Kan man være i familie med en, der lægger sig ud med de andre medlemmer og overtræder de fælles spilleregler?
Det er spørgsmålet, som Europas kristendemokratisker partier – heriblandt De Konservative fra Danmark – skal tage stilling til senere i dag.
Her skal de stemme om, hvorvidt de skal suspendere eller helt ekskludere det ungarske regeringsparti, Fidesz, fra deres fælleseuropæiske parti, Det Europæiske Folkeparti (EPP).
Afstemningen kommer i kølvandet på en lang række kontroverser mellem det ungarske parti og resten af EU-samarbejdet, der blandt andet har beskyldt ham for at se stort på unionens retsstatsprincipper og underminere frihedsrettighederne.
Senest med en kontroversiel reklamekampagne mod EU, der har fået flere af partiets konservative venner i Europa til at sige stop.
Men hvorfor skaber Fidesz og dets leder, premierminister Viktor Orbán, så stort røre i de europæiske regeringskontorer?
Og hvor står de danske konservative, der siden midten af 1990'erne har siddet i samme partifamilie som dem?
Få overblikket her:
Hvad står Fidesz for rent politisk?
Fidesz er et nationalkonservativt og stærkt EU-kritisk populistparti, der blandt andet er imod indvandring og multikulturalisme i Ungarn.
Sådan var det dog ikke, da det partiet blev stiftet af en gruppe universitetsstuderende i 1988.
Dengang var Ungarn et kommunistisk styre, og Fidesz var en antikommunistisk og pro-vestlig, liberal ungdomsbevægelse, der kæmpede for markedsøkonomiske reformer og frie valg i det østeuropæiske land.
Viktor Orbán var en af medstifterne. Han gjorde sig for første gang bemærket, da han en junidag i 1989 stillede sig op foran en kvart million mennesker i Budapest og krævede, at de sovjetiske tropper skulle forlade landet.
Få måneder efter faldt kommunistpartiet fra hinanden, og Ungarn blev en parlamentarisk republik med de frie valg, som Fidesz-aktivisterne havde kæmpet for.
Året efter blev partiet valgt ind i parlamentet, og i begyndelsen stod partiet stærkt på sine liberalistiske og EU-positive grundværdier. Men da Viktor Orbán overtog formandsposten i partiet i 1993, begyndte han at dreje partiet i en mere konservativ retning.
I 1996 blev partiet medlem af den den konservative partifamilie, og siden da er rejsen mod højre kun fortsat. I dag kæmper Fidesz for traditionelle, kristne kernefamilieværdier – heriblandt at ægteskabet skal være mellem en mand og en kvinde - og for Ungarns ret til at beskytte sig mod muslimsk indvandring.
Og Viktor Orbán, der har været premierminister siden 2010, har samtidig lagt afstand til den liberalisme, som han ellers forsvarede for 30 år siden.
Hvorfor skaber Fidesz så meget debat i EU?
Det skyldes først og fremmest partiets løbende opgør med grundværdier, der kendetegner det EU-samarbejde, som Ungarn har været en del af siden 2005.
Viktor Orbán betegner i dag liberalismen som ”et tyranni af politisk korrekthed og mainstream-politik”, der har spillet fallit, og han kæmper åbent for at skabe det, som han betegner som et ”illiberalt demokrati”.
Her er der fokus på at beskytte nationalstaten og de kristne værdier, og det indebærer blandt andet en stærk restriktiv indvandringskurs. Da flygtningekrisen i Europa var på sit højeste i 2015, var det ungarske regeringsparti da heller ikke bleg for at bygge et hegn langs den sydlige grænse for at holde migranter og flygtninge ude.
Derudover har den ungarske regering indført love, der blandt andet indskrænker ytringsfriheden og internationale menneskerettighedsorganisationers muligheder for at arbejde i landet.
Det fik i efteråret sidste år europaparlamentarikerne til at indlede en såkaldt artikel 7-procedure mod Ungarn for at overtræde EU's demokratiske principper. Det kan i sidste ende føre til, at Ungarn mister sin stemmeret i Ministerrådet, hvor medlemslandenes ministre sidder.
Og både Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet ønsker nu at kunne smække pengekassen i over for de medlemslande, heriblandt Ungarn, som ser stort på EU’s retsstatsprincipper.
Ved siden af det har Viktor Orbán indledt en kampagne mod den ungarsk-amerikanske mangemilliardær George Soros. Ifølge Orbán prøver rigmanden, der årligt poster millioner af dollar i at støtte ud til demokratiske bevægelser verden rundt, at undergrave Fidesz-regeringen og skabe en ny, global verdensorden, hvor folk frit kan rejse fra et land til et andet.
