Mere overvågning, tilstedeværelse og kontrol i nærområderne med hjælp fra nye fartøjer og droner.
Sådan lyder én af ambitionerne for det norske forsvar, der skal styrkes med svimlende 385 milliarder danske kroner over de næste 12 år.
Det annoncerede den norske regering fredag, og det er stort set alle dele af Forsvaret, der kan se frem til at blive styrket.
Det er der brug for, hvis man vil have et forsvar, der er i stand til at være forberedt på det værste.
Sådan lyder det fra professor i militær strategi og operationer ved Forsvarets højskole i Oslo, Tormod Heier.
- Det er en erkendelse af, at det norske forsvar først og fremmest er et fredstidsforsvar. Det er ikke lavet til at føre krig, og det er dårligt egnet til at være i beredskab i flere uger i en krisesituation, hvor situationen er uafklaret, siger han.
De mange milliarder skal blandt andet gå til sikre fem nye fregatter med antiubådshelikoptere og fem ubåde.
Derudover er der lagt op til at investere i ti store og atten mindre fartøjer.
Også Hæren skal udvides fra én til tre brigader, og frem til 2036 planlægger regeringen omkring 4.600 flere værnepligtige, 13.700 flere reservister og 4.600 flere ansatte.
Det er fra et lavt udgangspunkt, at det norske forsvar nu skal løftes, efter det har været underfinansieret i mange år, forklarer Tormod Heier.
- Det tager mange år, før det norske forsvar er egnet til at operere i en krise eller krig. Der mangler helt grundlæggende ting som luftværn og langtrækkende missiler og nok mennesker til at fylde afdelingerne op med teknik, ammunition, våben og uniformer, reservedele og flere soldater.
- Nu er startskuddet i hvert fald gået, men det er alt for sent, siger han.
Langtrækkende droner
Allerede tidligere på ugen kom det frem, at Norge vil investere i langtrækkende overvågningsdroner, der skal have base på den lille ø Andøya i det nordlige Norge.
Den ser ganske ubetydelig ud på et kort, og tilbage i 2016 lukkede de norske myndigheder da også flyvestationen.
Men øens beliggenhed er så central og vigtig i et storpolitisk spil, hvor det handler om at kunne holde øje og vide, hvor ens modstander gemmer på sine vigtigste våben.
For USA er Andøya central, fordi amerikanerne herfra kan holde et vågent øje med russiske ubåde, forklarer Tormod Heier.
Derfor vurderer han, at det er nærliggende at tro, at USA har haft en finger med i spillet, da den norske regering onsdag meldte ud, om at den nu foreslår at ændre beslutningen om at lukke flyvestationen på Andøya, så der fortsat kan være en daglig militær tilstedeværelse på flyvestationen.
- Det her er jo hemmelig information, og ingen ved helt, hvad der har været begrundelsen, men man må antage, at der har været et vist amerikansk pres om at opretholde den her base ud fra et amerikansk nationalt sikkerhedshensyn og dermed også ud fra norske, svenske og finske sikkerhedshensyn, siger han.
Tormod Heier kalder Andøya for en meget gunstig base, fordi det giver mulighed for at have kontrol med nordflåden og de russiske strategiske ubåde med droner og maritime patruljefly.
- Vi har et ansvar
Lokalt er der også glæde over beslutningen:
- Norge er Natos nordlige flanke og det land i Atlanterhavet, som alle russiske atomubåde fra nordflåden skal forbi, når de er på vej til eller fra hovedbasen på Kolahalvøen. I Norge har vi et specielt ansvar for at følge med i bevægelserne fra de ubåde. En opgave, som Andøya har løst i 50 år, siger Svein Øien Eggesvik, der er amtsrådsleder i Nordland Amt i en pressemeddelelse.
Ifølge regeringen skal Andøya fungere som base for nye langtrækkende droner, som skal bidrage til løbende overvågning og kontrol med fokus på maritime interesseområder i nord.
