Guidet tur i Stilhedens hav, gruppefotos foran resterne af det første månelandingsmodul og sightseeing i Taurus-Littrow-dalen, hvor den sidste Apollo-landing fandt sted.
I fremtiden vil rumturister besøge de steder, hvor mennesket første gang betrådte Månen.
Områderne skal derfor sikres med et reservat eller en nationalpark, mener to amerikanske politikere, der har stillet forslaget i Repræsentanternes Hus.
- De vil have beskyttet de efterladenskaber, der er efter Apollo-landingerne. Blandt andet fodspor og aftryk efter køretøjer, siger Michael Linden-Vørnle, som er astrofysiker og chefkonsulent på DTU Space, til P1 Morgen.
Helt uspoleret
På vores måne er der nemlig hverken vejr eller vind, der kan nedbryde spor og efterladenskaber. Derfor står alt, som astronauterne forlod det.
- De aftryk, som blandt andre Neil Armstrong har sat, sidder solidt plantet i det her meget finkornede månestøv, forklarer Michael Linden-Vørnle.
Men det kan nå at ændre sig, mener han.
- Det er ikke noget problem at bevare de her spor - altså medmindre der kommer turister til månen, siger Michael Linden-Vørnle.
Kulturarv truet af robotter
I første omgang vil det ikke være mennesker, men i stedet robotter, der truer kulturarven efter de første månelandinger.
- Der er lande, der har planer om robotudforskning af månen i de kommende år. Blandt dem Kina og kommercielle selskaber. Så det er en reel risiko, siger Michael Linden-Vørnle.
I 1967 underskrev USA og Sovjetunionen en traktat, som hundrede andre lande siden også har tilsluttet sig. Traktaten siger blandt andet, at intet land må kræve suverænitet over områder på månen.
- USA kan derfor ikke sige, at det er deres områder på Månen. De kan heller ikke sige, at andre ikke må besøge stederne. Det er derfor, man gerne vil have international anerkendelse af, at det her er noget, man skal værne om og passe på, siger Michael Linden-Vørnle.
Ligesom Antarktis
Men måske kan FN være med til beskytte områder på Månen ved at udnævne dem til verdenskulturarv, mener Michael Linden-Vørnle. Det har man blandt andet gjort med de første ekspeditionslejre på Antarktis.
- Det er på linje med basecamps fra andre videnskabelige ekspeditioner, men det her er i virkeligheden den største ekspedition, mennesket nogensinde har været ude på, siger han.
Han mener derfor, at områderne godt kan karakteriseres som verdenskulturarv, selvom de befinder udenfor jordens atmosfære.
- De ting, der står på Månen, er symbolet på én af de allerstørste bedrifter i menneskehedens historie. Og det er ikke kun amerikansk historie. Så på den måde giver det i allerhøjeste grad mening, Michael Linden-Vørnle til P1 Morgen.