Hamas’ angreb på Israel i weekenden får nu store politiske konsekvenser i Israel.
For i går blev det meldt ud, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, vil danne en såkaldt kriseregering, der inkluderer dele af oppositionen.
Helle Malmvig, der seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, forklarer, at Netanyahu med den nye regeringskonstellation hen over midten vil sende et klart signal.
- Netanyahus kriseregering vil gerne fremstå samlet og stærk over for de militante grupper Hamas og Hizbollah, siger hun.
Tradition for israelske kriseregeringer
Den nye regering på tværs af den politiske midte i Israel overtager regeringsarbejdet fra Israels højreorienterede regering, som har været ved magten siden slutningen af december sidste år.
Den mest markante tilføjelse til Netanyahus regering er oppositionspartiet Det Nationale Enhedsparti med Benny Gantz i spidsen. Han vil sammen med Netanyahu og forsvarsminister Yoav Gallant indgå i et krigskabinet, hvorfra Israels krig mod Hamas, der er på EU's og USA's terrorliste, skal planlægges.
- Præcis som folk fra venstre og højre, fra storbyen og landsbyen, går ud og kæmper, så vil regeringens beslutninger også blive truffet af personer fra forskellige lejre. Nu udgør vi alle én lejr, siger Benny Gantz ifølge Ritzau.
Det kommer ikke bag på Helle Malmvig, at Netanyahu ved at indlemme dele af oppositionen nu har valgt at danne en kriseregering.
- Israel har tidligere formet denne type regeringer i forbindelse med krige, så der er en klar tradition for dem i landet, siger hun.
Helle Malmvig vurderer, at de israelske politikere med en samlingsregering ønsker at sende en række signaler både udadtil og indadtil.
- Udadtil vil man vise Hamas, at deres angreb i weekenden ikke har sået intern splid i Israel, som gruppen kan udnytte, siger hun.
Det er samtidig et signal til Hizbollah, der opererer i Libanon og Iran, om, at Israel står samlet, forklarer Helle Malmvig.
På nedenstående kort kan du se, hvor det israelske parlament ligger. Krigskabinettet vil blive placeret samme sted.
Regering skal modvirke utryghed i Israel
Indenrigspolitisk handler dannelsen af kriseregeringen ifølge Helle Malmvig blandt andet om at dele ansvaret for den kommende israelske krigsførelse på tværs af israelsk politik.
- Meget tyder på, at Israel vil invadere Gazastriben på landjorden, hvor israelerne formentlig vil lide store tab, når deres soldater rykker ind i området. Tabene vil være langt større, end hvis man ”kun” bombede området fra luften, siger hun.
Med en samlingsregering forhindrer man, at en stærk opposition kan stå på sidelinjen og kritisere krigsførelsen og de omkostninger, den helt sikkert vil få, forklarer Helle Malmvig.
Hamas' angreb på Israel lørdag morgen kom i den grad bag på den israelske regering, militæret og landets efterretningstjenester.
Med den nye regeringskonstellation ønsker de israelske politikere at lægge en dæmpe på den utryghed i den israelske befolkning, som overraskelsesangrebet har skabt, vurderer Helle Malmvig.
- Politikerne forsøger at modvirke utrygheden med denne regering ved at signalere til israelerne, at ”I kan være trygge, vi står sammen og har styr på det”, siger hun.
Stridsøksen begravet for nu
Selvom dele af den israelske opposition nu vil samarbejde med Benjamin Netanyahu, har den ellers kritiseret premierministeren i skarpe vendinger de seneste måneder.
Det skyldes en omstridt retsreform, som Netanyahu står i spidsen for. Den betyder blandt andet, at Israels højesteret ikke længere kan annullere lovgivning, den ikke finder rimelig. Desuden får regeringen langt større indflydelse på, hvilke dommere der skal udpeges til domstolene.
Første del af reformen blev vedtaget i juli og har medført stribevis af demonstrationer i landet hver uge, fordi mange mener, at reformen fjerner en af de få modvægte til regeringens magt i landet.
Trods de klare uenigheder vælger oppositionen nu at begrave stridsøksen, vurderer Helle Malmvig.
- Man skal forstå, at Israel står midt i en undtagelsestilstand lige nu. Så al den kritik, der har været af Netanyahu i forbindelse med retsreformen og hans tidligere korruptionssager forstummer.
- Der er simpelthen noget andet og langt vigtigere, som står foran de israelske politikere lige nu, siger hun.
Helle Malmvig forklarer, at selvom Israel og Hamas har været i krig fire gange siden 2008, så er denne krig anderledes og større, fordi ”Israel formentlig vil indlede en invasion af Gaza og fjerne Hamas fra magten".