Litauen stoppede varer fra at komme ind i russisk enklave - nu truer Kreml landet

På grund af EU's sanktioner har Litauen valgt at standse alle tog fra Rusland til den russiske enklave Kaliningrad, der transporterer varer på sanktionslisten.

Det er her i den litauske hovedstad, Vilnius, at togene fra Rusland til Kaliningrad bliver stoppet. (Foto: © Petras Malukas, Ritzau Scanpix)

Godt 500 km fra København i lige linje ligger et lille område, der de seneste dage har fået flere politikere i EU til at rynke bekymret på brynene.

For her, klemt inde mellem de to EU-lande Litauen og Polen, befinder den russiske enklave Kaliningrad sig. Og den er nu blevet omdrejningspunktet for en strid, som har fået Rusland til at true "hele den litauiske befolkning".

Kaliningrad, der altså ligger løsrevet fra resten af Rusland, får nemlig normalt varer fra Rusland transporteret via en jernbane, der går gennem Litauen og Belarus.

Men efter at en række af EU's sanktioner trådte i kraft i weekenden, har Litauen valgt at standse alle tog fra Rusland til Kaliningrad, der transporterer varer på sanktionslisten.

Og det har fået Rusland op i det røde felt.

Grafik: Morten Fogde Christensen

Rusland kan opfatte det som en krigserklæring

De varer, der nu ikke længere kan komme fra Rusland til Kaliningrad, er blandt andet kul, metaller, byggematerialer og avanceret teknologi.

- Litauen har ingen interesse i at eskalere noget som helst. Men der er sanktioner, som er nødt til at blive indført og overholdt, siger den litauiske premierminister, Ingrida Simonyte.

Og det har altså fået styret i Kreml til at sende trusler i retning af EU - og mere specifikt i retning af Litauen.

- Der vil blive truffet passende foranstaltninger i den nærmeste fremtid. Konsekvenserne vil få stor negativ indflydelse på den litauiske befolkning, sagde lederen af Kremls sikkerhedsråd, Nikolai Patrushev, i går.

Flere europæiske ledere har efterfølgende fremhævet, at Litauen blot håndhæver EU's sanktioner, heriblandt også den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S).

- Rusland skal ikke true nogen EU-lande. Vi gennemfører sanktioner, som vi vedtager, og det gør vi i fællesskab. Det er et stærkt våben i kampen for at få stoppet den ulovlige krig, siger Jeppe Kofod.

Men det lader til, at Rusland nu har udpeget sig en længeventet syndebuk.

- Russerne føler, at det er en form for krigserklæring mod Rusland, siger Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

- Rusland har i et stykke tid ledt efter en undskyldning for måske at komme i øget konflikt med nogle af de tidligere Sovjetrepublikker, herunder Litauen, som de nu har udset sig til at være syndebukken, tilføjer Flemming Splidsboel.

Hvilket es har Rusland i ærmet?

Den russiske top har kaldt beslutningen om at stoppe alle togene med endestation i Kaliningrad for en decideret "blokade".

- Den her beslutning er uden fortilfælde. Den krænker alt. Vi ser det som ulovligt. Situationen er mere end bare alvorlig. Vi har brug for en seriøs og dybdegående analyse for at kunne komme med vores modsvar, sagde Dmitry Peskov, der er den russiske præsident Putin og Kremls talsperson, i går.

Men ifølge den litauiske regering spreder Kreml falsk information, når de kalder det for en "blokade". Derudover er det ifølge landets udenrigsministerium mindre end halvdelen af de varer, der normalt transporteres gennem Litauen fra Rusland til Kaliningrad, som på sigt bliver ramt af sanktionerne.

De tilbageholdte varer, der skulle være endt i Kaliningrad, betyder angiveligt heller ikke så meget i det store billede, fortæller Flemming Splidsboel.

- Russiske eksperter siger, at det ikke betyder så meget. De har andre planer for, hvordan de kan føre varer ind og ud af Kaliningrad. Men det har stor symbolsk betydning og får stor opmærksomhed fra russisk side, og derfor bliver det kørt op politisk og i de russiske medier.

Men hvornår Kreml kommer med et modsvar vides endnu ikke, og hvilket es, det russiske styre har tænkt sigt at hive ud af ærmet, er også stadig usikkert.

Ifølge Flemming Splidsboel er der dog flere idéer, der i disse dage bliver sendt ud fra Kreml, og som får offentlige kommentarer.

- En af de mest vidtgående er et politisk forslag om at trække anerkendelsen af Litauen tilbage, og derved siger de: "Vi anerkender ikke Litauen som stat længere. Litauen var en del af Sovjetunionen, og den måde det hele skete på dengang, da Litauen blev anerkendt var ulovligt, og det trækker vi tilbage", siger Flemming Splidsboel.