Sidste år vedtog Fidesz-regeringen en lov, hvis mål er at få lukket Det Centraleuropæiske Universitet i Budapest, som netop George Soros grundlagde efter Sovjetunionens kollaps. Det mødte også store protester rundt om i Europa og blandt pro-europæiske kræfter i Ungarn.
Hvad er dråben, der har fået bægret til at flyde over for de konservative søsterpartier?
Trods de mange sager og kritikken fra omverdenen har den konservative gruppe, der blandt andet tæller de danske konservative, hidtil holdt hånden over Fidesz.
- Der er et enfant terrible i enhver familie. Jeg foretrækker at have mit enfant terrible i familien, lød det sidste år fra EPP-partiets leder, Joseph Daul.
Men det ændrede sig, da Fidesz i begyndelsen af året søsatte en skattefinansieret reklamekampagne mod formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker.
Her beskyldte de kommissionsformanden, som selv er med i EPP-gruppen, for både at være i ledtog med George Soros og for at true Ungarns sikkerhed ved at ville åbne EU’s grænser for migranter.
- Man kan ikke gøre meget mod løgne, lød det efterfølgende fra Jean-Claude Juncker, som samtidig understregede, at Fidesz ikke længere hørte hjemme hos EPP.
13 af de i alt 49 konservative partier i EPP bakkede efterfølgende op om kritikken. Og Joseph Daul udtalte, at Fidesz nu havde krydset gruppens røde linje.
Hvor står de danske konservative?
De Konservative er en del af EPP-familien, og hidtil har det danske parti ønsket at fastholde Fidesz i gruppen.
Partiets nuværende spidskandidat til europaparlamentsvalget i maj, Pernille Weiss, har sammenlignet det ungarske regeringsparti med ”en pubertetspræget teenager”, som man ikke smider ud af familien, selvom man kunne have lyst til det.
Men efter reklamekampagnen har De Konservative ændret kurs. Nu kræver de danske konservative, der har tre stemmer ved dagens afstemning, at Fidesz som minimum skal bøje sig for de krav, som den nuværende EPP-formand i Europa-Parlamentet, Manfred Weber, har stillet:
Trække smædekampagnen tilbage, undskylde og dernæst acceptere, at Det Centraleuropæiske Universitet i Budapest kan forblive åbent.
- Hvis ikke de som minimum kan gå med til det, så mener jeg, at Fidesz skal ud af gruppen, lyder det fra Pernille Weiss.
Kristendemokraterne er også medlem af EPP, men partiet møder ikke op til dagens afstemning og afstå derved fra at stemme. Men Michael Jensen, der er international sekretær i partiet, forventer, at det ender med "en blød landing", hvor Fidesz skal undskylde og love ikke at gøre det igen.
- Der bedre at beholde familiens ballademager i familien, så man har en chance for at opdrage ham, siger Michael Jensen.
Hvad kan der ske, hvis Fidesz bliver smidt ud af EPP?
Indtil videre har Viktor Orbán ikke imødekommet de tre krav, som EPP har fastsat.
Viktor Orbán undskyldte dog i sidste uge over for de konservative partiledere, som han havde betegnet som ”nyttige idioter” for den europæiske venstrefløj i kølvandet på kritikken.
Men hos de konservative frygter flere, at en ekskludering kan skubbe det ungarske regeringsparti direkte over i armene på Europas højrefløj og derved styrke deres position i de kommende fem år.
Dele af højrefløjen, heriblandt det italienske regeringsparti, Lega, øjner nemlig et godt valgresultat ved parlamentsvalget til maj. Og for tiden bliver der spekuleret kraftigt på, om partierne – der lige nu sidder spredt i fire forskellige grupper i parlamentet – kunne finde på at slå pjalterne sammen og danne en stor, EU-skeptisk højrefløjsgruppe.
Derudover er der spørgsmålet om de konservatives indflydelse i EU.
EPP er i dag den største gruppe i Europa-Parlamentet, men foreløbige meningsmålinger har vist, at Europas konservative står til at miste stemmer ved valget. Hvis Fidesz, der i dag har 11 europaparlamentarikere, bliver smidt ud af gruppen, vil de konservative miste yderligere medlemmer.
Fidesz' fremtid bliver afgjort i dag mellem kl. 15 og 19 på EPP's politiske samling i Bruxelles. Ender det med, at Fidesz bliver, så vil de danske konservative fortsat samarbejde med dem.
- Så er det også vores pligt at arbejde sammen med dem og få dem på ret køl, siger spidskandidat Pernille Weiss.
Opdateret klokken 12.45: I en tidligere version citerede vi et interview fra Altinget, hvor Kristendemokraternes formand, Stig Grenov, udtalte, at partiet ville bruge sine to stemmer på at smide Viktor Orbán og resten af Fidesz ud af gruppen. Partiet har sidenhen ændret holdning og vil nu undlade at stemme i dag.