Benjamin Netanyahu, den længst siddende premierminister i Israels historie, skal udskiftes.
Det står klart, efter et papirtyndt flertal på 60 medlemmer af det israelske parlament, Knesset, for kort tid siden godkendte oppositionens bud på en ny regering. 59 stemte imod.
Dermed er højrenationalisten Naftali Bennett Israels nye premierminister. Ham vender vi tilbage til.
Israels nye regeringskoalition består af otte partier, der spænder fra yderste venstrefløj til længst mod højre. Den strittende koalition er uenig på en lang række punkter, men har forenet sig om deres ønske om at vælte Benjamin Netanyahu som premierminister.
Det betyder, at de i dag kunne gøre en ende på 12 år med Netanyahu ved magten efter fire valg på to år.
Men spørgsmålet er, hvor meget en så bred regering kan blive enig om, og hvor længe den kan holde, siger DR's mellemøstkorrespondent.
Bølgerne gik til tider højt under dagens debat, og flere parlamentarikere blev smidt ud af salen for at afbryde Naftali Bennett:
Mærkværdig og skrøbelig regering
Ifølge rotationsaftalen, som koalitionen har indgået, så skal Naftali Bennett være premierminister i to år, mens centrumpolitikeren Yair Lapid bliver udenrigsminister. Efter to år skal Yair Lapid så overtage premierministerposten, hvorefter Bennett bliver indenrigsminister, skriver den israelske avis Haaretz.
Lapids sekulære midterparti, Yesh Atid, blev det andetstørste ved valget i marts, og han har været en drivende kraft i at samle koalitionen mod Netanyahu, som tilhører Likud-partiet, som blev valgets største, men ikke formåede at finde de nødvendige 60 mandater.
Jerusalem-indbyggeren Sharon Slakman glæder sig til udsigten til en ny regering:
Efter ugers forhandlinger - og en lang debat i Knesset i dag - lykkedes det her til aften for oppositionen at fremvise de nødvendige mandater.
Nu er der udsigt til en ny og ganske iøjnefaldende israelsk regering, lyder det fra DR's mellemøstkorrespondent, Michael S. Lund.
- Det er den mest mærkværdige og umage regeringskoalition i Israels historie, siger han.
- Den går jo helt fra den yderste venstrefløj til den yderste højrefløj og som noget helt nyt og historisk, så er der et arabisk-islamisk parti med i koalitionen, hvilket aldrig er set før, siger Michael S. Lund.
- Så det er en meget usædvanlig regering, og det er samtidig en regering, der vil få svært ved at tage store beslutninger, fordi den stikker i så mange retninger, siger han.
- Og så det er en regering, hvor det ikke er helt usandsynligt, at den ikke holder specielt længe, siger korrespondenten, der peger på, at målet om at afsætte Netanyahu er den eneste grund til, at partierne har fundet sammen.
Håb om samarbejde over midten
De store interne uenigheder mellem regeringspartierne betyder, at der ikke er udsigt til en regering, der rykker meget ved de store spørgsmål i israelsk politik. Så som fredsforhandlinger og forholdet til palæstinenserne, siger Michael S. Lund.
Men flere israelere ser positivt på, at der kan komme et opgør med den hårde opdeling mellem Israels højre- og venstrefløj, når der bliver sammensat så bred en regering.
- Det bliver absolut ikke nemt, men det er noget, som giver nogle israelere håb om, at man kan forsøge at samarbejde mere over fløjene i israelsk politik, siger korrespondenten.
Han peger på, at genopretningen efter coronakrisen kan være et oplagt sted for den nye regering at starte.
2.000 demonstranter deltog i går ved "Ciao Bibi" foran den afgående premierministers bolig. En af dem var Michel Ranon, der er glad for Netanyahus afgang, selv om koalitionen ikke er hendes kop te:
Har vendt Netanyahu ryggen
71-årige Benjamin Netanyahu blev premierminister for første gang i 1996, hvor han sad på posten i tre år. I 2009 genvandt han magten og holdt altså på den i 12 år frem til i dag.
Det har været en hård opgave i de senere år, hvor han er blevet anklaget for korruption og har været i gennem fire valg på to år.
Han erstattes nu af Naftali Bennett, der var stabschef for Netanyahu fra 2006 til 2008. Derudover er han it-millionær, har været medlem af de israelske specialstyrker og var landets yngste forsvarsminister.
Og når det gælder forholdet til palæstinenserne, så tilhører han den yderste højrefløj, siger Michael S. Lund.
- Han har sagt direkte, at han ikke vil have en palæstinensisk stat, og at der skal bygges flere bosættelser. Så på den måde er han en rød klud i ansigtet på mange palæstinensere og arabiske israelere, siger korrespondenten.
Og så er han manden, der ved hjælp af "godt politisk håndværk" er blevet premierminister, selv om hans parti kun har seks mandater, ved at sige nej til Netanyahu og levere de afgørende mandater til oppositionen.
Michael S. Lund peger på, at Bennett er et godt billede på, hvorfor den umage regering har kunnet finde sammen. Han har tidligere været støtte af Netanyahu, men har følt sig kørt ud på et sidespor af den magtfulde premierminister.
Og han er ikke alene. Flere af partierne i koalitionen er ledet af tidligere Netanyahu-allierede, som er røget uklar med premierministeren, fordi de føler, at han har stukket dem i ryggen flere gange i deres politiske liv, siger Michael S. Lund.
- Så det er lidt en regering, der kommer i stand på grund af Netanyahus måde at drive magtpolitik på. Han har skabt sig rigtig mange fjender - også blandt de partier, der i virkeligheden bør støtte ham.
- Nogle af partierne, der går med i denne regering, har ikke de store problemer med hans politik, det er simpelthen hans person, de ikke kan klare. Og så selvfølgelig også sagerne omkring ham, siger korrespondenten med henvisning til Netanyahus tre verserende retssager om korruption og embedsmisbrug.
For tidligt at dømme Netanyahu ude
Yair Lapids beslutning om at starte som udenrigsminister er risikabel, siger Michael S. Lund.
- Man har simpelthen valgt at sige, at det er den eneste chance for at få Netanyahu fra magten.
Dermed har han påført Israels længst siddende premierminister "et kæmpe nederlag", og Netanyahu har nu udsigt til at skulle være oppositionspolitiker efter 12 år i træk som premierminister.
- Han har om nogen tegnet Israel de seneste mange år, og nu kan han så se frem til at være almindeligt parlamentsmedlem, og så bruge resten af sin tid på at gå i retten angående sagerne mod ham, påpeger korrespondenten.
Men det er for tidligt at dømme ham ude, siger han.
- Han vil sidde og håbe på, at denne regering falder fra hinanden så hurtigt som muligt, og det er der altså en stor chance for, at den gør, fordi den er så umage.
Sker det, kan der komme et nyt valg relativt snart, og så vil Nethanyahu kunne angribe højrefløjen for at have begået løftebrud ved at indgå i et regeringssamarbejde med venstrefløjen og et arabisk parti, siger Michael S. Lund.
- Så hvis regeringen falder, tror jeg, at vi kan være sikre på, at Netanyahu vil forsøge at gøre comeback.