Skal USA tage to år mere i Donald Trumps verden - eller vil amerikanerne bremse den kurs, som præsidenten har styret landet ind på?
Det er groft sagt det dilemma, som vælgerne i USA i dag skal forholde sig til, når der er midtvejsvalg.
- Det er et valg, der handler om USA's kurs fremover og om USA's placering i verden. Det er et valg for eller imod den nationalistiske og populistiske dagsorden, som Trump står for. USA står virkelig ved en skillevej, siger USA-korrespondent i DR Nyheder Steffen Kretz.
Vejen frem for USA bliver afgjort ved hundredvis af valg til Kongressen og guvernørposter rundt om i landet.
Det kan være svært at bevare overblikket ved så omfattende en valghandling, men Steffen Kretz peger her på fire valg, der kan fungere som strømpile for tendensen i midtvejsvalget:
Florida: Trump-klon mod venstrefløjsborgmester
Florida er altid interessant, når der er valg i USA, fordi staten historisk set svinger mellem at give henholdsvis Demokraterne og Republikanerne flertal.
I dag er forskellen mellem de to partier særlig tydelig, når vælgerne i Florida skal bestemme, hvem der skal være guvernør i staten.
- Her står de to yderfløje i partierne overfor hinanden, siger Steffen Kretz.
- Republikanerne stiller med en Trump-klon, og overfor ham står en ung udgave af venstrefløjsprofilen hos Demokraterne, Bernie Sanders.
Den republikanske kandidat hedder Ron DeSantis, som blandt andet har vakt opsigt i valgkampen med en kampagnefilm, hvor han sætter sit lille barn til at bygge en mur og lærer hende at sige "Make America Great Again" - Trumps velkendte slogan.
Modkandidaten er den sorte, progressive borgmester i byen Tallahassee, Andrew Gillum.
- Hvis Andrew Gillum vinder i dag, så kan det blive en strømpil for, hvordan Demokraterne vil forsøge at slå Trump, når der er præsidentvalg i 2020 - altså fra venstrefløjen.
Georgia: Oldboys eller lyserød bølge
Midtvejsvalget sætter rekord i antallet af kvindelige kandidater - et fænomen, som de amerikanske medier har døbt "den lyserøde bølge".
Et af de steder, som bølgen kan ramme, er sydstaten Georgia, hvor Stacey Abrams har mulighed for at blive USA's første sorte, kvindelige guvernør.
Det kræver, at hun slår Brian Kemp, som Steffen Kretz betegner som et medlem af Republikanernes "Oldboys-netværk" - altså den gamle garde, som har tegnet partiet i årtier.
Valgkampen i Georgia har været særdeles hård. Brian Kemp, der i øjeblikket bestrider posten som statssekretær i Georgia, er blevet anklaget for at sylte vælgerregistreringer fra især sorte vælgere. Og valgkampens racemæssige undertoner kom for alvor frem i lyset, da en højreradikal gruppe betalte for en racistisk telefonkampagne mod Stacey Abrams.
- Guvernørvalget i Georgia er interessant på grund af racespørgsmålet, men jeg vil især holde øje med det for at se, om bølgen af kvinders interesse for at deltage politisk er nok til at skylle Abrams ind, siger Steffen Kretz.
Missouri: Demokraternes spinkle chance
De fleste analytikere giver ikke Demokraterne særlig gode chancer for at erobre flertallet i det amerikanske overhus, Senatet, i forbindelse med midtvejsvalget.
Demokraterne skal forsvare langt flere pladser end Republikanerne ved dagens valg, og mange af pladserne ligger oven i købet i stater, som stemte på Trump ved præsidentvalget i 2016.
Det gælder for eksempel staten Missouri, der ligger lige i midten af USA. Her skal senator Claire McCaskill fra Demokraterne forsøge at forsvare sin plads mod den republikanske udfordrer Josh Hawley.
- Hvis Demokraterne skal have en chance for at vinde flertallet i Senatet, så skal de i hvert fald holde fast i de pladser, de allerede har. Så hvis Claire McCaskill taber, bliver det meget svært.
Arizona: Immigranter presser sig på
Præsident Trump har gjort meget for at gøre spørgsmålet om immigration til valgkampens afgørende emne. Demokraterne har til gengæld helst villet tale om sundhed, uddannelse og mere økonomisk lighed.
Men i staten Arizona, der grænser op til Mexico, har Demokraternes kandidat til en ledig plads i Senatet, Kyrsten Sinema, taget præsidenten på ordet.
- Netop på grund af den lange grænse mod Mexico, har immigration været et centralt emne i Arizona i mange år. Og Kyrsten Sinema, der i dag sidder i Repræsentanternes Hus i Kongressen, har faktisk stemt for Trumps forslag i 60 procent af tilfældene, fortæller Steffen Kretz.
Hun har for eksempel støttet præsidentens beslutning om at sende ekstra soldater til grænsen mod Mexico.
Kyrsten Sinema skal dog op mod det republikanske kongreskvinde Martha McSally, der ifølge mediet FiveThirtyEight er enig med Trump i hele 98 procent af tilfældene.
Så ifølge Steffen Kretz bliver det interessant at følge, om vælgerne i Arizona vil have en senator, der støtter Trump i stort set alt, eller om de foretækker den demokratiske lightudgave af præsidentens politik.