Det var til bulder og brag, da borgere i Ukraines hovedstad, Kyiv, i dag slog øjnene op.
For tidligt om morgenen omkring klokken seks begyndte luftsirenerne at lyde. Rusland havde igangsat et storstilet angreb, og eksplosioner kunne høres i byen.
Flere borgere måtte søge ned til metrostationerne under jorden, mens dele af byen også var uden vand og el i en periode.
Det var med andre ord en voldsom morgen i millionbyen. Det fortæller DR's reporter i Kyiv, Brita Kvist.
- Det er et omfattende angreb, både i mængden af droner og missiler. Der er stadig alarmer, og indimellem går den et niveau op, og så står der "forhøjet alarm i dit område" på den app, mange følger på telefonen, siger hun.
Det var dog ikke kun hovedstaden, der blev udsat for russisk aggression. Over halvdelen af Ukraines regioner - 15 ud af 27 - har været ramt af russiske angreb mandag morgen, der blandt andet bestod af droner og supersoniske missiler.
Det siger Ukraines premierminister, Denys Shmyhal.
- I dag blev 15 regioner påvirket af et omfattende russisk angreb. Fjenden brugte forskellige typer af våben: droner, krydsermissiler og Kinzjal-missiler (supersoniske missiler, red.).
- Der er sårede og døde, skriver premierministeren på beskedtjenesten Telegram.
Gik målrettet efter energiinfrastruktur
I alt er mindst tre mennesker omkommet i de omfattende angreb, oplyser myndighederne i regionerne ifølge Reuters.
I den nordvestlige by Lutsk er en beboelsesejendom blevet beskadiget, og en person er omkommet. Det oplyser byens borgmester, Іhor Polisjtjuk, ifølge det ukrainske netmedie The Kyiv Independent.
Derudover er energianlæg i mindst tre regioner blevet ramt, og det ukrainske luftvåben har oplyst, at 11 russiske bombefly var i luften.
Ruslands militær oplyser, at de brugte højpræcisionsvåben til målrettet at gå efter energiinfrastrukturen i Ukraine.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har udtalt, at angrebene har forårsaget stor skade på energisektoren.
Skaderne sætter tanker i gang hos Jurij Bojko, som er repræsentant for det største ukrainske energiselskab, Ukrenergo.
Han vil se på, hvordan Ukraine bedre kan beskytte deres energiinfrastruktur. Det siger han til DR Nyheder.
- Efter i dag skal vi gennemgå vores strategi. Og når vi har fået alle informationer om angrebet, ændrer vi vores planer for at forberede os til næste vinter.
- Men jeg kender ikke det fulde billede af angrebet. Jeg kender til mange skader, men jeg ved ikke, hvor meget tid vi skal bruge på at lave dem, siger han.
Spørger igen om tilladelse
Ukraine har flere gange efterspurgt de vestlige allierede om tilladelse til at bruge langdistancemissiler.
Det hører vi nu igen fra præsidentens stabschef efter angrebene her til morgen.
- En sådan beslutning vil fremskynde afslutningen på den russiske terror, skriver Andrij Jermak på Telegram.
Det ville nemlig være langt mere skadende på Rusland, hvis ukrainerne kunne få lov til at bruge de missiler. Det siger Brita Kvist, DR's reporter i Kyiv.
- Ukraine ønsker at ramme for eksempel militære lufthavne med missiler, fordi det vil være langt mere effektivt, end når Ukraine rammer de samme mål med droner.
- I forbindelse med angrebet er der optagelser på sociale medier af, at Engels-luftbasen i det sydlige Rusland, hvor en del af angrebene udgik fra, blev ramt med droner. Men det er ikke noget, der har forhindret angrebene, siger hun.