En sommerdag i 2016 lød det sådan her, da en pensioneret general og stor støtte af den daværende præsidentkandidat, Donald Trump, gik på scenen i Cleveland i delstaten Ohio:
- Vi har ikke brug for en præsident, der tror, at hun er hævet over loven, sagde Michael Flynn dengang og henviste til Trumps modkandidat Hillary Clinton.
I dag - fire år senere - er det ikke længere Clinton, der er i fokus, men Flynn selv, der kæmper med loven.
En rekord-kort karriere som Trumps nationale sikkerhedsrådgiver og nogle samtaler med den daværende russiske ambassadør i USA har nemlig fået et langt juridisk efterspil for general Flynn. I centrum er Flynn selv, den efterhånden velkendte Ruslands-undersøgelse, og det amerikanske justitsministerium.
Efter Justitsministeriet i forrige uge anmodede om helt at droppe sagen mod Flynn, har dommeren i sagen nu besluttet, at den skal ses igennem af en udefrakommende part:
Den pensionerede dommer og tidligere anklager, John Gleeson, der blandt andet har sendt en højtstående mafialeder fra New York bag tremmer.
Men hvad er det nu lige sagen mod Michael Flynn overhovedet handler om - og hvorfor er den igen kommet på den amerikanske dagsorden? Det får du et overblik over her.
Hvad er det nu lige, Michael Flynn er anklaget for?
Den forhenværende general Michael Flynn blev en af Donald Trumps store støtter under præsidentvalgkampen i 2016. Han rådgav præsidenten om udenrigspolitik og blev i 2017 indsat som Trumps nationale sikkerhedsrådgiver.
Men i januar - få dage efter han blev taget i ed på posten - blev han interviewet af agenter fra forbundspolitiet FBI, der var i gang med et efterforske Ruslands mulige indblanding i valgkampen.
De var interesseret i at vide mere om samtaler, Flynn havde haft med den russiske ambassadør Sergej Kisljak.
Samtalerne fandt sted, inden Flynn formelt blev indsat som sikkerhedsrådgiver, og altså mens den tidligere amerikanske regering stadig sad ved magten. Ifølge anklageskriftet anmodede Flynn russerne om ikke at reagere på de sanktioner, Obama-regeringen netop havde indført.
Men det undlod han blandt andet at oplyse vicepræsident, Mike Pence, om. Det var blandt andet det, Donald Trump, gav som begrundelse for, at Flynn efter mindre end en måned som rådgiver, blev fyret.
Og det er her, hele historien egentlig begynder. For det, Michael Flynn senere erklærede sig skyldig i at have gjort, var at have løjet overfor FBI-agenterne i netop det interview.
Sådan har han i hvert fald sagt tidligere. Men det nægter han nu - og herfra bliver det rodet.
Hvorfor nægter Flynn nu at have løjet?
I december 2017 erklærer Michael Flynn at have løjet for FBI-agenterne tidligere på året. Det gør han som en del af en samarbejdsaftale, han laver med anklagerne, der leder den såkaldte Ruslandsundersøgelse.
Strafudmålingen trækker i langdrag, og undervejs når Michael Flynn tre gange foran to forskellige dommere at erklære sig skyldig i at have løjet overfor FBI.
Men efter sidste år at have skiftet forsvarsadvokat ændrer Flynn holdning og har siden forsøgt at få trukket sin tilståelse om at have løjet overfor FBI-agenterne tilbage.
Nu lyder hans forklaring, at han er blevet presset til at indgå en samarbejdsaftale og derfor også til at lyve blandt andet om sin samtale med den russiske ambassadør.
For nyligt er der derudover blevet offentliggjort notater fra FBI, der ifølge Flynns forsvarer for alvor sår tvivl om hele grundlaget for FBI's efterforskning og dermed også for grundlaget for interviewet af Michael Flynn.
Både kritikere af Ruslands-undersøgelsen og forsvaret peger på, at notaterne er bevis for, at hele undersøgelsen var politisk motiveret - og afhøringen af Flynn og dermed sagen mod ham ligeså.
Hvorfor er den sagen usædvanlig?
Pludselig at trække en tilståelse om at have løjet tilbage er ikke så mærkeligt, som det måske kan lyde.
Sådan siger i hvert fald Devlin Barrett, der dækker sikkerhedspolitik for avisen Washington Post, i en podcast.
- Det er ikke så usædvanligt for en tiltalt at forsøge at trække sin tilståelse tilbage, siger han og forsætter:
- Ofte sker det, hvis noget går galt med den aftale, den tiltalte har indgået. Måske kan agenterne blive i tvivl om, de får alt at vide fra den tiltalte, eller hvis personens viden ikke viser sig brugbart. Så står den tiltalte måske til mere fængselstid end ellers forventet.
Han forklarer dog, at det usædvanlige i denne her sag er, at det er anklagemyndigheden selv, der vil trække tilståelsen tilbage.
- Det er ikke et uhørt argument for en forsvarsadvokat at påpege, at efterforskningen har været fejlbehæftet, men det er utroligt usædvanligt, at det er Justitsministeriets argument, siger han.
Justitsministeriets beslutning om at forsøge at få droppet sagen om Flynn er også blevet kritiseret af adskillige tidligere ansatte, der i en fælles erklæring udtrykker bekymring om ministeriets uafhængighed.
Donald Trump, har flere gange udtalt, at han betragter sagen mod Flynn som urimelig:
Barrett pointerer, at med ønsket om at trække sin tilståelse tilbage, bliver der nu åbnet for, at Flynn dermed har begået mened, idet han i retten har tilstået at have løjet for FBI.
- Det er egentlig et simpelt spørgsmål; hvornår har han undladt at fortælle sandheden? Da han tilstod, eller da han talte med FBI, det må jo være enten i det ene eller det andet tilfælde, siger Devlin Barrett.
Hvad sker der så nu?
Det er ikke alene op til det amerikanske justitsministerium at bestemme, om sagen mod Michael Flynn nu helt skal droppes.
Dommeren, som hidtil har stået for sagen, Emmett Sullivan, har besluttet, at der skal høres argumenter mod det og har derfor indkaldt en jurist udefra: Den 66-årige tidligere dommer John Gleeson.
Det er ikke hvem som helst, som nu skal agere en slags anklagemyndighed, forklarer Devlin Barrett.
- Han er en slags legende. Som ung anklager satte han John Gotti bag tremmer. Gotti var en mafiaboss med mange liv på samvittigheden, men blev anset for at være urørlig. Han blev kendt som Teflon-Don, fortæller Washington Post-journalisten.
Han pointerer samtidig, at Gleeson er kendt som udtalt kritiker af den juridiske praksis, hvor man forhandler samarbejdsaftaler på plads med tiltalte ved at true dem med lange fængselsstraffe for at få dem til at tilstå.
- Flynns argument har netop været, at det var forkert, at han blev presset af systemet til indgå en aftale og tilstå, så i den sammenhæng er Gleeson et interessant valg, siger Devlin Barrett.
Det bliver nu blandt andet op til John Gleeson at vurdere, om hvorvidt Michael Flynn kan have begået mened, og hvad der videre skal ske med sagen.