I hvilken grad udgør præsident Vladimir Putin og Rusland en reel sikkerhedstrussel for Norge?
"I meget høj grad" og "i høj grad", lyder det fra nordmændene, skal man tro en undersøgelse, som avisen Dagbladet har fået foretaget.
Her svarer otte procent af de i alt 1.000 adspurgte, at Putin og Rusland i "meget høj grad" udgør en sikkerhedstrussel, mens 37 procent svarer "i høj grad".
44 procent mener, at Rusland og præsidenten i lille grad udgør en trussel, mens tre procent slet ikke mener, at landet mod øst er en trussel mod den norske sikkerhed. Syv procent svarer "ved ikke".
Undersøgelsens svar overrasker en forsker fra Norges Udenrigspolitiske Institut.
- Jeg er overrasket over de her tal, for den norske befolkning har gennem mange år, trods mediernes negative dækning og den politiske elites kritiske syn på landet, haft et positivt syn på Rusland, siger seniorforsker Julie Wilhelmsen ved Norges udenrigspolitiske institut (NUPI).
Hun forklarer udviklingen i den norske befolknings holdning med de store demokratiske og menneskeretlige kriser, der har fået meget opmærksomhed de senere år, herunder Pussy Riot-sagen, annekteringen af Krim-halvøen og krisen i Ukraine.
Julie Wilhelmsen peger på, at Norge igennem mange år har haft en godt forhold til Rusland og skiftende politiske ledere, men at også det har ændret sig på det seneste.
- Under den kolde krig havde Norge en slags balance-position mellem Øst og Vest, der blandt andet indebar, at der ikke var amerikanske militærbaser på norsk jord for ikke at bekymre Sovjet. Den linje er ikke til stede længere. Norge har altid været et Nato-land, men de senere år har vi lagt os på en linje, der knytter os endnu stærkere til Nato, og hvor man ikke er optaget af at berolige russerne, siger Julie Wilhelmsen.
Hun peger desuden på, at Norge, der ellers har haft et tæt forretningsmæssigt samarbejde med Rusland, også deltager i de økonomiske samtioner mod russerne efter Krim-krisen.
- Relationerne er forandret, ikke kun militært, men også økonomisk, siger Julie Wilhelmsen.