- Vi har nu endelig opnået vores historiske ambition om at blive en atommagt.
Sådan lød budskabet på nordkoreansk statstv KCNA fra Nordkoreas leder, Kim Jong-un, efter missilet, der har navnet Hwasong 15, blev affyret sent tirsdag aften dansk tid.
Missilet er ifølge Nordkorea i stand til at ramme hele USA's fastland, og missiltesten er blevet fordømt af en række statsledere. Alene siden februar har det notorisk lukkede land gennemført 15 missiltest, og i september blev den seneste test foretaget.
Men hvor meget ved vi egentlig om det nordkoreanske atomvåbenprogram. Det og en række andre spørgsmål har vi stillet militæranalytiker ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet, Johannes Riber Nordby, og Liselotte Odgaard, der er ekspert i asiatisk sikkerhedspolitik og Kina ved Forsvarsakademiet.
1. Hvad ved vi om Nordkoreas atomvåbenprogram?
Nordkoreas nukleare program kan spores tilbage til efter Korea-krigen, hvor grundlægger af staten, Kim Il-sung, sendte eksperter til Sovjetunionen med instruktioner om at påbegynde et missil - og atomprogram.
Den første nukleare test menes at have fundet sted i 2006 og er blevet betegnet som svag med eksplosionskraft på mindre end et kiloton. Ikke desto mindre det, som Nordkorea kaldte selvforsvar, blev af FN kaldt en trussel mod international fred og sikkerhed, og førte til, at man i FN’s sikkerhedsråd vedtog en resolution, der omfattede sanktioner mod landet.
Men det er begrænset, hvad vi egentlig ved om Nordkoreas atomvåbenprogram.
- Vi ved, at de kan lave atombomber og missiler, der kan fremføre dem. Men om de har teknologien til at placere bomben i missilet, ved vi ikke, siger Johannes Rieber Nordby.
- De holder programmet skjult, for det er et middel til overlevelse. Men ud fra de test, de laver, kan vi se, at de er tæt på et interkontinentalt ballistisk missil, og vi kan se, at de har speedet op på programmet, når de ikke har kunnet true sig til sikkerhedsgarantier fra USA på andre måder. Men om det er om et år eller to år, de har et fuldt funktionsdygtigt interkontinentalt ballistisk missil, det er ikke til at sige, siger Liselotte Odgaard.
2. Hvad er målet for Kim Jong-un?
Kim Jong-un overtog magten i det notorisk lukkede land, da hans far Kim Jong-il døde i december 2011. For flere observatører var det uklart, hvilke mål han havde, men hurtigt stod det klart, at det for den unge leder handler om militær genopbygning og økonomisk fremgang. Og der spiller nukleare våben en ikke uvæsentlig rolle.
- Målet er ganske enkelt at sikre sig, at amerikanerne ikke indtager Korea. Det er jo det, det handler om for atommagter, og det gælder jo også Pakistan og Indien, siger Johannes Riber Nordby.
- Kim Jong-uns mål er overlevelse. Regimet er truet på dets overlevelse, så man griber til atomvåben, uanset hvad amerikanerne vil gøre. USA vil forsøge at kvæle Nordkorea økonomisk og indføre skærpede sanktioner. Nu har amerikanerne lige sat dem på listen over statssponsorerede terrorister, og det er klart, det er ikke attraktivt, og det anses som truende over for Nordkorea, siger Liselotte Odgaard.
3. Hvilken strategi har USA?
I USA har flere præsidenter anset og omtalt Nordkorea som en trussel, og tilbage i 2002 var det ikke kun Iran og Irak, der af daværende præsident George W. Bush blev omtalt som 'ondskabens akse', det var også Nordkorea. USA's forrige præsident, Barack Obama, udviste det, der blev kaldt "strategisk tålmodighed" over for Pyongyang, men ledte blandt andet FN's sikkerhedsråd til at indføre sanktioner mod landets kuleksport. Under den nuværende præsident, Donald Trump, er tonen skærpet. Han har kaldt politikken for fejlslagen og har lovet alvorlige konsekvenser for Nordkoreas udvikling, ligesom forsvarsminister James Mattis har udtalt, at atomtruslen fra Nordkorea kan forvente et massivt militært modsvar.
