USA's præsident, Donald Trump, må se langt efter støtten fra sin forsvarsminister, efter at Trump for nylig truede med at sætte militæret ind i byer, der de seneste dage har været plaget af voldsomme uroligheder.
På et pressemøde onsdag afviser forsvarsminister Mark Esper således at støtte præsidentens forslag.
- Muligheden for at sende aktive tropper ind i en håndhævende rolle skal kun anvendes som en sidste udvej i de mest akutte og alvorlige situationer, siger Mark Esper ifølge CNN.
- Vi befinder os ikke i en af de situationer nu. Jeg støtter ikke et forslag om at aktivere oprørsloven (Insurrection Act), tilføjer forsvarsministeren.
Den seneste uge har adskillige amerikanske byer lagt gader til udbredte demonstrationer. Flere steder har demonstrationerne udviklet sig til sammenstød mellem demonstranter og politi.
Minister: Drabet er en forfærdelig forbrydelse
Demonstrationerne brød ud, efter at den 46-årige sorte mand George Floyd i sidste uge døde i forbindelse med en brutal anholdelse i Minneapolis.
Mandag truede Donald Trump med at sende militæret ind i de uroplagede byer.
Det vil kræve, at den såkaldte oprørsakt fra 1807 bliver aktiveret. Akten blev senest aktiveret under raceurolighederne i Los Angeles i 1992.
Mark Esper benyttede onsdagens pressemøde til at fordømme politiets vold mod den 46-årige George Floyd, der mistede livet under en anholdelse i Minneapolis i sidste uge.
- Drabet på George Floyd er en forfærdelig forbrydelse. Politibetjentene skal stå til ansvar for drabet. Det er en tragedie, som vi har set gentaget alt for mange gange, siger Mark Esper.
- Jeg sender mine dybeste kondolencer til George Floyds venner og familie. Racismens eksistens er en kendsgerning i USA, og vi skal gøre vores bedste for at erkende den, for at konfrontere den og for at udrydde den.
Raceoptøjer i USA
- •
1955: Rosa Parks nægtede at give sit bussæde til en hvid passager, da alle pladser forbeholdt hvide var optaget. Det blev startskuddet på borgerrettighedsbevægelsen og førte til demonstrationer og boykot af busserne. Den amerikanske kongres har siden kaldt Rosa Parks for frihedsbevægelsens moder.
- •
1965: Den sorte mand Marquette Frye blev anholdt for hasarderet kørsel i bydelen Watts i Los Angeles. Det førte til slagsmål, og da det lød, at politiet havde banket Frye og sparket en gravid kvinde, brød seks dages uroligheder ud. 34 personer døde.
- •
1968: Borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King Jr. blev skudt og dræbt på balkonen ved sit hotel i byen Memphis. Det førte til optøjer i en lang række større byer, og 39 personer mistede livet.
- •
1980: Arthur McDuffie forsøgte i december 1979 at køre fra politiet i Miami, der ville anholde ham for at køre for hurtigt på sin motorcykel. Da han få minutter senere standsede, blev han banket af en gruppe betjente. Få dage senere døde han af sine kvæstelser, som ifølge politiet dog skyldtes, at han styrtede på motorcyklen. Da betjentene året efter blev frikendt, brød demonstrationer ud. 18 personer døde i optøjerne.
- •
1992: Rodney King blev tævet af betjente under en anholdelse i Los Angeles. Det blev filmet af en forbipasserende. De fire betjente blev i 1992 frikendt, hvilket førte til optøjer i fem dage, hvor 63 personer døde, og over 2.000 blev såret
- •
2012: 17-årige Trayvon Martin havde været et smut i kiosken og var på vej til sit hjem i et indhegnet boligområde, da sikkerhedsvagten George Zimmerman dræbte ham. Han fastholdt, at det skete i selvforsvar og blev ikke anholdt, hvilket førte til demonstrationer. Året efter blev Zimmerman frikendt i sagen. Som reaktion herpå startede sorte aktivister en kampagne under hashtagget #blacklivesmatter på sociale medier. Det er siden blevet til en bevægelse, der kæmper mod systemisk racisme mod sorte.
- •
2014: 18-årige Michael Brown blev skudt og dræbt under en anholdelse i byen Ferguson. Betjentens forklaring lød, at Brown forsøgte at tage hans pistol, og at den gik af i den forbindelse. Brown forsøgte at stikke af, men blev undervejs ramt af mindst seks skud. Drabet førte til uroligheder i flere bølger, først over 15 dage i august, igen i en uge i slutningen af november og til sidst på årsdagen for drabet den 9. august 2015 og to dage frem. 10 borgere og seks betjente blev såret, og 321 personer blev anholdt.
/ritzau/