NSA-overvågning skal stoppe på grund af politisk uenighed

I nat udløb den aftale, der tillader efterretningstjeneste at indsamle millioner af telefondata i USA.

Den amerikanske lov Patriot Act udløb i nat, og det betyder, at efterretningstjenesten NSA ikke længere kan overvåge amerikanernes telefonsamtaler. (Foto: © Jim Lo Scalzo, Scanpix)

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA kan fra i dag ikke længere indsamle telefondata om amerikanere i massevis.

Det er konsekvensen af, at Senatet ikke er nået frem til en løsning om centrale dele af antiterrorloven Patriot Act, der blandt andet tillader NSA at indsamle telefondata i stor skala.

Den del er nu udløbe, men ifølge nyhedsbureauet AP ventes en ny aftale at falde på plads inden for få dage.

CIA: Terrortruslen øges

Det Hvide Hus er stærkt kritisk over for, at det ikke er lykkedes at nå til enighed.

Inden de afgørende forhandlinger sagde chefen for CIA, John Brennan, at det kan øge terrortruslen, hvis myndighederne mister retten til at overvåge borgere.

- Det her er noget, som vi ikke har råd til at gøre lige nu, sagde Brennan.

- For hvis du ser på de frygtelige terrorangreb og volden, som begås verden over, er vi nødt til at holde vores land sikkert, og vores have holder os ikke sikre, som de gjorde for århundreder siden, sagde han ifølge AFP til et tv-program på CBS.

/ritzau/Reuters