Det går alt for langsomt med at få vaccineret europæerne mod covid-19, og derfor skal EU-landene sætte alle kræfter ind på at skaffe flere coronavacciner nu og her.
Men der er også brug for, at medlemslandene allerede nu ser længere ud i fremtiden og begynder at forberede sig på en virkelighed, hvor borgerne igen og igen skal vaccineres mod covid-19. For det er bestemt ikke utænkeligt, at det er sådan, det ender.
Det er budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S), der i disse dage holder videotopmøde med sine kollegaer fra de 26 andre medlemslande.
- Her og nu er der ikke andet at gøre, end at vi i fællesskab bliver ved med at presse på for, at vi får de vacciner, vi skal have, så tidligt og hurtigt som muligt. Der er ingen, der kan trylle, og vi er jo afhængige af, at AstraZeneca, Pfizer og Moderna leverer som aftalt. Og som alle ved, er der forsinkelser her i første kvartal, sagde hun her til aften efter topmødets førstedag, hvor coronakrisen fyldte hele programmet.
Ifølge statsministeren er der dog blandt medlemslandene ved at være "en bred erkendelse af", at de er for afhængige af de virksomheder og deres produktionsfaciliteter. Derfor bør landene gøre mere for at sikre eksempelvis flere fabrikker i Europa, mener Mette Frederiksen.
- Jeg begynder i højere og højere grad at tænke i et fem-, otte- og ti-årigt perspektiv, og det bliver Europa også nødt til at gøre. Vi var på bagkant, da epidemien kom til Europa, hvor vi ikke havde værnemidler nok. Nu er vi på bagkant igen med mangel på vacciner, og det kan vi ikke blive ved med, tilføjede hun.
Statsministeren svarer her på, om Danmark kan få nogle af de vacciner, som Tyskland endnu ikke har brugt:
Halter alvorligt efter
Det er snart et år siden, at pandemien ramte EU-landene og sendte millioner af europæere i månedlange og milliarddyre nedlukninger. Og selvom det er gået historisk hurtigt med at udvikle vacciner mod covid-19, lagde statsministeren ikke skjul på, at hun bestemt ikke er tilfreds med vaccineudrulningen, som den ser ud nu.
EU-landene fik leveret de første coronavacciner i slutningen af 2020. Men hvor det eksempelvis er over en fjerdedel af briterne, der allerede har fået første dosis, er der kun omkring fire procent af EU-borgerne, som har fået første stik. Og det går simpelthen ikke, lød det fra statsministeren.
- Det er problematisk, at amerikanerne, briterne og israelerne har vaccineret flere, sagde hun og kritiserede samtidig dele af den vaccinestrategi, som EU-landene har haft i forhold til at købe vacciner.
Landene besluttede i sommer sidste år at slå sig sammen og købe vaccinerne i fællesskab. Selvom Mette Frederiksen stadigvæk mener, det var rigtigt af medlemslandene at købe i samlet flok, så understreger hun nu, at der blandt andet blev lagt alt for meget vægt på prisen under forhandlingerne. EU-landene havde nemlig aftalt, at vaccinerne skulle være til at betale for alle medlemslande.
- Vi kan konstatere, at der er nogen, der har været villige til at betale flere penge up front, og som i dag har fået flere vacciner, end vi har, og som også har evnet at vaccinere flere end os. Så selvfølgelig spiller pris en rolle, sagde hun.
"Selvfølgelig spiller pris en rolle", når det kommer til at skaffe nok vacciner, mener statsministeren:
Kan se frem til flere vaccinationer
Tidligere på dagen deltog statsministeren i Tænketanken Europas årskongres, og der understregede hun efterfølgende, at blandt andet USA og Israel meget tidligt i processen valgte at betragte vaccinerne som sikkerhedspolitik og ikke sundhedspolitik. Det bør Europa også gøre, siger Mette Frederiksen.
Derfor mener statsministeren sammen med en række af sine kollegaer, at man fra EU’s side skal gøre mere for at sikre, at der er fabrikker og produktionskapacitet til rådighed på kontinentet til at kunne producere vaccinerne.
Det kunne eksempelvis være igennem samarbejder mellem det offentlige og det private, som man har set det i Danmark.
For ifølge Mette Frederiksen er det ”et realistisk scenarie”, at folk skal revaccineres mod covid-19 i mange år fremover, og derfor nytter det ikke noget, hvis der ikke er fabrikker nok i Europa til at producere vaccinerne.
Det er nemlig en af hovedårsagerne til, at EU-landene ikke har fået alle de vaccinedoser, de ellers har bestilt til årets første måneder. Og derfor bør EU allerede nu se på, om de kan støtte etableringen af yderligere produktionsfaciliteter.
- Jeg tror, vi kigger ind i et realistisk scenarie, hvor vi skal vaccinere og måske revaccinere befolkningerne igen og igen og igen, og der skal vi ikke alene tilvejebringe vacciner nok til os selv, men også til eksempelvis Balkan, Afrika og givetvis også nogle sydamerikanske lande, sagde hun.
Virksomheder tvivler på hurtig ekstraproduktion
Blandt de andre lande var der også opbakning til at sætte ekstra skub på vaccinationsprocessen. Spørgsmålet er dog, om det rent lavpraktisk kan lade sig gøre at sikre flere doser nu og her.
Sideløbende med topmødet blev flere af medicinalindustriens topchefer, heriblandt AstraZenecas administrerende direktør, Pascal Soriot, udspurgt om vaccineproblemerne af Europa-Parlamentet. Og netop AstraZeneca har i den seneste tid været i skudlinjen, fordi firmaet ikke kan levere de omkring 100 millioner doser, som landene ellers havde bestilt til årets første kvartal.
Nu står de ifølge Pascal Soriot til at modtage blot 40 millioner doser inden udgangen af marts. Og selvom AstraZeneca er ved at have styr på de produktionsproblemer, der angiveligt var skyld i de oprindelige vaccineforsinkelser, er det ikke sådan lige at få en anden fabrik til at producere noget så komplekst som en vaccine.
- For at kunne producere andre steder skal man oplære dem. Det tager lang tid, og det tager tid at validere, sagde Pascal Soriot under høringen og tilføjede, at firmaet blandt andet vil gøre brug af sin fabrik i USA for at levere de 180 millioner doser, som EU-landene har købt til årets andet kvartal.
Derudover arbejder AstraZeneca-medarbejderne lige nu i døgndrift, understregede han, og derfor har de ikke tid til at oplære folk nu og her. Men firmaet er dog i gang med at udvide sin produktionskapacitet i Europa, blandt andet gennem samarbejder med andre fabrikker.
- Vi vil gerne hjælpe Europa med at få en uafhængig forsyningskæde, sagde Pascal Soriot.
Statsministeren tror dog ikke, at det nødvendigvis kommer til at tage så lang tid at få etableret nye produktionsfaciliteter.
- Det lyder lidt langt med et tre-fire-årigt perspektiv, al den stund der ikke var nogen vaccine mod covid-19 for et år siden, og nu har vi utrolig gode og virksomme vacciner. Jeg anerkender fuldstændig, at man ikke bare kan lave en vaccineproduktion og ny produktionskapacitet, men vi har en række steder inden for EU, der allerede producerer vacciner. Så må vi se, om vi kan få udvidet dem, sagde hun.
Der er flere og flere lande, der bakker op om et fælles vaccinepas, fortæller statsministeren: