Den tyrkiske modstand mod Anders Fogh Rasmussens kandidatur til posten som Nato-generalsekretær handler ikke kun om premierminister Erdogans negative syn på den danske statsminister.
Det handler også om Fogh Rasmussens omdømme i store dele af den muslimske verden, som Nato, uanset hvem der siddet i generalsekretærens stol, skal kunne tale med.
Muslimsk vrede
Konflikten kan ikke reduceres til spørgsmål om tyrkisk vrangvilje, forsøg på at opnå gevinster på andre områder eller indenrigspolitik.
Erdogan selv har flere gange pointeret, at han har fået mange henvendelser fra den muslimske verden med opfordringer til at blokere for den danske statsminister.
Amerikanske kilder siger til det spanske dagblad El Mundo, at Det Hvide Hus har fået henvendelser fra stater uden for Nato om Fogh Rasmussens kandidatur.
Egypten truer
Der nævnes lande som Egypten og Indonesien - lande med betydelig vægt i USA's verdensbillede - og de har ifølge kilderne truet med, at man ikke kan deltage i møder som danskeren tager initiativ til.
Fordi det er Natos tradition at udpege generalsekretæren i enighed, kan det ikke udelukkes at Anders Fogh Rasmussens navn allerede er ved at være slidt op.
Det kan betyde, at alliancen vælger at udsætte sagen, måske endda forlænge hollænderen Jaap de Hoop Scheffers mandat et par måneder ud over den 31. juli og dermed vinde tid til at finde en ny kandidat.
- Det ville være værre at ryge ud i en offentlig diskussion om det her, siger en kilde med mange års erfaring i Nato-anliggender til El Mundos Bruxelles-korrespondent.
I 1995 var det en fransk melding om, at kandidaten var uacceptabel, der satte en brat stopper for Uffe Elleman Jensens drøm om at få posten.