Nu fjernes Costa Concordia

Efter to et halvt år under vand bliver krydstogtskibet Costa Concordia mandag hævet og fjernet.

(Foto: © STF, Scanpix)

Søndag gav Italiens myndigheder endelig grønt lys til at fjerne det forliste krydstogtskib Costa Concordia.

Krydstogtskibet har ligget to et halvt år i Middelhavet ud for den italienske ø Giglio, siden det forliste og kæntrede den 13. januar 2012.

32 ud af de 4229 ombord druknede, da skibet sejlede for tæt på Giglio øen og ramte en undersøisk klippe.

Historisk bjærgning

Vraget af det 290 meter lange krydstogtskib hviler lige nu på en undersøisk skrænt og en platform, efter at det i september i fjor blev bragt på højkant.

Det forventes, at bjærgningen, der angiveligt er den største i søfartens historie, tager adskillige dage, inden skibet skal transporteres til den norditalienske by Genoa, hvor det skal ophugges.

Se en animation af, hvordan bjærgningen skal foregå herunder:

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53c38121a11f9d0de848a320