Den norske Nobel-komité har besluttet, at USA' præsident, Barack Obama, skal have årets Nobel fredspris.
Han får prisen for sin ekstraoridnære indsats for internationalt diplomati og for at styrke samarbejdet mellem folkeslag.
- Det er sjældent at en person i den grad har tændt håb i verdens befolkning, lyder begrundelsen fra Nobel-komitéens formand, Thorbjørn Jagland.
- Han har skabt et nyt internationalt klima. USA har også nået en mere konstruktiv rolle i klimaudfordringerne.
På spørgsmålet om det ikke er dristigt at give Barack Obama Nobels fredspris, svarer Nobel- komiteens formand, Thorbjørn Jagland:
- Det er muligt, at det er et dristigt valg, men det han har gjort er mere end nok til at sige, at han lever op til Nobels testamente: At han er den der det sidste år, har gjort mest, siger Jagland.
Barack har i løbet af sine første otte en halv måned som præsident besøgt 16 lande i verden. Ingen anden amerikansk præsident har været på så mange rejser i løbet af så kort tid. Baracks 16. rejse var besøget i Danmark i forbindelse med IOC's tildeling af OL i 2016.