Colombia er verdens andenstørste leverandør af den kokain, der sælges på gaden i USA, Europa - og i Danmark.
Derfor står bekæmpelse af den ulovlige dyrkning af kokaplanten højt på den colombianske regerings dagsorden.
En del af bekæmpelsen foregår ved, at regeringen sender fly ud over kokamarkerne tre gange om året og sprøjter med plantegift.
Men indsatsen mod kokadyrkningen har tilsyneladende store sundhedsmæssige konsekvenser for landets indianske befolkning. Det fortæller P1 Dokumentar.
Forsker: Round Up ikke så harmløst som antaget
Det sprøjtemiddel, som Colombia bruger, er den mest populære plantegift i verden. Glyphosat, der også er kendt som Round Up, angriber et bestemt protein i planter, som mennesker ikke har, og derfor burde det ikke skade mennesker.
Men ifølge flere eksperter er der grund til at stoppe og se nærmere på, om sprøjtemidlet glyphosat er så harmløst, som vi går og tror.
Philippe Grandjean, der er Professor i miljømedicin og forskningsleder på Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet og Adjunkt Professor på Harvard University i Boston, er ikke så sikker på, at glyphosat er harmløst for mennesker.
- Noget af det jeg har fundet ud af, er at der har været nogle forgiftningstilfælde med mennesker. Det er helt klart, at glyphosat kan trække ind i kroppen, trænge ind i hjernen og give skader på nerveceller. Hvis det her kan ske hos voksne, hvad så med børn, der under graviditeten udsættes for det her? De vil måske kunne få varige påvirkninger af hjernen, som giver lavere intelligens, siger Philippe Grandjean til P1 Dokumentar.
Øget risiko for abort
Flere eksperter, der har set nærmere på sprøjtningerne i Colombia, finder ganske hårrejsende symptomer. Blandt andet Daniel Mejia, der er leder af Institut For Narkostudier på Det Økonomiske Fakultet på Colombias mest prestigefulde universitet Los Andes i Bogota.
Han har indsamlet detaljeret information fra statens egne databaser om lægebesøg over hele Colombia og har sammenlignet de lidelser, folk kommer til lægen med, med tid og sted for sprøjtningerne.
- Eksponeringen for glyphosat forhøjer ganske tydeligt sandsynligheden for, at folk går til sundhedssystemet med hudsygdomme, irritation af huden, brændemærker og andre påvirkninger af huden. Vi ser også, at risikoen for aborter øges i de områder der sprøjtes, siger Daniel Mejia til P1 Dokumentar.
Myndigheder: Der er ikke beviser nok
Men den forskning der findes i dag, er ikke nok til at overbevise den colombianske regering om, at sprøjteprogrammet, der siden 2001 hvert år har sprøjtet i gennemsnit 128.000 hektar kokamarker, er farligt for de mennesker, der bor i de sprøjtede områder.
Coronel Tunjano er leder af det colombianske narkopolitis sprøjteenhed og ansvarlig for at udføre sprøjtningerne i Colombia. Han er aldeles overbevist om, at de sundhedsmæssige konsekvenser, som de indianske folk klager over, ikke har noget med sprøjtekampagnen at gøre.
- Så længe der ikke findes et studie, der siger det modsatte, så holder jeg fast i, at sprøjteprogrammet, som det udføres i Colombia, ikke påvirker det menneskelige helbred, siger Coronel Tunjano til P1 Dokumentar.
Og indtil videre fortsætter den colombianske regering med sprøjtekampagnen på trods af opråbene fra de indianske folk.