I dag tages der for alvor hul på den første af de i alt fire strafferetsager mod den tidligere amerikanske præsident Donald Trump.
Både anklager og forsvar vil i dag fremføre deres indledende bemærkninger i retssagen, der indebærer tys-tys-penge, ulovlig bogføring samt den tidligere pornostjerne Stormy Daniels, og som måske kan gå hen og blive udslagsgivende for det snarlige præsidentvalg.
Officielt startede retssagen faktisk i mandags, hvor man begyndte at sammensætte den jury, der den kommende tid holder Donald Trumps skæbne og forhåbninger om genvalg i deres hænder.
Men hvordan i alverden bærer man sig i første omgang ad med at finde 12 personer, der med hånden på hjertet kan sige, at de ikke har nogen mærkbar holdning, hverken for eller imod, til Donald Trump?
En mand, der uden fare for at træde nogen over tæerne må være blandt de personer i amerikansk historie, som deler vandene allermest.
Det lyder ikke som nogen let opgave. Og det har det helt bestemt heller ikke været, fortæller Ruben Toft Sindahl, der er juridisk analytiker hos netmediet Kongressen.com.
- Det har været helt utroligt svært at sammensætte en jury i den her sag, i forhold til hvordan det normalt går til. Alle kender Trump, alle kender til sagerne, og alle har en holdning til ham.
- Dertil kommer, at langt de fleste jo enten har valgt at stemme på ham eller har valgt at lade være, forklarer han.
Flere hundrede personer har været indkaldt, er blevet krydsforhørt om deres eventuelle holdninger til den tidligere præsident, har fået deres sociale medier og offentlige udtalelser endevendt, og langt de fleste er altså efterfølgende blevet siet fra.
Mange har inden da sågar selv erklæret, at de på ingen måde ville kunne være upartiske i retssagen, ligesom forsvaret har forsøgt at få afvist mange af de potentielle jurymedlemmer.
- Det har virkelig holdt hårdt. Trump har prøvet at få mange af dem afvist og fjernet. Der var én, der under corona havde delt en protestvideo til fordel for sundhedspersonalets rettigheder under pandemien. Det var nok til, at Trump ville have personen fjernet, fortæller Ruben Toft Sindahl.
12 newyorkere skal dømme Trump
Men efter flere intense retsdage og altså mindst lige så mange indvendinger fra Donald Trump og hans forsvar står man ikke desto mindre tilbage med den jury, der tilsammen skal sikre den tidligere præsident en fair rettergang.
Det er selvsagt småt med informationer om jurymedlemmerne, da de ikke skal kunne hverken afskrækkes eller bestikkes til at dømme efter andet end egen overbevisning.
Retssagen foregår på Manhattan i New York, og juryen består da derfor også af et udsnit af 12 forskellige newyorkere. Heraf er syv mænd, og fem er kvinder.
En række amerikanske medier har bragt lidt mere uddybende beskrivelser af jurymedlemmerne, som retten har tilladt for at sikre en form for gennemsigtighed i udvælgelsen.
På den baggrund kommer her i bedste "Dagens Mand"-stil (eller kvinde) et overblik over medlemmerne af juryen og deres forskellige baggrunde.
Selvom jurymedlemmerne har vidt forskellige jobs og interesser og skal repræsentere et bredt udsnit af newyorkerne, så tilhører de set over en bred kam en del af befolkningen, som i udgangspunktet ikke er i Trumps favør.
- Umiddelbart ligner det jo lidt, at det her ikke er til Trumps fordel. Der er mange med længere uddannelser, der er flere advokater, og folk læser generelt New York Times, vurderer Ruben Toft Sindahl.
Altså, en avis som Donald Trump selv ynder at kalde ting som "the failing New York Times" og ad flere omgange har fremhævet som et eksempel på et "fake news media".
- Men man kan sige, at der kun skal én person til at sikre, at han ikke bliver dømt. Juryen skal enstemmigt være enige.
Kan få stor betydning for valget
Som amerikansk præsident må man affinde sig med konstant at blive dømt af vælgerne, men Donald Trump er alligevel den første af sin slags, der ser ind i at kunne blive dømt ved en retssag.
Det er som tidligere nævnt ikke den eneste strafferetssag mod Donald Trump, og ser man på de øvrige sager, der blandt andet tæller en føderal sag for forsøg på at omgøre valgresultatet i 2020 og en anden om at have taget hemmelighedsstemplede dokumenter med sig fra Det Hvide Hus, så kan denne sag til sammenligning komme til at ligne en bagatel.
Det betyder dog langt fra, at der ikke er rigtigt meget på spil, forklarer den juridiske analytiker Ruben Toft Sindahl.
Donald Trump og hans advokater har nemlig gjort alt i deres magt for at forsinke alle sagerne indtil efter præsidentvalget i november, og derfor er denne retssag i kraft af dens timing enormt vigtig.
- Det her er nok den eneste af retssagerne, som kommer igang inden valget. Derfor tror jeg også, at den får rigtig, rigtig stor betydning, fordi der falder dom, inden den amerikanske befolkning skal til stemmeurnerne.
- Det er en stor sag, som jeg tror, man vil komme til at tale om i mange år fremover, fordi det også er en, der på den måde måske kan afgøre valget, forklarer Ruben Toft Sindahl.