Der var positive reaktioner i Nato’s hovedkvarter i Bruxelles i dag på, at Danmark har opjusteret sit bidrag med 1,5 milliarder kroner, og dermed bringer sig op på 1,5 procent af BNP til forsvaret i 2023.
Men det er ikke ensbetydende med, at Danmark kan læne sig trygt tilbage, lød det fra Nato’s generalsekretær Jens Stoltenberg til DR:
- Ingen allierede kan læne sig tilbage, alle er nødt til at være på mærkerne og byde ind til vores fælles forsvar. Men jeg byder det velkommen, at Danmark nu forbedrer tallene og bidrager mere, både når det kommer til flere forsvarspenge og til Nato’s missioner, siger han.
Fortsat pres på Danmark
Alle lande har nu meldt forsvarsplaner ind til Nato om præcis, hvordan de påtænker at imødekomme kravet om øgede forsvarsbudgetter.
Og Ifølge Jens Stoltenberg har flertallet af medlemslandene nu afleveret en plan med en ambition om at nå op på de 2 procent i 2024, som gør, at de europæiske allierede ser frem til at skæppe 100 milliarder dollars ekstra i kassen i de kommende år.
- Danmark er i den gruppe, som endnu ikke har en plan for at nå de to procent, men som har en plan om at øge bidraget og er gået i gang med det. På den baggrund kan vi samlet sige, at alle allierede har stoppet nedskæringerne, siger Jens Stoltenberg.
Han understreger samtidig nødvendigheden af, at ingen læner sig tilbage, da Nato netop har vedtaget en ambitiøs, men også dyr plan om at kunne være klar til at rykke ud på under 30 dage med 30 brigader, 30 luft eskadriller og 30 krigsskibe i 2020.
Trods positiv modtagelse af de nye tal fra Danmark, er forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen godt klar over, at presset på Danmark ikke er lettet.
- Men vi insisterer altså på, at man også kigger på, hvordan de 2 procent bliver brugt, for hvis man ser på bidraget per borger, ligger Danmark som nummer 5, og der er altså lande, der overholder de 2 procent, men som ligger langt lavere på listen, og som altså bruger langt mindre per borger. Det kan man ikke bare ignorere, siger Claus Hjort Frederiksen.