Dronerne skal desuden opereres i et flernationalt samarbejde med nære allierede, som involverer både træning, drift og udvikling, hedder det.
- Denne anskaffelse (droner red.) ligger ude i fremtiden, og der er ikke truffet nogen beslutning om, hvem der skal være med i sådan et samarbejde, oplyser Marita Isaksen Wangberg, der er pressevagt i det norske forsvarsdepartement.
Den mest sandsynlige samarbejdspartner er USA, men det kan ikke afvises, at også Danmark kan få en rolle i det samarbejde, mener Tormod Heier.
- Det kan godt være, at Danmark, som er en arktisk stat og har et højt teknologisk udviklingsniveau i sit eget samfund, er med på det her samarbejde. Måske Storbritannien og måske også Canada som også er en arktisk stat, siger han.
Ny linje trækkes i vigtigt farvand
Hvor man tidligere har talt om det strategisk vigtige farvand mellem Grønland, Island og Storbritannien, det såkaldte GIUK-Gap, så taler Tormod Heier i dag om, at den linje hvorfra man har ønsket at overvåge farvandet for russisk aktivitet nu er flyttet længere nordpå.
Det er ifølge professoren sket i takt med, at den russiske nordflåde siden 2022 ikke længere har Atlanterhavet som sin højeste prioritet. Det fremgår af Ruslands doktrin for havoperationer.
I stedet er det nordområderne i Arktis, der har højeste prioritet, forklarer Tormod Heier.
På grafikken her kan du se, hvordan det såkaldte Giuk-Gap spænder mellem Grønland, Island og Storbritannien. Nu er linjen for at holde et særligt øje med russiske ubåde rykket længere nordpå.
Det betyder, at linjen, hvor man først og fremmest vil holde øje med russisk aktivitet, nu går mellem Svalbard og Hammerfest, i det område der hedder Bjørnegabet.
- Samtidig med, at russerne har trukket sig tilbage til Arktis, har Nato udvidet sit operationsområde helt frem til Bjørnegabet, og der ligger der amerikanske ubåde, men også amerikanske overfladefartøjer med radarsystemer, som indgår i det amerikanske raketskjold, for så kan de varsle, hvis der skydes raketter fra de russiske ubåde.
- Dermed har den vestlige front flyttet sig 1300 km østpå helt ind på dørtrinnet til den russiske nordflåde, som er Ruslands vigtigste atomstyrke, siger Tormod Heier.
Danske droner også på vej
Det er endnu uvist, hvor mange langtrækkende droner Norge vil købe, og hvornår de kan tages i brug.
I Danmark har der siden februar 2021 været politisk enighed om at købe langtrækkende droner til at overvåge Arktis og Nordatlanten.
Først i maj 2022 blev den danske regering enig med den grønlandske regering om at styrke Forsvarets kapaciteter i Arktis og Nordatlanten med langtrækkende droner. Men her snart to år efter, er dronerne stadig ikke indkøbt.
Det bekræfter Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse til DR:
- Der pågår forsat forberedelser i forhold til anskaffelsen af langtrækkende droner, men der foreligger ikke afklaringer endnu, lyder det i et skriftligt svar.
At de to skandinaviske lande nu køber langtrækkende droner kan godt betyde, at Danmark og Norge vil udveksle informationer, fordi farvandet ligger mellem Grønland og Norge.
Men der er først og fremmest et land, der har interesse i den infomation, forklarer Tormod Heier.
- Jeg tror, det vil ske i regi af USA, for det er USA der har den største interesse i at have den situationsforståelse. Norge er ikke så optaget af det, der sker på østsiden af Grønland, men det er USA. USA har en stærk egeninteresse i at knytte både Danmark og Norge tættere til sig, særligt fordi den korteste flyvebane for de russiske atomrakretter går over Svalbard nordområderne og Grønland på vej til USA's østkyst.