EU er blevet kaldt for tandløs ved at indføre sanktioner mod russiske magthavere, som reelt set preller af på præsident Vladimir Putin.
Nu siger den tyske kansler, Angela Merkel, at EU er parat til at tage et skridt op ad sanktionsstigen, hvis russerne forværrer krisesituationen i Ukraine og på Krim-halvøen yderligere.
EU's stats- og regeringschefer mødes til topmøde torsdag klokken 17, hvor netop skrappere sanktioner er på dagsordenen.
- Topmødet i dag og i morgen vil slå fast, at vi når som helst er klar til at indføre fase tre, hvis situationen bliver forværret, siger Merkel ifølge Reuters.
Fase tre-sanktioner betyder, at EU kan vælge eksempelvis at indføre økonomiske sanktioner, stoppe for importen af russisk gas eller lave en egentlig våbenembargo.
Svært at nå til enighed
Ifølge DR Nyheders korrespondent i Bruxelles, Niels Kvale, er det langt fra sandsynligt, at alle 28 EU-lande bliver enige om, hvordan man skal reagere over for russerne, efter Vladimir Putin har godkendt Krims optagelse.
For økonomiske sanktioner kan gøre rigtig ondt på medlemslandenes egen økonomi, særligt hvis russerne vælger at svare igen.
Og så ønsker EU forsat at bevare en forhandlingskanal til Moskva, siger Niels Kvale.
På dagens topmøde skal medlemslandene derfor veje en meget spinkel økonomisk vækst i Europa op imod sikkerhedspolitiske hensyn.
Kan koste EU-landene svimlende summer
Og debatten kommer til at handle om, at nogle medlemslande kommer til at blive hårdere ramt end andre.
Hvis EU vælger at stoppe for importen af russisk gas, rammer man de østeuropæiske lande hårdt og ikke mindst Tyskland, som køber omkring en tredjedel af dets olie og gas fra Rusland.
Økonomiske sanktioner kan ramme især Cypern og Storbritannien hårdt.
Og en våbenembargo kan koste Frankrig et tocifret milliardbeløb, fordi landet har indgået en stor aftale om at levere to krigsskibe til Rusland til en anslået værdi af 10 milliarder.
- På den måde bliver byrdefordelingen skæv, uanset hvordan man laver sanktioner mod Rusland, og derfor er det så svært at blive enige om, hvem der mest skal betale prisen.
- Og så er der en ubekendt faktor omkring, hvordan Rusland vil reagere, siger Niels Kvale.
Ingen ønsker krig mod Rusland
I en tale mandag til det russiske parlament, Dumaen, sagde Vladimir Putin, at Rusland 'vil svare igen på Vestens aggressioner på passende vis'.
Ved samme lejlighed underskrev præsidenten en traktat, som formelt set gør Krim-halvøen til en del af den russiske føderation.
Russerne opfatter allerede Krim som russisk og er gået i gang med at rømme området for ukrainske styrker.
Hverken den fungerende regering i Ukraine eller Vesten anerkender folkeafstemningen på Krim, hvor et flertal af de russisk-sindede indbyggere stemte ja til at blive en del af Rusland.
Også USA har indført sanktioner mod magthavere på Krim og i Rusland.
Præsident Barack Obama sagde onsdag, at ingen ønsker en regulær krig mod Rusland. Men USA vil benytte sig af alle diplomatiske midler for at få russerne til at indse, at Ukraine skal 'bestemme over egen skæbne'.