Valgets vindere - Borgerplatformen, Den Tredje Vej og Nyt Venstre - er uenige om meget, men de er forenet af ambitionen om at genskabe Polen som en moderne retsstat: Et land med uafhængige dommere, uafhængige medier og lige rettigheder for alle.
Den kommende regering vil begrave den retsreform, der har eroderet dommeres uafhængighed, det statslige medie TVP skal igen rapportere kritisk om alle magthavere og ikke som nu propagandere for den siddende regering. Man vil liberalisere abortloven og forbedre rettighederne for LGBT+personer.
Men det er lettere sagt end gjort. For efter otte år med Lov og Retfærdighed ved magten, rækker de politiske fangarme dybt ned i embedsmandssystemet, ordensmagten, dommerstanden, universitetsledelser og medierne. Hvad gør de loyale, når der er nye magthavere i byen? Hvordan rydder man op uden at rense ud? Hvordan genskaber man demokratiet uden selv at blive udemokratisk?
Dertil kommer, at valgresultatet efterlader et tydeligt billede af et Polen delt i to: I øst de trofaste Lov og Retfærdigheds-vælgere – i vest regerer oppositionen. Delingen er ikke kun geografisk: de to grupper står milevidt fra hinanden. Ikke alene er de uenige om stort set alt, men forholdet mellem dem er præget af mistro og fjendskab.
Og så er vi slet ikke nået til at tale almindelig politik. Hvad skal der ske med pensionsalderen? Skal børnepengene forhøjes? Skal Polen moderere sin udlændingepolitik? Hvad med Ukraine? Der er nok at tage fat på.