I et fængsel i Rwanda sidder en dansk statsborger fængslet på sjette år.
Han venter på en afgørelse i en retssag, der får anklager i danske retssale til at blegne. Han er anklaget for folkedrab i Rwanda tilbage i 1994.
Wenceslas Twagirayezu er navnet på den mand, som Danmark tilbage i 2018 udleverede til Rwanda. I Danmark sidder hans gode ven og følger sagen.
- Min første reaktion var, at det ikke kan passe: Han er uskyldig. Min anden reaktion var – fordi jeg har beskæftiget mig så meget med konflikter og konfliktforhold – at man ikke skal skue en hund på hårene, så kan der være noget om det her?, siger Rasmus Hylleberg, der til daglig er kontorchef samt byrådsmedlem for Venstre i Roskilde Kommune.
Op mod 3.000 døde
Ifølge anklageskriftet fra Rwanda har Wenceslas Twagirayezu ved flere gerningssteder medvirket til, at op mod 3.000 mennesker blev dræbt, da etniske hutuer gik amok på landets tutsi-mindretal og slagtede omkring 800.000 mennesker på bare 100 dage.
I seks år har Twagirayezu selv, hans familie og ikke mindst Rasmus Hylleberg, ventet på at få afgjort skyldsspørgsmålet.
- Det her betyder meget for mig, fordi det er en familie, jeg har kendt gennem 20 år. Jeg har set fire børn og en familie blive ramt, og det er jo meget livsændrende for dem, forklarer Rasmus Hylleberg.
Han har kendt Wenceslas Twagirayezu stort set lige siden 2003, to år efter rwanderen ankom til Danmark som flygtning. Hylleberg hjalp Wenceslas med at få sin familie gennem asylsystemet, og med jævnaldrende børn opstod et naturligt venskab.
- Vores datter havde samme alder som et par af Wenceslas’ døtre. Så de blev også gode venner, og derfor mødtes vi ind imellem i familiære sammenhænge. Det var en dejlig familie, der knoklede på for at blive integreret, lære sproget, komme på arbejdsmarkedet, og de fik børnene i skole.
En solstrålehistorie vendt på hovedet
Det lignede en succesfuld integration i det danske samfund. Wenceslas fik dansk statsborgerskab, og den ældste søn nærmede sig en studentereksamen.
Men en dag i maj 2017 blev alt vendt på hovedet. Wenceslas Twagirayezu blev anholdt af dansk politi. Efterlyst via Interpol og med en rwandisk arrestordre i hånden, blev han fængslet.
- I starten tænkte jeg rigtig meget over, om jeg skulle kaste mig ind i noget, hvor jeg ved, at rigtig mange mennesker tænker, at han må være skyldig. Og at jeg er lidt af et fjols at sætte mit navn og rygte på spil, fortæller Rasmus Hylleberg.
- Jeg gik i en periode og tænkte, at det ville være mest bekvemt at blande mig udenom. Men jeg havde det også sådan, at jeg havde en forpligtelse, fordi jeg kender Rwanda, kender Wenceslas og kunne finde nogle ting frem i sagen, som andre ikke havde fundet frem og være med til at belyse den her sag, siger Rasmus Hylleberg.
Kæmpet med skyldsspørgsmålet
Udover at være politiker har Rasmus Hylleberg to gange været udsendt til Rwanda for den danske baptistkirke.
Han har – ligesom dele af det danske baptistsamfund – haft svært ved at erkende omfanget af forbrydelserne under folkemordet. Tidligere har Hylleberg udtalt, at begge parter – både hutuer og tutsier – bar et ansvar.
- Hvis jeg havde det synspunkt i dag, ville jeg virkelig opfatte det som ikke bare uempatisk, men også voldsomt ubegavet. Fordi der siden hen er fremkommet så meget dokumentation, som viser, i hvilken udstrækning folkemordet var planlagt og utroligt grusomt, siger Rasmus Hylleberg.
At han nu blander sig i så følsom en sag, skyldes ifølge Rasmus Hyllested, at det for ham er et spørgsmål om retfærdighed.
- Der er en dansk statsborger, der er udvist. Der er en dansk statsborger, der står til at blive dømt for folkemord. Hvor han efter min opfattelse er uskyldig. Efter min mening burde Wenceslas aldrig være blevet udleveret til Rwanda, siger Rasmus Hylleberg.
Fair rettergang?
Udleveringsanmodningen fra Rwanda var for både by- og landsretten i Danmark. Begge instanser konkluderede, at Wenceslas Twagirayezu kunne udleveres til retsforfølgelse i Rwanda.
Venstrepolitikeren har kastet hundredvis af timer ind på at få sagen stoppet eller ført i Danmark. For ligesom mange eksperter så mener han ikke, at man er sikret en fair rettergang i Rwanda.
- Den her sag viser mig, at vi har behov for at drøfte, hvordan vi på den ene side bakker op om et internationalt retssamfund og får dømt krigsforbrydere, siger Rasmus Hylleberg.
- Og samtidig på den anden side tager hensyn til de rettigheder, du har som dansk statsborger, og i hvilke situationer vi er villige til at udsende danske statsborger til retsforfølgelse i nogle lande, hvor hverken demokrati eller et retssystem er noget, der garanterer, at man kan få en fair rettergang, mener han.
DR har kontaktet de rwandiske myndigheder for at få en kommentar omkring retssikkerheden i landet, men henvendelsen er ikke blevet besvaret.
Hverken Justitsminsteren eller Rigsadvokaten har ønsket at svare på spørgsmål om den konkrete sag, men Rigsadvokaten understreger, at alle betingelser i den danske udleveringslov skal være opfyldt, for at en borger kan udleveres.