For fire uger siden tog tusinder af palæstinensere, med bopæl i Gazastriben, på arbejde i Israel – ligesom de har været vant til i flere år.
Men det blev ikke en almindelig arbejdsdag, og de palæstinensere, der havde krydset grænsen til Israel for at møde på arbejde, fik ikke lov til at vende hjem til deres familier igen.
Mandag den 9. oktober indførte Israel en total blokade af Gazastriben, som svar på Hamas’ terrorangreb i Israel, og der blev erklæret krig: Der var ingen, der fik lov til hverken at rejse ind eller ud af Gazastriben – og det gjaldt også de arbejdere, der befandt sig på den israelske side.
Det er uvist, hvor mange arbejdere der strandede i Israel.
Til journalister på den palæstinensiske side af grænsen har nogle af dem efterfølgende fortalt, at de blev tilbageholdt, fængslet og mishandlet af israelske myndigheder, skriver Al-Jazeera. Flere israelske menneskerettighedsorganisationer har også anklaget Israel for at tilbageholde arbejderne ulovligt.
Det israelske militær, IDF, har ikke svaret på anklagerne om fængsling og mishandling af de palæstinensiske arbejdere.
- De arbejdere fra Gaza, der var i Israel på dagen for krigens udbrud, vil blive sendt tilbage til Gaza, lød det i meddelelsen.
Og bare et par timer senere begyndte der at rulle billeder ind fra Karem Abu Salem-grænseovergangen af 3.200 palæstinensiske arbejdere, som blev sendt hjem til Gazastriben.
Men kan man egentlig bare sende tusinder af mennesker ind i en krigszone, der bliver udsat for konstante bombardementer?
- Det er oplagte krigsforbrydelser, siger Frederik Harhoff, der er tidligere dommer for FN's krigsforbrydertribunal for Jugoslavien.
Fængslet og mishandlet i Israel
Mediet Al-Jazeera, som har journalister i Gazastriben, har talt med 55-årige Zaki Salameh, der var en af de omkring 3.200 palæstinensiske arbejdere, der blev sendt ind i Gazastriben fredag.
Til mediet fortæller han, at ham og andre palæstinensiske arbejdere, der var strandet i Israel, fik et blåt nummer rundt om anklen, og ført til et fængsel i den besatte del af Vestbredden, hvor de blev afhørt og mishandlet i flere dage.
- Israelske myndigheder stillede os mærkelige spørgsmål. De ville vide, hvor Hamas’ tunneler er placeret, hvor raketterne bliver affyret fra, og hvordan Hamas bevæger sig i og omkring Gaza, siger den 55-årige til Al Jazeera, da han ankommer til Gazastriben 27 dage senere.
Han fortæller desuden, at arbejderne blev udspurgt om deres naboer, og hvem der boede i de samme områder som dem. Hvis ikke de svarede, blev de truet med at blive fængslet for livet, hævder Zaki Salameh.
Alt imens de ikke var i stand til at kontakte deres familie og venner i Gaza.
Flere menneskerettighedsorganisationer i Israel, som Gisha og HaMoked, har også anklaget Israel for at tilbageholde arbejderne ulovligt i militære faciliteter i strid med international lov. Organisationerne har blandt andet sendt henvendelser til israelske myndigheder med krav om oplysninger på arbejdernes opholdssted.
Frederik Harhoff, der er professor emeritus i folkeret ved Syddansk Universitet og tidligere dommer for FNs krigsforbrydertribunal for Jugoslavien, siger, at hvis de palæstinensiske arbejdere er blevet tilbageholdt og mishandlet af de israelske styrker, så er vi “ovre i en helt anden liga”.
- Så er det overgreb mod personer, der er direkte i besættelsesmagtens kontrol, siger Frederik Harhoff.
Al kontakt mellem Israel og Gaza er nu afbrudt
Frem til den 7. oktober tog flere og flere palæstinensere fra Gazastriben til Israel for at arbejde hver dag.
Indbyggere i Gaza med arbejdstilladelser uden for Gazastriben arbejdede ofte i byggebranchen, restauranter og markeder. De arbejdere, der blev tildelt arbejdstilladelsen, blev godkendt efter grundig baggrundstjek af israelske myndigheder, der ville sikre sig, at der ikke var tale om personer med forbindelse til palæstinensiske væbnede grupper.
Omkring 18.500 gazanere har haft arbejdstilladelse i Israel, og det har gjort en stor forskel i Gaza, hvor arbejdsløsheden i de seneste år har ligget på omkring 45 procent.
Men det er slut nu.
Fredag, knap fire uger senere, blev omkring 3.200 palæstinensiske arbejdere frataget deres arbejdstilladelse i Israel, løsladt og bedt om at rejse hjem til Gazastriben.
Og når krigen er slut, så er der ikke noget job til dem i Israel. Benjamin Netanyahu meddelte nemlig også, at man i Israel afbryder al kontakt med Gaza, og at der ikke længere skal være flere palæstinensiske arbejdere i Gaza.
- Vi plejede at tjene dem, arbejde for dem – i deres hjem, på restauranter og på markeder – i bytte for de laveste lønninger, og på trods af det bliver vi nu ydmyget, siger Jamal Ismail, en palæstinensisk arbejder fra Maghazi flygtninge-lejren i Gazastriben, til Al-Jazeera.
Der er intet der står til hinder for, at Israel fratager palæstinenserne deres arbejdstilladelse, men beslutningen om at sende tusinder af palæstinensere ind i en krigszone er i strid med folkeretten, der handler om at beskytte civile, siger Frederik Harhoff.
- Israel må ikke sende dem (arbejderne, red.) til et område, hvor de risikerer at blive udsat for overgreb og risiko for at blive bombet, siger han.
Og spørger man Frederik Harhoff, så mener han, at der lige nu foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at der er begået alvorlige krigsforbrydelser fra både Israel og Hamas’ side.
På den israelske side peger han blandt andet også på, at man har bombet civile mål som skoler, hospitaler og ambulancer i Gazastriben.
Israel er ikke en del af den internationale straffedomstol ICC, men det er Palæstina, hvilket betyder, at Israel godt kan retsforfølges, forklarer Frederik Harhoff:
- Anklageren har både ret og pligt til at efterforske krigsforbrydelser, hvis virkninger er indtrådt på Palæstinas territorium, siger eksperten.
Dødstallet i Gazastriben nærmer sig nu de 10.000, og flere menneskerettighedseksperter, blandt andet fra FN, har beskrevet Israels angreb på civile som krigsforbrydelser.
Du kan følge udviklingen i krigen på TVA Live og på vores Liveblog her på dr.dk.