NFL-spillere har tilsyneladende lyttet til den amerikanske præsidents bønner.
I sidste uge kom der noget, der kan minde om en storm af tweets fra Donald Trump, efter at flere NFL-spillere knælede, da den amerikanske nationalsang lød over stadionhøjtalerne.
Mens flere NFL-spillere efterfølgende forklarede, at de ser den stillesiddende protest under nationalsangen som en reaktion på politivold og raceproblemer i USA, ser Donald Trump protesten som en måde at gå imod USA, og det som landet står for.
Så sent som i går understregede præsidenten igen på Twitter, at han vil have NFL-spillerne til at rejse sig:
- Det er meget vigtigt, at NFL-spillerne STÅR OP i morgen, og altid når nationalsangen bliver spillet. Respekter vores flag og vores land, skriver han.
Hvis den amerikanske præsident har tændt for fjernsynet og set en NFL-kamp i løbet af dagen, er han blevet mødt af synet af spillere, der - til dels - følger hans opfordring.
Flere spillere blev nemlig stående oprejst under nationalsangen ved dagens kampe i den amerikanske liga. Til gengæld var nye demonstrationer kommet på banen: En knyttet næve løftet over hovedet og spillere, der holder hinanden i armlås.
The Packers havde bedt deres fans om at tage hinanden under armene for at vise sammenhold inden kampen mod Chicago.
Ifølge quarterback Aaron Rodgers havde holdet opfordret til armlåsen frem for protesten på knæ, fordi budskabet med den lille protest har brug for at gå i en anden retning:
- Det har aldrig været et spørgsmål om nationalsangen. Det har aldrig handlet om militæret. Vi er alle patrioter i omklædningsrummet. Vi elsker vores tropper.
- Det her handler om noget større end det. Det er en invitation til at vise sammenhold i lyset af en vis splittelse fra toppen i det her land, siger Aaron Rodgers til Washington Post.
Protest mod politivold
Den knælede protest startede egentlig med NFL-spilleren Colin Kaepernick, der i august sidste år blev siddende på bænken, mens resten af hans hold stod op, da nationalsangen lød over stadion.
Der var tilsyneladende ingen, der lagde mærke til det, da han gjorde det første gang. Heller ikke, da han gentog scenen en uge senere.
Tredje gang blev lykkens gang, og Kaepernicks stillesiddende protest blev fanget på kamera.
Kaepernick forklarede efterfølgende til pressen, at det var en symbolsk handling i protest mod stigende politivold i USA og den uretfærdige behandling af sorte borgere i landet.
Den efterfølgende uge gik han skridtet videre, da han sammen med holdkammeraten Eric Reid faldt på knæ ved siden af sine stående kollegaer på banen.
Præsidenten på banen
Det er netop den positur, som er dukket op til adskillige kampe i NFL-regi i løbet af de seneste uger. Og det er den knælende protest, der har fået Donald Trump til tasterne og krævet protesterende spillere fyret og smidt af banen.
- Hvis en spiller vil have det privilegium at tjene millioner af dollars i NFL eller andre ligaer, burde vedkommende ikke have lov til at vise disrespekt for vores storslåede amerikanske flag (eller land) og burde stå op for nationalsangen. Hvis ikke, ER DU FYRET. Find noget andet at lave, lød det i et tweet fra præsidenten den 23. september.
Tweetet var bare ét af en lang række af tweets, hvor Trump rasede mod spillerne og krævede, at NFL's direktør handede:
- NFL har alle mulige regler og regulationer. Den eneste vej frem er at lave en regel om, at man ikke må knæle under nationalsangen, skriver han.
Tilsyneladende har præsidents ord haft den modsatte effekt. I hvert fald faldt flere spillere på knæ i de efterfølgende kampe i sidste uge.
Og det var ikke en enkelt spiller eller to. Det var nærmest hele hold, der knælede - fra Miami Dolphins, Detroit Lions Grady Jarrett og Dontari Poe fra Atlanta Falcons, spillere fra Tampa Bay Buccaneers, Pittaburgh Steelers, en hel række af spillere fra Dallas Cowboys, en lille gruppe fra Kansas City Chiefs.
Deler amerikanerne
Protesterne er ikke kun noget, der får præsidenten til at reagere. Det er også et emne, der deler vander i den amerikanske befolking. Det viser en meningsmåling, som CNN har fået foretaget.
49 procent af amerikanerne mener, at spillerne gør noget forkert, når de udtrykker deres politiske holdning til lyden af nationalsangen.
43 procent mener derimod, at spillerne er i deres gode ret til at bruge boldbanen som en politisk arena. Det er særligt de republikanske vælgere - faktisk hele 9 ud af 10 - der ikke mener, at den slags hører til under søndagens kampe, mens 72 procent af demokraternes vælgerskare bakker NFL-spillerne op.
Et flertal på 60 procent er enige om en ting, viser meningsmålingen: Donald Trump burde ikke have kritiseret spillerne.
Politisk kamparena
Det er ikke første gang i USA's, at stadioner bliver brugt til politiske protester.
Iført sorte handsker trådte de amerikanske løbere Tommie Smith og John Carlos i 1968 op på den olympiske sejrskammel med en knyttet næve over hovedet.
Nok havde de to løbet sig ind i olympiadens historie, men de løftede sortklædte hænder skrev sig også ind som en af de mest kendte politiske protester i sportshistorien. Det blev nemlig ikke bare set som en hyldest af dem selv, men som en hyldest til 'black power'-bevægelsen. En hyldest, der fik USA's olympiske nævn til at suspendere de to løbere og sende dem hjem fra legene.
En lignende historie gentog sig fire år efter under OL i 1972, hvor Vince Matthes og Wayne Collett vandt guld og sølv i løb.
Men de to løbere nægtede at synge med på den amerikanske nationalsang og kiggede ikke op mod det amerikanske flag, da medaljeceromonien fandt sted. Collett lavede en hyldest til black power, og Matthews kastede sin medalje fra sig. Også de blev bandlyst fra legende.