Da det sidste amerikanske fly sent i aftes dansk tid forlod Afghanistan efter 20 års vestlig tilstedeværelse, var det for mange afghanere også drømmen og forventningen om et bedre liv, der forsvandt. I dag sidder afghanerne tilbage under talibanernes regime.
Tre af de afghanere er Bibi, Rashid og Farooq, som alle har et ønske om at komme ud af landet. Det er dog en mission, som endnu ikke er lykkedes for nogen af dem, og de er bange for, hvad den kommende tid vil bringe, nu hvor alle vestlige styrker har forladt landet.
For selvom Taliban har lovet, at de vil gøre tingene anderledes denne gang, og blandt andet give kvinder flere rettigheder, så frygter de alle for deres fremtid.
Bibi: Taliban har knust min datters drøm
34-årige Bibi bor i en større by i det sydlige Afghanistan. Hun er menneskerettighedsaktivist og har arbejdet for afghanske og internationale nødhjælpsorganisationer. Selvom det sætter hende i en udsat position, er det især datterens fremtid, som bekymrer hende.
- Min datter har en drøm om at blive læge og hjælpe sit folk og sit land, som er i nød. Men på grund af Taliban føler hun nu, at drømmen må forblive en drøm, da Taliban er imod kvinders uddannelse.
- Hun er en lille pige, men hun forstår vigtigheden af uddannelse, og derfor græder hun og er bange for, hvad der vil ske, fortæller Bibi.
Da Taliban havde magten i Afghanistan for 20 år siden, var Bibi selv en ung pige. Hun husker, hvordan Taliban behandlede kvinder og begrænsede afghanernes frihed, og nu frygter hun, at hendes datter skal opleve det samme.
- Taliban slog kvinder med kæppe, slog dem i hovedet og skubbede dem som dyr. Nu er situationen som for 20 år siden. Jeg frygter, at livet bliver som et fængsel, hvor man ikke har ret til uddannelse, ingen basale rettigheder i livet, ingen adgang til sundhedsfaciliteter og ingen frihed.
- Det er det mest uforståelige, jeg nogensinde har oplevet, fortæller hun.
Rashid: Jeg har brændt alle mine dokumenter
I Kabul frygter den unge mand Rashid, at Taliban vil hævne sig på ham. Han har kæmpet for at fremme demokrati og menneskerettigheder i Afghanistan og har arbejdet som journalist, og derfor er han bange for, om Taliban nu ser ham som en fjende.
- Siden Taliban overtog Kabul for mere end to uger siden, har jeg været stresset og bekymret for min fremtid.
- I juli deltog jeg i to protester, hvor jeg støttede de afghanske sikkerhedsstyrker. Derudover er jeg bekymret for min 10 år lange involvering i menneskerettigheder, demokrati og kvinderettigheder, fortæller han.
Rashid har derfor brændt alle sine dokumenter fra sit arbejde som aktivist og journalist. Han er overbevist om, at Taliban ikke vil lade ham og andre journalister eller folk, som har hjulpet den tidligere regering og de internationale allierede, arbejde under deres regime. I værste fald frygter han, at Taliban kan finde på at dræbe ham.
- Min situation er yderst kritisk, hvis de nu finder mig. Jeg er bange for, at de dræber mig.
Og uanset hvad, så er situationen i Afghanistan meget dårlig lige nu, fortæller Rashid, der beretter om spærrede veje, en lukket offentlig administration og en generel mangel på sikkerhed.
- Vi frygter for vores sikkerhed, for fremtiden og for vores børn og familiemedlemmer. Måske bliver vi dræbt af dem, og selv hvis vi overlever, vil vi stå i en forværret situation, siger han.
Farooq: Folk er triste og har ikke noget håb
Farooq er en anden ung mand i Kabul, der også oplever et forandret land og en befolkning, der har mistet troen på fremtiden.
- Kabul var sprudlende, men nu snakker alle om at forlade landet. Folk er triste og har ikke noget håb, fortæller han.
Farooq beskriver Kabul, som 'et mareridt,' og fortæller at både paskontorerne og bankerne har lukket, og at der ikke længere er flere penge i bankautomaterne.
Selv prøver han ihærdigt at komme ud af landet. Han har arbejdet som journalist og aktivist med fokus på menneskerettigheder i sin egen NGO, og nu sidder han på sit kontor, hvor har han adgang til en computer, som han kan bruge til at finde et sted, han kan immigrere til.
De øvrige medarbejdere har han bedt om at blive væk, så Taliban ikke fatter mistanke om, at der foregår noget i bygningen. Farooq er bekymret for, om Taliban vil rensage kontoret og kigge dokumenter igennem, der viser, at han har samarbejdet med vestlige NGO'er og aktivister.
- Jeg sidder på mit kontor alene og jeg håber, at jeg kan finde et sted, hvor jeg kan immigrere til. Jeg håber, at jeg finder en løsning på at komme ud af landet, fortæller han.
For Farooq er der ikke længere noget, som holder ham i Afghanistan, for han kan ikke se, hvordan han skal kunne få en fremtid der
- Vi har mistet vores regering, vores nationalsang, vores hær, vores sikkerhedsstyrker, vores præsident og vores håb. Hvis nogen mister alt det, tror du så, de har en fremtid? Nej, det har de ikke. Men det er sket, og nu vil vi gerne forlade landet hurtigst muligt, siger han.
Rashid og Farooq er er opdigtede navne. DR kender deres identitet, men har givet dem et andet navn af hensyn til deres sikkerhed.
Hør mere om historien i Verden ifølge Gram.