- Strategien for amerikanerne er en massiv tilstedeværelse med skibe og fly samt at lægge et politisk pres på Kina. Det er en afskrækkelsesstrategi, siger Johannes Riber Nordby.
- USA fører en afskrækkelsesstrategi og håber på at kunne overtale de andre magter til, at atomvåben helt skal væk, men det har Kina og Sydkorea ikke været interesseret i. De er for så vidt ikke interesseret i helt at afskaffe regimet, da det ikke gavner dem, og det er ikke sandsynligt, at USA står der, når regimet først er væk. Så selvom alle godt nok fordømmer missiltestene, er der ikke enighed, siger Liselotte Odgaard.
4. Hvor står Kina og Sydkorea i konflikten?
Hverken Kina eller Sydkorea er egentlig interesserede i en konflikt med Nordkorea. I Beijing ser man kritisk på det nukleare program, men er ikke interesseret i at have amerikanske styrker ved grænsen og ligesom sydkoreanerne er man i Kina ikke interesseret i en genforening. Sammen med Rusland er Kina desuden en af Nordkoreas vigtigste handelspartnere.
- I Kina er man interesseret i Nordkorea som en bufferzone. Man føler sig omringet af USA og dets allierede i form af Japan, Korea, Filippinerne og selv Vietnam. For Sydkorea er det mere af sikkerhedsmæssige grunde, at man ikke er interesseret i, at regimet kollapser. Det kan smadre Sydkoreas økonomi, og derfor vil man ikke have en genforening, for det kan få langtrækkende og uoverskuelige konsekvenser, siger Johannes Riber Nordby og nævner, hvor lang tid det eksempelvis tog Tyskland at komme på ret kurs efter genforeningen.
- De bryder sig ikke om regimet, men der er ikke noget reelt alternativt. Man anser USA for at være truende i deres adfærd og ikke frivilligt slå ind på en mere forhandlingsvillig kurs. Sydkora har søgt tilnærmelser til Kina, fordi for dem - ligesom for Kina - er det vigtigt, at Nordkorea ikke falder helt sammen. De er stadig USA’s allierede, så at kalde det fælles front er så meget sagt, men at søge et bedre forhold til Kina, det handler ikke om regimet, det handler om at skabe stabilitet på den koreanske halvø, siger Liselotte Odgaard.
5. Hvad bliver der gjort for at løse konflikten?
Igennem flere årtier har det internationale samfund forsøgt at afskrække Nordkorea fra sine nukleare ambitioner. Sanktioner mod eksport af blandt andet kul, jern, fisk og skaldyr er blevet indført for at ramme Pyongyang økonomisk. Men missiltestene fortsætter. Så hvad kan der gøres for at dæmme op for konflikten?
- Man kan ikke gøre ret meget udover det, der allerede gøres i FN's sikkerhedsråd. Efter sådan en missilaffyring er der en masse hård retorik og vi ser også, at Sydkorea fyrer missiler af for at demonstrere deres våben, og der vil måske også komme en flådeøvelse for at vise militær tilstedeværelse, men ingen ønsker at gøre andet end at fryse konflikten, siger Johannes Riber Nordby.
- Det er svært at sige. USA har i mange måneder forsøgt at lægge pres på de andre lande for at nå en hård kurs. Nu har de lige ansat en ny viceforsvarsminister, Patrick M. Shanahan, så måske kan USA lægge en realistisk linje, det kan vi kun afvente og se, siger Liselotte Odgaard.
Kilder: CNN, Spiegel, BBC og Deutsche Welle