Folkene bag lørdagens væbnede oprør står overfor et valg. Træk i trøjen i Rusland eller flyt til Belarus.
Sådan lyder tilbuddet fra præsident Putin til soldaterne fra den paramilitære Wagner-gruppe, der lørdag iværksatte en særdeles effektiv erobring af byen Rostov og marcherede mod Moskva, inden de på ordre fra lederen, Jevgenij Prigozjin, pludselig vendte om og opgav projektet sent om aftenen.
I går lød det fra Belarus' leder, Alexander Lukasjenko, der angiveligt fik talt Prigozjin til 'fornuft', at Wagner-lederen er ankommet til Belarus, hvor man vil stille en forladt militærbase til rådighed for gruppen og dens soldater.
Det har skabt frygt i nabolande som Polen og Litauen, og den militære tilstedeværelse i området er allerede skærpet.
Men hvad får Alexander Lukasjenko egentlig ud af at lukke Prigozjin og den brutale Wagner-milits ind i Belarus? Hvad kan Lukasjenko - med tilnavnet 'Europas sidste diktator' – bruge Wagner-gruppen til?
- Han kan dels bruge dem til provokationer, hvis han har behov for det, siger Jonathan Nielsen.
Han er jurist, uddannet i russisk fra universitetet i Minsk og er kender af belarussiske forhold.
- Der er ikke nogen tvivl om, at Lukasjenkos regime ikke har holdt sig tilbage fra at lave provokationer på grænsen til nabolandene – hverken i Baltikum eller i Polen.
- Det så vi blandt andet i 2021, hvor der var meget voldsomme migrantstrømme mod grænsen. De var direkte statsorkestreret fra Lukasjenkos side for at presse EU i det interne spil, der foregik, siger han.
Undertrykkelse af befolkningen
Men Alexander Lukasjenko vil også kunne bruge Wagner-soldaterne internt i Belarus, påpeger Jonathan Nielsen. Regimets magt hviler nemlig i høj grad på støtte fra Rusland.
- Det kan være, at han er ved at forberede sig på, at den hjælp, han får fra Rusland for at holde på magten i Belarus kan tørre ud på et tidspunkt. Der kan det være praktisk for ham at have de her folk til at hjælpe med at undertrykke den meget stærke interne demokratibevægelse, siger Jonathan Nielsen.
Alexander Lukasjenko har været præsident i Belarus, tidligere kendt som Hviderusland, siden 1994.
Ved det seneste præsidentvalg i 2020 tabte han efter alt at dømme til oppositionslederen Svjatlana Tsіkhanouskaja, men udråbte alligevel sig selv som vinder med over 80 procent af stemmerne. Valgresultatet er ikke anerkendt internationalt.
- Der er ikke noget, der tyder på, at han i mellemtiden har opnået folkelig opbakning, siger Jonathan Nielsen.
- Tværtimod er der flere politisk fængslede end nogensinde, og hver uge kommer der nye på listen. Den har rundet 1.500 anerkendte politiske fanger.
Den belarussiske befolkning undertrykker jo ikke sig selv, og det er blandt andet her, Wagner-gruppen kan komme ind i billedet.
- Han kan bruge dem indenrigspolitisk til fortsat at undertrykke den belarussiske befolkning, så han selv kan holde på magten, siger Jonathan Nielsen.
Der er et 'men'
Wagner-gruppen er kendt for at være særdeles brutal og hensynsløs, når den opererer i konfliktzoner verden over eller ved frontlinjen i Ukraine.
Og som man så i lørdags, kan Jevgenij Prigozjin og hans folk også finde på at bide den hånd, der fodrer.
Derfor indebærer det også en risiko for Alexander Lukasjenko at invitere Wagner-folkene indenfor. Det skyldes ikke mindst Lukasjenkos fortid med gruppen.
- Tilbage i 2020 så vi, at Lukasjenko fik 33 Wagner-soldater arresteret i Belarus, netop fordi han var bange for, at de kunne udgøre en magtfaktor i forbindelse med det præsidentvalg, der skulle afholdes, siger Jonathan Nielsen.
- Der er en risiko for, at Prigozjin og soldaterne simpelthen vælter Lukasjenko. Det er en risiko, som vi ved, at han anerkender, fordi han tidligere har stået bag de her 33 arrestationer af Wagner-soldater.
I Krigens døgn i aften sætter vært Kim Bildsøe Lassen og hans gæster fokus på blandt andet Wagner-gruppen og lørdagens oprør. Det er klokken 18.00 på DR1 og på DRTV.