Præcis en måned inden årsdagen for Anders Behring Breiviks terrorangreb, sluttede den 10 uger lange retssag mod ham. Nu skal efterladte, pårørende og overlevende leve videre med deres sorg. DR Nyheder mødte fem af dem i Oslo Tingrett.
- Det har været 10 uger i helvede, siger Trond Blattmann, der mistede sin søn på Utøya, til DR Nyheder.
Vi skal mindes
Trond Blattmans søn, Torjus, blev kun 17 år gammel.
- Det er godt, at vi nu er færdige, for det er en dag, vi har set frem til. Nu kan vi komme til at være sammen med familie og venner og tænke på helt andre ting. Og så kommer 22. juli, hvor vi skal mindes vores kære, siger Trond Blattman, er repræsenterer støttegruppen for efterladte og pårørende.
- Når det er slut, skal vi jo fortsat tage vare på hinanden og bearbejde vores sorg, siger han.
Vigtigt at huske livet uden for retten
Bjørn Ihler flygtede fra Breivik og gemte sig i vandet ude på Utøya, og er en af dem, der overlevede massakren. Han har fulgt retssagen tæt de seneste 10 uger.
- Retssagen har ligget som en sky på himlen, og det har været vigtigt at huske tiden uden for retssagen - tiden med venner og familie. Det har været vigtigt at huske sig selv på, at der også er en verden uden for retsbygningen, siger han, da DR Nyheder møder ham, inden han tager hjem fra Tingretten for sidste gang.
Selv om sagen er slut, vil Bjørn Ihler ikke glemme den foreløbig.
- Det er en sag, jeg kommer til at leve med resten af livet.
Svært at være tilstede i salen
Også AUF's formand, Eskil Petersen, der overlevede Utøya-massakren er lettet over, at sagen nu er slut.
- For mig føles det rigtig godt. Det har været svært at være til stede i retten, og derfor har jeg ikke været her hver dag, siger Eskil Petersen, da DR Nyheder møder ham i Oslo Tingrett.
Han flygtede i AUF's robåd fra Utøya sammen med 11 andre, da Breivik begyndte at skyde.
- Jeg har kun været i retten syv gange, fordi det har været så svært, og livet skal jo gå videre, siger han.
Jeg har svært ved at sige "var"
- Jeg er mor til Hanne. Jeg har svært ved at sige "var". Men hun var vores kæreste Hanne, siger Kirsti Løvlie, der mistede sin 30-årige datter til Breiviks bombe i regeringskvarteret.
Hendes stemme skælvede, da hun fra vidnestolen fortalte, at retssagen har taget hårdt på hende.
- Når retssagen slutter, skal det for alvor være slut. Hvis den skal ankes, så bliver det uden mig. Vi bliver nødt til at glemme ham. Vi skal komme videre, siger kvinden, der kæmper mod gråden.
- Jeg er meget træt
Unni Espeland Marcussen kæmper stadig med at få hverdagen til at fungere, efter hun mistede sin datter, Andrine, på Utøya. Hun er nu lettet over, at hun i denne omgang har været i Oslo Tingrett for sidste gang.
- Det er en stor lettelse, for jeg har fulgt med næsten hver dag i de her 10 uger, og jeg er meget træt nu, siger hun til DR Nyheder.
- Men for hver uge har jeg kunnet tage en sten væk, som gør at livet bliver lidt lettere at leve. Og her når retssagen er slut, så kan jeg tage 10 sten væk, siger Unni Espeland Marcussen.
Men hun har bestemt ikke fundet fred endnu, fortæller hun.
- Det tror jeg ikke vi får. Vi må være realistiske, men samtidig vil fokusset ikke være så stort, som det har været under sagen, mener hun.