generel protest mod stigende kinesisk indflydelse på livet i Hongkong.
Lovforslaget vil komme til afstemning inden afslutningen af kongressen og kan blive endeligt vedtaget allerede i næste måned, skriver South China Morning Post.
DR's Asien-korrespondent, Philip Khokhar, påpeger, at Kina's præsident Xi ikke sidder lige så sikkert i dag, som for bare et halvt år siden og kalder derfor præsentationen af den nye sikkerhedslov for overraskende.
- Det første kvartal så vi en tilbagegang i Kina på næsten syv procent, og samtidig har resten af verden mistet tillid til Kina under coronakrisen. Derfor er det også lidt overraskende, at ledelsen præsenterer denne her sikkerhedslov for Hongkong, som er et meget offensivt træk og vil rokke båden i Hongkong de kommende uger og måneder.
Et land, to systemer
- •
Hongkong var en britisk koloni i mere end 150 år. Kina fik Hongkong tilbage i 1997.
- •
Det skete med en aftale om, at Hongkong skulle blive ved med at have en vis selvstændighed fra resten af Kina. Det kalder man "et land, to systemer".
- •
Det betød, at Hongkong stadig kunne have en vis selvstændighed blandt andet ved at beholde sit eget retssystem og egne grænser. Hongkong beholdt også ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.
- •
I 2047 siger aftalen dog, at Hongkong skal tilbage under kinesisk styre.
- •
Det er mange beboere i Hongkong bekymrede over. De mener, at deres system er mere frit. Og de ser sig selv som hongkongere, ikke kinesere.
- •
Kilde: BBC
Bryder årtiers tradition
Også økonomien vil blive et af temaerne på Den Nationale Folkekongres, der er blevet udskudt i to måneder.
For første gang siden 1990, hvor Kina begyndte at offentliggøre vækstmål, bliver der i år ikke sat et. Det er uden fortilfælde og vidner om, hvor svær en genrejsning af økonomien landet står overfor efter coronapandemien.
Over de sidste par årtier har Kina ifølge de officielle tal oplevet økonmisk vækst, men eksperter har jævnligt sået tvivl om nøjagtigheden af de økonomiske data.
I år ser det helt anderledes ud på grund af de første tre måneders massive nedlukninger og karantænerestriktioner som følge af coronavirus-udbruddet.
- Det er værd at bemærke, at Kina ikke har villet sætte et vækstmål, det er også højst usædvanligt. Normalt fremlægger man altid et mål for væksten, som typisk vil være på omkring fem-seks procent, men i år har man altså sagt, at den økonomiske situation er simpelthen for turbulent, så man tør ikke sige noget om, hvordan økonomien kommer til at klare sig i det kommende år, siger DR's Asien-korrespondent, Philip Khokhar.
De seneste uger er industrien så småt kommet i gang igen, og eksempelvis viser tal for detailhandlen en fremgang fra marts til april, men dog stadig langt fra, hvor de burde være for, at økonomien igen er tilbage på sporet.
Ifølge premierminister Li Keqiang er Kina klar over den store økonomiske udfordring landet står overfor og er klar til at udstede statslån til de lokale regeringer i en størrelsesorden svarende til omkring knap 3.600 milliarder kroner. Penge, der blandt andet skal bruges til at skabe arbejdspladser og sikre landets virksomheder.