Den syriske regeringshær er rykket ind i flere områder tæt på grænsen til Tyrkiet, efter det der kan betegnes som et dramatisk vendepunkt i konflikten i det nordlige Syrien.
De tyrkiske styrker iværksatte i sidste uge en række angreb i de kurdisk-kontrollerede områder i Syrien.
Det har tvunget de kurdiskledede Syriske Demokratiske Styrker (SDF) til at indgå en aftale med den syriske regeringshær.
Den befinder sig allerede nu i en by 20-30 kilometer fra den tyrkiske grænse og har ifølge nyhedsbureauet Sana sendt soldater ind i blandt andet byerne Ain Issa og Tal Tamr.
De kurdiskdominerede styrker har overdraget dele af deres områder til de syriske styrker i håb om, at den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, vil afholde sig fra at angribe dem.
Det fortæller DR's mellemøstkorrespondent, Michael S. Lund.
Erdogan har allerede signaleret, at tyrkiske styrker er klar til at gå ind i byen Manbij - en strategisk vigtig by, som den kurdiske milits hidtil har styret, og som præsidenten længe har ønsket under tyrkisk kontrol.
Afmålt russisk reaktion
Planen for de kurdiskledede styrker er at overdrage flere byer til den syriske hær, heriblandt angiveligt den by, kurderne betragter som deres hovedby, Qamishili, samt byen Kobani.
Håbet er, at de tyrkiske styrker ikke vil angribe, eftersom Syrien er allieret med Rusland.
Indtil videre har de russiske reaktioner på den tyrkiske offensiv dog været temmelig afmålte.
I weekenden understregede Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, at man er interesseret i at få afklaret konflikten i det nordlige Syrien hurtigst muligt med respekt for "nationernes suverænitet og territoriale integritet".
- Vi er klar over, at både den syriske regeringshær og repræsentanter fra de kurdiske organisationer er interesseret i at tale med os og udnytte det gode forhold til at få iværksat nogle møder. Vi ser, hvad vi kan gøre, lød det.
Og russerne står til at få en nøglerolle i og med, at de er allierede med både Tyrkiet og præsident Assad, forklarer Michael S. Lund.
- Rusland er i en situation, hvor man kan presse begge deres allierede - og dermed kan få stor indflydelse på, hvem der kommer til at kontrollere hvad fremover, siger han.
Et kæmpe nederlag
Den russiske udenrigsminister fremhævede samtidig, at den voldsomme optrapning i det nordlige Syrien falder tilbage på USA. I sidste weekend meddelte USA's præsident, at landets godt 1.000 soldater blev trukket ud af området og banede dermed vejen for det tyrkiske angreb.
Ifølge den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, er det nødvendigt for tyrkerne at sikre en "sikkerhedszone" langs grænsen mellem Syrien og Tyrkiet og sørge for, at 3,6 millioner syriske flygtninge kan vende tilbage til Syrien.
Men mens tyrkerne betragter de kurdiske styrker som en sikkerhedstrussel og anser den kurdiske milits YPG som en forlængelse af terrororganisationen PKK, har de været en af USA's vigtigste allierede i nedkæmpelsen af Islamisk Stat.
Derfor har amerikanernes tilbagetrækning ikke efterladt kurderne med andet valg end at vende sig mod Bashar al-Assads regeringshær.
En beslutning, der langt fra har været en let beslutning for de kurdiskledede styrker, vurderer korrespondenten, som betegner det som et kæmpe nederlag for kurderne.
- De har kæmpet i flere år for området og for at opbygge en slags ministat med deres egen administration og deres egne styrker.
- Det har været en drøm at kontrollere de områder, og nu ser det ud til at falde fra hinanden på grund af den tyrkiske offensiv, og de har været nødt til at vælge det mindste af to onder, siger Michael S. Lund.