Verdensledere, finansmarkederne og alverdens medier fulgte godt med, da Storbritanniens premierminister, Theresa May, i dag holdt tale.
Her løftede hun nemlig noget af sløret for sin brexit-plan.
Men vejen til det endegyldige brud med EU er lang og kompliceret. Et land har aldrig før forladt EU, og forhandlerne fra både EU og Storbritannien har ikke tidligere tilfælde, de kan læne sig op ad.
For Storbritannien gælder det, at man skal tage stilling til, hvordan man erstatter fem årtiers lovgivning, der dækker et utal af forskellige områder.
Udløsningen af Artikel 50
Det afgørende skridt på vejen til et brexit og et farvel til EU er den såkaldte artikel 50.
Den finder man i Lissabontraktaten, der beskriver de grundlæggende spilleregler i EU. Heri er det også beskrevet, hvordan et land kan forlade EU-samarbejdet.
Det skal først officielt meddeles via artikel 50, og herefter kan forhandlingerne begynde.
To års forhandlinger
Herefter har Storbritannien og EU to år til at forhandle en aftale på plads om, hvilken slags samarbejde der fremover bliver tale om. Blandt andet om det frie marked og fri bevægelighed.
Er aftalen ikke i hus efter to år, kan Storbritannien forlade EU, ellers skal begge parter blive enige om, at man kan forlænge forhandlingstiden.
Der er dog flere ubekendte, for artikel 50 er aldrig ført blevet anvendt. Den tidligere britiske udenrigsminister Philip Hammond, der nu er finansminister, stemte for at blive i EU, og han har tidligere advaret om, at det kan tage op til seks år at afslutte forhandlingerne.
Januar 2017
Theresa May har dog et benspænd i forhold til artikel 50. Landsretten i London har nemlig slået fast, at artikel 50 ikke kan aktiveres uden en afstemning i Parlamentet.
Regeringen har sidenhen anket kendelsen til Højesteret. Afgørelsen forventes ifølge BBC at falde om én til to uger.
Ifølge BBC betyder det ikke nødvendigvis et forsinket brexit, hvis også Højesteret peger på en afstemning i Parlamentet. De fleste medlemmer har nemlig sagt, at de vil respektere folkeafstemningens resultat.
På den anden side kan processen blive forsinket, hvis der opstår krav om ændringer i lovgivningen.
31. marts 2017
Storbritanniens premierminister har sagt, at hun ønsker at begynde processen i slutningen af marts 2017, og så forventes det altså, at Storbritannien bryder med EU i sommeren 2019, afhængig af aftalen om tidsrammen.
30. september 2018
Manden, der fra EU's side skal lede brexit-forhandlingerne med Storbritannien, hedder Michel Barnier.
Han har meddelt, at han ønsker at have betingelserne på plads inden oktober 2018.
Kilder: BBC, Independent og The Wall Street Journal.