Modstandere udfordrer den fri abort og går hele vejen: Satser på sag ved USA's Højesteret

Alabama er den seneste stat, som udfordrer en skelsættende dom fra 1973.

Abortmodstandere demonstrerer foran USA's højesteret i Washington D.C. i januar. (Foto: © Saul LOEB, Scanpix)

Siden 1973 har kvinder i USA har ret til abort.

I en sag, der kaldes Roe v. Wade, afgjorde USA's højesteret dengang, at en kvindes ret til at afbryde en graviditet var omfattet af forfatningen.

Dommen er en af de mest skelsættende nogensinde i USA, hvor få ting splitter befolkningen som netop spørgsmålet om abort.

Og nu raser debatten igen: Hele 16 stater i USA har alene i år indført strengere regler for abort. Senest har senatet i Alabama besluttet at forbyde stort set alle aborter - også i sager om voldtægt og incest.

- Der er en bølge af kristne, konservative vælgere og republikanske politikere, som især i sydstaterne og midtvesten ser abort som noget, der skal forbydes, fortæller USA-korrespondent i DR Nyheder Steffen Kretz:

- De forsøger at gøre abort forbudt for at få en sag for den amerikanske højesteret.

Målet er højesteret

Delstatspolitikerne ved nemlig godt, at deres abortstramninger formentlig vil blive underkendt ved domstolene.

Men det er helt efter planen, for så kan man appellere hele vejen til USA's højesteret og på den måde udfordre Roe v. Wade - og i sidste ende måske helt få omstødt dommen.

Se på kortet, hvor retten til abort bliver udfordret:

Konservativ højesteret

De amerikanske abortmodstandere har genfundet kampgejsten, efter præsident Donald Trump har fået udnævnt to konservative dommere til USA's højesteret. Dermed har højesteretten den mest konservative sammensætning i årtier.

- Så nu håber abortmodstanderne, at de endelig kan få omstødt den kendelse, der gør retten til abort grundlovssikret, siger Steffen Kretz.

Samtidig har det betydning, at de medicinske muligheder for at holde et foster i live har rykket sig markant siden 1973.

- Jo længere vi er fremme medicinsk, desto større bliver presset også, siger Lars Thorup Larsen, fra Institut for statskundskab på Aarhus Universitet, hvor han har fokus på det amerikanske sundhedssystem.

Han siger, at de frister, man gav kvinder, der ønsker at få foretaget en abort, ikke virkede så vidtgående, som de bliver opfattet af mange i dag, hvor man allerede kan opfange hjertebanken fra et foster, der kun er seks uger gammelt.

- Med den konservativt sammensatte højesteret er der mulighed for, at de lange tidsfrister nu kan stå for skud. Det er det, man forsøger på med de her lovgivninger, siger Lars Thorup Larsen.

De ni dommere i USA's højesteret. På bageste række ses de to dommere, Donald Trump har fået udnævnt: Neil Gorsuch (yderst til venstre) og , Brett Kavanaugh (yderst til højre). (Foto: © JIM YOUNG, Scanpix)

Fik Trump valgt

Eksperten minder om, at abortmodstanden stikker dybt i USA.

- Man skal huske på, at i USA er der også store dele af befolkningen, der er imod fri abort, og sådan har det været i årtier, siger Lars Thorup Larsen.

Han mener ligefrem, at abortspørgsmålet har vejet så tungt, at det har fået vælgere til at stemme på en præsidentkandidat, de ikke rigtig brød sig om.

- Det var formentlig en af grundene til, at nogle af de såkaldt "pænere" republikanere holdt sig for næsen og støttede Trump, fordi de vidste, at det her kunne blive en af de beslutninger, der kan ende ved højesteretten.

Roe v. Wade

  • Højesteretsdommen i sagen Roe v. Wade fra 1973 har fået navn efter en kvinde, der gik under pseudonymet Jane Roe.

  • Hun lagde i 1969 sag an mod staten Texas' abortlovgivning efter en påstået voldtægt. Justitsministeren, der dengang førte sagen for Texas, hed Henry Wade.

  • Kvinden, der i virkeligheden hed Norma McCorvey, tabte sagen og var tvunget til at føde barnet. Hun gik dog videre med sagen til USA's højesteret, som med stemmerne 7 mod 2 afgjorde, at retten til abort var sikret under friheden til et personligt valg i familiespørgsmål i den 14. tilføjelse til den amerikanske forfatning.

  • I de efterfølgende årtier har højesteret opretholdt Roe v. Wade, men retten har løbende truffet afgørelser, der samlet set har begrænset adgang til abort i USA siden den skelsættende dom i 1973.

Tilhængere i sexstrejke

Steffen Kretz påpeger, at kampen om retten til abort ikke er en ensidig affære.

- Der er en lige så kraftig modstrøm i andre stater, som er ledet af demokratiske politikere. Her arbejder demokraterne på at få sikret retten til abort - uanset hvad højesteret kommer frem til, siger han.

Og amerikanske kendisser har meldt sig i kampen for retten til abort.

For få dage siden gik skuespiller og aktivist Alyssa Milano, som er kendt fra #MeToo-kampagnen, sammen med en række Hollywood-skuespillere og producenter til angreb på en abortlovgivning, der netop er blevet vedtaget i staten Georgia.

Når den nye lovgivning efter planen træder i kraft til januar, vil grænsen for lovlig abort nedsættes fra 20 til seks uger.

- Indtil kvinder får juridisk kontrol over deres egen krop, kan vi ikke risikere en graviditet, skrev Alyssa Milano på Twitter efterfulgt af en opfordring til kvinder om at droppe sex.