Naboer til Carlsbergs bryggeri i Nepal: En landsby plettet af sod

- Røgen er sort, lige så sort som osen fra de gamle trehjulede Tempo-busser inde i Kathmandu, siger Sagar Kadariya og griner.

- Og den stinker.

Sagar Kadariya er 33 år, og han bor sammen med sin kone og to børn på den anden side af muren, der omkranser Carlsbergs bryggeri i Nepal.

Han sammenligner røgen, der kommer op fra bryggeriets skorstene, med små offentlige køretøjer, der plejede at forurene hovedstaden, der ligger cirka 160 km fra landsbyen.

På bananbladene foran hans hus ligger et lag af sort støv.

Der gør der også på andre afgrøder, som familien dyrker, og i høet.

- Der er sod overalt, på blomkålen og i græsset, vi giver til køerne, siger han og fortæller, at han er bekymret for, hvilken effekt det har på deres helbred.

Kadariyas mindste søn er genert. Han nærmer sig tøvende, før han peger mod et højt mangotræ.

Han vil have, at vi skal se, hvor mørkt træets stamme og blade er.

Kadariya fortæller, at røgen svier i øjnene, når produktionen er på sit højeste.

- Nogle gange får vi soden i øjnene, det svier og brænder. Jeg har været nødt til at tage mine sønner med til øjenhospitalet, siger han.

Misfarvet vasketøj og lungevæv

P1 Orientering har sammen med det undersøgende medie Danwatch undersøgt mulige forureningsforhold omkring Carlsbergs bryggeri i Nepal.

Blandt andet om den voldsomme forurening i floden lige ud for Carlsberg-bryggeriet.

Da Danwatch i december besøgte Pitaunji - en landsby i det vestlige Nepal, der huser Carlsbergs bryggeri i landet - lå et sort lag af sod på bananblade, blomkålshoveder og majs- og kartoffelplanter, der dyrkes af familierne, som lever omkring bryggeriet.

De lokale giver skylden til biomasseanlægget, der driver Gorkha Brewery, Carlsbergs bryggeri i Nepal.

Soden gør det også vanskeligt at tørre tøj, fortæller to kvinder, der kommer ud fra et hus, og foreslår at lave en underskriftsindsamling som et opråb til den lokale borgmester, så han kan løse problemet.

- Der kommer tyk sort røg fra skorstenene, der er aske overalt. Vi kan ikke engang hænge hvidt vasketøj op udenfor, fortæller de.

Jane Frølund Thomsen, der er ledende overlæge ved Bispebjerg Hospital og forsker i arbejdsmiljø i u-lande, har set det materiale, Danwatvch har indsamlet i Nepal.

- Ud fra den dokumentation, der foreligger, og ud fra informationen om, at det er risskaller der afbrændes, er der uden tvivl en sodpartikel-forurening fra bryggeriet, siger hun

- Det er særligt de små sod-partikler, der udgør et problem. De går i lungevævet og kan give store problemer for folk, der fra før har luftvejssygdomme som astma og bronkitis. Derudover kan denne forurening på sigt give en overrisiko for lunge- og muligvis blærekræft, og for hjerte- og karsygdomme, siger hun.

Frølund Thomsen understreger, at hun ikke kan anslå partikelkoncentrationen alene ud fra de fotos, som Danwatch har forelagt hende og andre eksperter.

- Men altså, sådan skal røgen jo ikke se ud. Når røgen er så mørk, så er det et udtryk for, at der er forurening af røgen på den ene eller den anden måde. Ud fra almindelige standarder så forurener den virksomhed mere, end den bør, siger hun.

Den vurdering deler Erik Jørs, der er lektor i arbejds- og miljømedicin ved Syddansk Universitet og har lavet en række studier af miljøforurening i udviklingslande.

Han vurderer ud fra Danwatch's dokumentation, at bryggeriet bidrager til luftforurening for mennesker, der allerede er hårdt eksponeret for sygdomme.

- Det er vigtigt at understrege, at luftforurening er en kompleks sag, fordi der er mange kilder både til forureningen og de sygdomme, som den kan forårsage. Men billederne indikerer klart, at der er et problem med luftforurening fra bryggeriet, ellers ville der ikke være den sod på planterne, og røgen ville ikke være så sort, siger han.

- Og den type forurening giver risiko for både luftvejsproblemer som astma, KOL og bronkitis, og på længere sigt også øget risiko for lungekræft og hjerte-kar-sygdomme. Det kan imidlertid tage flere tiår, før vi ser effekterne af forureningen, siger han.

Carlsberg vil kigge nærmere på sagen

Carlsberg Groups pressechef, Kasper Elbjørn, siger til P1 Orientering:

- Det skal der selvfølgelig tages hånd om - hvis det er korrekt.

Problemet kan have at gøre med vedligeholdelse af Carlsbergs biomasseanlæg, der laver strøm til bryggeriet.

Carlsberg Groups pressechef, Kasper Elbjørn, forklarer om bryggeriets biomasseanlæg:

- Sort røg kan blive dannet på grund af manglende vedligeholdelse af filter, eller forstoppede rør. Men vi vedligeholder løbende og gør alt for at forhindre det. Det bør kun forekomme i en kort periode.

Det er en del af Carlsbergs strategi at anvende biomasse i stedet for kul, forklarer Kasper Elbjørn.

- Vi søger altid at anvende den mest miljøvenlige energiform, og det er i Nepal biomasse, mener vi. Vi har et mål om at udfase kul helt inden 2022, og vi har sidste år stoppet kulproduktion på ni bryggerier.

Carlsberg oplyser, at de selv har taget luftmålinger fra bryggeriet i sommeren 2017, der viser, at partikelkoncentrationerne er indenfor nepalesiske grænseværdier.

Det gør imidlertid ikke sodforueningen i landsbyen mindre alvorlig, siger Erik Jørs.

- Selv om også trafikforurening, madlavning over bål og tobaksrygning er typiske kilder til luftforurening i et land som Nepal, skal en bryggeriproduktion som den her jo ikke bidrage til, at sygdomsrisikoen øges yderligere. Det er ikke acceptabelt, hvis Carlsberg forurener så meget, og man skal jo ikke risikere at bidrage til at påføre andre lidelse, heller ikke selv om de er udsat for mange andre sygdomsrisici, siger han.

Carlsberg er dog rede til at tage kontakt til de lokale, siger Kasper Elbjørn:

- Vi skal gøres os klart, hvor kommer det her sod fra, og så skal vi måske initiere en god dialog, der viser, at vi tager det her alvorligt.