Er militær indgriben eller mere åbenhed og dialog den bedste måde at få Nordkoreas leder Kim Jong-un til at drosle ned for krigsretorikken?
Det bliver det centrale spørgsmål, når Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, torsdag aften amerikansk tid for første gang skal mødes med USA's præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus. Og det kan vise sig svært for de to at nå til enighed.
Den social-liberale Moon Jae-in blev valgt som Sydkoreas præsident 9. maj. Og han er den første sydkoreanske præsident i næsten ti år, der kommer til Washington med en anden mening end USA’s siddende præsident om, hvordan man skal forholde sig til Nordkorea.
Højspændt situation på den koreanske halvø
Mødet mellem de to præsidenter finder sted, mens spændingerne på og omkring den koreanske halvø er på sit højeste i flere år, efter Nordkorea har gennemført en lang række mere eller mindre succesfulde prøveaffyringer af mellem- og langdistancemissiler.
Hele ti er det indtil videre blevet til alene i år, og så sent som i sidste uge testede nordkoreanerne en motor til et langtrækkende missil. Desuden har satellitbilleder af nordkoreanske prøvesprængningsområder vist aktivitet, der kunne tyde på, at landet er ved at forberede dets sjette atomprøvesprængning.
Den nordkoreanske leder Kim Jong-un har flere gange truet med atomkrig, og frygten fra amerikansk side er, at Nordkorea vil lykkes med at udvikle et langdistancemissil, der vil være i stand til at nå enten amerikanske baser i Stillehavet eller endda USA's vestkyst.
De to statsledere er ikke overraskende enige om, at der må gøres noget for at bremse truslen fra Nordkorea, men de er ikke enige om hvordan.
Hård linje fra Donald Trump
Donald Trump har i kølvandet på flere af de nordkoreanske missilaffyringer opfordret til strengere sanktioner mod det i forvejen isolerede land. Og i modsætning til sin forgænger Barack Obama har Trumps administration flere gange antydet, at USA er parat til at gribe ind militært overfor nordkoreanerne.
I april meddelte vicepræsident Mike Pence under et besøg ved grænsen mellem Nord- og Sydkorea, at USA ikke længere vil benytte sig af den strategi om "strategisk tålmodighed" med Nordkoreanerne, som Barack Obama svor til.
Og Donald Trump selv har gentagne gange udtalt, at USA er klar til at handle på egen hånd overfor Nordkorea, hvis ikke Kina – Nordkoreas tætteste samarbejdspartner – er villig til at hjælpe med at lægge pres på nordkoreanerne.
Vicepræsident Mike Pence besøger grænsen til Nordkorea:
Udelukker ikke militær indgriben
Tilbage i april ville Trump i et interview med TV-stationen Fox News ikke udelukke, at militær indgriben kunne blive en konsekvens, hvis Nordkorea fortsætter sit atomvåbenprogram.
Få dage inden sagde han til nyhedsbureauet Reuters, at en "alvorlig konflikt med Nordkorea er en mulighed", og at det er vanskeligt at få løst konflikten på diplomatisk vis. Desuden har Trump sendt flere flådefartøjer til området omkring den koreanske halvø, blandt andet hangarskibene USS Carl Vinson og USS Ronald Reagan.
Mens Donald Trump altså tilsyneladende synes at mene, at den bedste måde at imødegå truslen fra det nordkoreanske atomvåbenprogram er ved konfrontation, er Moon Jae-in af en anden mening.
Moon vil tilbage til "solskinspolitikken"
Moon har været stærkt kritisk overfor den hårde kurs, landets to seneste præsidenter, der begge var konservative, har ført overfor Nordkorea, og som Trump-regeringen ser ud til at være enig i.
Den 64-årige tidligere menneskerettighedsadvokat og søn af nordkoreanske krigsflygtninge mener, at det er på tide at tænke nyt i forhold til naboen mod Nord. Det gør han ud fra et argument om, at de seneste ti års politik med hårde sanktioner og isolation ikke har fået Nordkorea til at drosle ned for sit atomvåbenprogram og prøveaffyringerne af missiler.
Derfor vil Moon Jae-in gerne have Sydkorea til at vende tilbage til den såkaldte "solskinspolitik", som Sydkorea førte over naboen i Nord i årene fra 1998-2008 - nemlig at mere åbenhed, økonomisk samarbejde og forhandlinger med Nordkorea er vejen frem, også selvom Nordkorea rasler med sablerne.
I december sidste år sagde han eksempelvis, at han var villig til at tage til Nordkorea for at forhandle, før han satte sig til bordet med USA's præsident.
I et senere interview med avisen The Washington Post har Moon dog sagt, at han føler sig fejlciteret, og at han ikke vil forhandle med Nordkorea uden først at rådføre sig med amerikanerne. Men præsidenten sagde også, at han ikke finder det ønskværdigt, at Sydkorea sætter sig tilbage, mens USA og Kina bestemmer linjen overfor Nordkorea.
Han vil eksempelvis også genåbne den særlige, fælles industrizone Kaesong i Nordkorea, som blev lukket i 2016 af Sydkoreas daværende præsident Park Guyen-he. Kaesong blev åbnet i 2004 som en del af forsoningspolitikken mellem de to lande, og her arbejdede omkring 40.000 nordkoreanere for sydkoreanske firmaer.
Utilfredshed med missilforsvar
Moon Jae-in har desuden været kritisk overfor opsætningen af et amerikansk missilforsvarssystem, det såkaldte THAAD.
Det var hans forgænger Park Guyen-he, der indgik aftalen med USA om missilforsvaret.
Men efter hun blev fældet af en korruptionsskandale, fremrykkede amerikanerne opstillingen af de første dele af THAAD-systemet. Det mener Moon, var en fejl, fordi det ikke fulgte normale, demokratiske procedurer.
Samtidig mener han heller ikke, at det skal være Sydkorea, der skal betale regningen for missilsystemet på 1 milliard dollar, sådan som Donald Trump ellers vil have det.
Opstillingen af THAAD har desuden været medvirkende til at øge spændingerne i området. Kina har reageret med vrede på opsætningen af missilsystemet, som landet ser som en trussel, fordi de ser det som en svækkelse af deres egne forsvarsmuligheder. Kina har derfor indført en række økonomiske sanktioner overfor Sydkorea.
Sydkoreanerne støtter dialog
Der er altså nok at tage fat på, når Moon Jae-in og Donald Trump mødes i dag.
Og skulle det ikke lykkes for Moon at få Trump på med på ideen om mere åbenhed over for og forhandling med Nordkorea, kan han i det mindste trøste sig med, at han har opbakning hjemmefra til at fortsætte med forsøget på at finde en fredelig løsning.
En meningsmåling fra sidste uge viste nemlig, at otte ud af ti sydkoreanerne støtter Moons ide om mere dialog med det lukkede styre mod Nord.