Beatriz Gonzales stod i 2015 i sin lille frisørsalon i Californien, da hun fik beskeden:
Hendes 23-årige datter Nohemi, var blandt de over 130 dræbte i et terrorangreb i Paris.
- Jeg ville ikke tro på det. Og jeg blev ved med at sige: Nej, det passer ikke. Og så faldt jeg grædende sammen på gulvet, fortæller hun.
Nu sidder hun i sin lille stue med en urne, der indeholder hendes datters aske.
- Nohemis aske er delvist begravet i Mexico, hvor hun blev født, og i Californien, hvor hun voksede op. Resten har jeg altid hos mig, siger Beatriz Gonzales.
Gonzales mod Google
Familiens tab er nu blevet til en højprofileret retssag med navnet 'Gonzales mod Google', som kan blive udslagsgivende for hele techindustrien og den måde internettet fungerer på i dag.
USA's Højesteret har for første gang sagt ja til at høre en sag, som udfordrer artikel 230 - en lov fra 1996 - som i store træk giver internetplatforme juridisk immunitet mod ansvar for det indhold, deres brugere lægger ud hos dem.
Terrorbevægelsen Islamisk Stat, som stod bag angrebet i Paris, benyttede YouTube, der er ejet af Google, til at sprede deres budskaber.
Advokaterne, som fører sagen for Gonzales-familien, anklager ikke direkte YouTubes platform for at være blevet brugt til at sende terrorbevægelsens videoer.
De retter anklagerne mod Googles algoritmer, som ifølge advokaterne, automatisk promoverede dem.
'Det her kan blive stort'
Tænketanken, EPIC, som kæmper for langt større databeskyttelse, følger sagen nøje.
- Det her kan blive stort, siger Megan Ioio, som er jurist hos EPIC.
- Den nuværende lov blev vedtaget, før nogen kunne forestille sig, hvordan internettet ville udvikle sig. Dengang skulle brugere søge og finde indhold - i dag finder indholdet dig, fortæller hun og fortsætter:
- Når du læser anklagen, så lyder det, at Googles algoritme er udviklet på en sådan måde, at den, i det her tilfælde, automatisk finder brugere, der har vist interesse for terrorbevægelsen, og så bliver den ved med at sende flere og flere af den slags videoer til de brugere, siger juristen.
Altså, at algoritmens sammensætning vil sende mere og vildere information for at holde på brugerne.
I dette tilfælde lyder anklagen i Gonzales-sagen, at YouTubes algoritme promoverede skadeligt indhold, som kunne radikalisere og rekruttere medlemmer til terrorbevægelsen, der stod bag drabet på Nohemi Gonzales.
Fra Hillary til Holocaust
Anklager mod techgiganternes algoritmer er de senere år taget til.
Sociologen Zeynep Tufekci kaldte i 2018 YouTube for et af de mest radikaliserende værktøj i det 21 århundrede. Hun beskrev, at hun under præsidentvalgkampen i 2016 så en lang række videoer med Donald Trump på YouTube, og snart begyndte YouTube at anbefale “autoplay” af videoer, der talte om hvidt overherredømme og Holocaust-fornægtelse.
Hun oprettede så en anden profil, hvor hun begyndte at se videoer med demokratiske kandidater som Bernie Sanders og Hillary Clinton, og snart anbefalede algoritmen konspirationsvideoer, såsom, at USA selv stod bag terrorangrebet 11. september 2001.
Hverken Gonzales-familiens advokater eller Google giver interview, så længe sagen står på.
Men firmaet har tidligere udtalt, at hvis artikel 230-beskyttelsen forsvandt, ville det få uoverskuelige konsekvenser for hele techindustrien, der ville kunne stå overfor konstante sagsanlæg, og at internettet ikke vil kunne fungere, som vi kender det i dag.
Sagen begynder den 21. februar ved USA's Højesteret i Washington DC, og Beatriz Gonzales vil være til stede. Hun ønsker forandringer i sin datters navn.
- Nohemi var den første i vores familie, som fik en videregående uddannelse. Hun var i Paris, fordi hendes dygtighed sikrede hende et stipendium. Hun kæmpede altid for forandring. Så jeg vil kæmpe for, at de sociale medier forandrer sig, slutter hun.