De frygtede militante fra Islamisk Stat bør dukke sig, hvis de hører fly bryde luften ved grænsen til Tyrkiet.
Den tyrkiske regering er nemlig begyndt at sende bomber mod Islamisk Stat i Syrien og har desuden givet USA lov til at bruge luftbasen Incirlik som afsæt for angreb mod terrorbevægelsen.
Oberstløjtnant og militæranalytiker ved Institut for Militære Operationer under Forsvarsakademiet Lars Cramer-Larsen vurderer, at der er tale om en 'gamechanger' i kampen mod terrorbevægelsen.
- Det giver på alle leder og kanter den internationale koalitions strategi et løft, da åbningen af baser nord for Syrien øger evnen til at angribe, siger han.
Vil ikke slå Islamisk Stat
Ifølge Lars Cramer-Larsen skal vi dog ikke forvente at se Islamisk Stat knække som en konsekvens af den skærpede kurs:
- En international koalition med USA i spidsen har været engageret mod Islamisk Stat i lang tid nu, og organisationen er stadig i stand til at gennemføre spektakulære angreb og har fortsat en markant kampkraft at trække på.
Aktionen er dog ikke nytteløs, pointerer han:
- Selvfølgelig vil det på sigt kunne svække dem, men på kort sigt betyder det i min bedste vurdering på ingen måde, at Islamisk Stat er slået.
Fjerner fokus fra Assad
Tidligere på ugen blev Suruc i Tyrkiet ramt af et selvmordsbombeangreb, der kostede 32 personer livet. De tyrkiske myndigheder har givet Islamisk Stat skylden for angrebet.
Efterfølgende har tyrkiske soldater ligget i direkte skududveksling med militante fra Islamisk Stat nær grænsebyen Kilis.
Og nu er bægeret altså tilsyneladende løbet over for den tyrkiske præsident, Recep Tayyib Erdogan. Tyrkerne har været en del af den internationale koalition hele tiden, men har hidtil ikke deltaget i offensive operationer og har af den grund været under stort pres både internt i Tyrkiet og internationalt.
Lars Cramer-Larsen vurderer, at vi i den kommende tid vil se en markant styrket sikkerhedspolitik fra Tyrkiet med en massiv, militær tilstedeværelse tæt ved den lange, porøse grænse til Syrien.
- Nu træder Tyrkiet officielt ind i kampen og signalerer en ændret sikkerhedspolitik ved ikke længere at stå stejlt på, at det bør handle om at bekæmpe præsident Bashar al-Assad. Nu er truslen fra Islamisk Stat større end truslen fra borgerkrigen, siger militæranalytikeren.
Rykker frem i ragnarok
Lars Cramer-Larsen pointerer samtidig, at amerikanerne gennem de seneste måneder har justeret på strategien i kampen mod Islamisk Stat, da de godt kan se, at de er nødt til at øge indsatsen.
En problemstilling i Syrien er nemlig, at der ingen international tilstedeværelse er i landet, og at Islamisk Stat lukrerer på det ragnarok og kaos, der gør det muligt for organisationen at indtage og fastholde territorium.
Samtidig er der intet internationalt samarbejde med den syriske præsident. Han har derimod åbent erklæret, at der vil blive svaret igen fra syrisk side, hvis tyrkiske kampfly krænker Syriens luftrum.
Ingen landtropper på vej
Udover at have Islamisk Stat stående på den tredje front er det også nødvendigt at tage højde for en række ekstremistiske grupper, herunder det al-Qaeda-relaterede al-Nusra, som også har en finger med i spillet i den syriske borgerkrig.
Og alle disse elementer udgør en smeltedigel, som vi ifølge Lars Cramer-Larsen ikke skal forvente at se internationale landtropper begive sig ud i.
- Det er svært at se en international militærstyrke gå ind, og jeg tror slet ikke på, at Tyrkiet på egen hånd vil sætte landstyrker ind, siger han.